YouVersion Logo
Search Icon

Anden Mosebog 1-34Sample

Anden Mosebog 1-34

DAY 41 OF 52

Helligt tøj og tjeneste

Præsterne bar særlige dragter, når de gjorde præstetjeneste eller var i det hellige rum i tabernaklet (telthelligdommen). Deres tøj skulle være rent og pænt, når de nærmede sig Gud. En stærk pointe ligger der i den sag, at præsternes eget tøj eller hverdagstøjet ikke duede, når tjenesten var ind for Guds ansigt og nærhed. (v 40. 43). Aron og hans sønner havde ingen moralske fortrin i forhold til de andre israelitter. Når de var udtaget til denne specielle tjeneste, var det ene og alene, fordi det behagede Herren, at kalde dem til denne tjeneste.

Den vigtigste tjener i tabernaklet var ypperstepræsten. Hans dragt beskrives meget udførligt. Guld, purpur og fint linned og meget mere. Af særlig betydning var de to shoham-sten (v 9-12) med indfatning i guld. Navnene på Israels tolv stammer i den rækkefølge, de var født. Det betød, at hver gang ypperstepræsten gik ind i det hellige, bar han stammenavnene ind for Herren. Brystskjoldet bestod ligeledes af symboler på Israels stammer; det var nær ved hjertet, altså kærligheden. Vi fornemmer noget af Herrens hjertevarme og omsorg for sit folk.

Ypperstepræsten havde små bjælder på, så folket kunne høre, at Aron ikke mistede livet i Herrens nærvær, men at Gud havde antaget hans offer på folkets vegne (v 35).

Refleksion: Bare gennem ypperstepræstens ”Helliget Herren” kan gaverne blive Gud til behag. Hvad du end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn.