YouVersion Logo
Search Icon

Anden Mosebog 1-34Sample

Anden Mosebog 1-34

DAY 42 OF 52

Blodet har en central rolle

Ingen uren eller vantro kan tjene Gud. Derfor er det nødvendigt med disse detaljerede forskrifter om præsternes renselse og helligelse.

Kun når synden er sonet og tilgivet, kan Aron og hans sønner gå ind i den hellige tjeneste, som de skrøbelige og syndige mennesker, som de er. Blodet er liv. Alt liv tilhører Herren. Soning for synd er at ”overdække” / ”skjule” synd under blodet. Det er virkelig en beskrivelse af det afmægtige menneske, der nærmer sig Den Hellige Gud. Personer, alteret og det hele skal renses og helliges.

Den store forskel på Aron som ypperstepræst og den fuldkomne ypperstepræst, Jesus Kristus, er blandt andet, at her bæres offer for egne synder, før Aron kan gøre soning for folkets overtrædelser. Sådan er det ikke med den fuldkomne ypperstepræst. Jesus skaffede soning med sit eget blod / liv.

Både øre, tommelfinger og storetå skal mærkes med offerblod (v 19-20), hele personen og personligheden bliver mærket af offeret. Hørelsen, handlingerne og vandringen er indviet til Gud.

Refleksion: Det er ikke nok med de hellige klæder (det ydre), hvis der skal gøres tjeneste. Overfor Gud, skal man selv være renset. Hvorfor?

Lev: Også denne dag gælder Jesu stedfortrædende offer for mig.

About this Plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More