Ezekiels bogSample

Løven af Juda stamme

Mange år før Ezekiel havde Gud gennem patriarken Jakob forudsagt, at Israel engang skulle få en konge af Juda stamme (1 Mos 49,8-12). Det gik i opfyldelse, da David blev konge. På Ezekiels tid havde Davidsslægten siddet på tronen i Jerusalem i mere end 400 år. Men så gik det galt for den gamle kongeslægt. Alvorligt galt.

Ez 19 er en klagesang over »Israels fyrster«, dvs. Davidsslægten. Mange år tidligere havde Jakob brugt løven som billede på kongeslægten. Nu bruger Ezekiel samme billede i en dødsklage over slægtens undergang. En af slægtens sidste konger var Joakaz, der blev ført til Egypten som fange (v 3-4 jf 2 Kong 23,31-34). Den sidste konge var Sidkija, der blev lagt i lænker og ført til Babylon (v 5-9 jf 2 Kong 25,1-7). Davidsslægten havde været som en frodig vinstok, men nu var den vissen og forbrændt (v 10-14).

Helt udslettet blev Davidsslægten dog ikke. Knapt 600 år efter Ezekiel kom englen Gabriel til en ung efterkommer af den gamle kongeslægt og lovede hende en søn. »Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige« (Luk 1,32-33).

Jesus er Messias, dvs. den egentlige Davidssøn, som for evigt skal sidde på Davids trone. Hans rige er allerede begyndt usynligt. Og en dag kommer han for synligt at tiltræde sit kongedømme. Han er et »rodskud« af den vinstok, der næsten blev udryddet. Han er »løven« af Juda stamme.

På grund af Jesus kan Ezekiel og vi stoppe klagesangen over Davidsslægten: Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret (Åb 5,5).