YouVersion Logo
Search Icon

Ezekiels bogSample

Ezekiels bog

DAY 27 OF 60

Guds sværd

Teksten består af to dele, som begge handler om Guds sværd.

Det første afsnit er v 1-12. Det består af en lignelse (v 1-4) og en tolkning (v 5-12). Lignelsen handler om »Sydlandets skov«, som Gud vil lade forsvinde i en mægtig skovbrand. Tolkningen viser, at skoven er et billede på Jerusalem og skovbranden et billede på Guds sværd, der vil dræbe indbyggerne i Jerusalem.

V 1-12 er altså en profeti om, at Gud vil straffe Israel med sværd.

Det andet afsnit er v 13-22. Det er et digt om Guds forfærdelig sværd, der snart vil blive rettet mod Israels folk og dræbe dem. (De sidste to linier af v 15 og hele v 18 er meget vanskelige, og ingen kan i dag med sikkerhed sige, hvad disse to vers betyder).

Ezekiels profeti gik i opfyldelse få år senere. I år 586 f.Kr. angreb Babylons hær Jerusalem og ødelagde byen. Det var »Guds sværd«, der ramte Jerusalem.

Ezekiel siger, at både retfærdige og uretfærdige ville blive udryddet (v 8-9). Og sådan gik det i 586 f.Kr. Både frafaldne israelitter og troende israelitter døde. Men der var en forskel. I Ez 9,4-6 befaler Gud, at de troende skal mærkes med et kryds i panden og undgå dommen. Det betyder, at de troende nok skulle dø under angrebet – men i døden var det ikke Guds vrede, de mødte.

Også vi skal dø, både troende og ikke-troende. Men der er en forskel. Den troende møder ikke Guds vrede i døden. Derfor er brodden taget ud af døden for den troende.

Nøgleord: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod (1 Kor 15,54f).