Første KorintherbrevSample

Hellige sig Herren
Paulus skifter nu spor – sikkert fordi korintherne har henvendt sig til Paulus med et spørgsmål om at blive gift eller ej. I korinthermenigheden var det forældrene, der arrangerede ægteskaber – så spørgsmålet må være kommet fra dem. Det har sikkert været et konfliktfyldt emne, da han har brug for at understrege, at han er troværdig – både ved at sige, at han ”af Herrens barmhjertighed fortjener tillid” – og i sidste vers at ”han mener at have Guds ånd”. Vi kan også fristes til at mistænkeliggøre Paulus, når vi ikke rigtig kan forstå det, han skriver, eller er enige med ham – så måske har vi også brug for at blive mindet om, at Paulus er Guds sendebud, så hans ord gør os nysgerrige efter at lære mere i stedet for at tage afstand. Det er tydeligt, at han argumenterer for, at korintherne skal have så få bekymringer som muligt, så de kunne hellige sig Herren – derfor skal de ikke gifte sig, selv om det jo ikke er forkert at blive gift.
Paulus giver tre årsager til at forblive ugift. For det første at den ugifte kan bruge mere tid på at tænke på Herren og derfor være mere fokuseret på at vandre på hans veje. Vi kan tænke, at det kunne være modsat her i Danmark, at vi kunne blive helt opslugt af at finde en ægtefælle, så det ville forstyrre fællesskab med Gud. Men dengang var ægteskaberne arrangerede, så det var sikkert ikke almindeligt at overveje, hvem man skulle giftes med. For det andet henviser Paulus til en nød, korintherne stod i, og for det tredje påpeger han, at tiden er knap, og denne verden er på vej til at gå til grunde. Argumenter for at bruge tid på at hellige sig Herren. Nøden, de står i, er sikkert forfølgelse, og at tiden er knap hænger sikkert både sammen med, at han så frem mod Kristi genkomst og vores forholdsvis korte liv.
Refleksion: Er der noget i dit liv, der forstyrrer, så du har svært ved at hellige dig Herren?
Bøn: Vi beder om, at der ikke må være noget i vores liv, som forhindrer os i at søge dig og din vejledning.
Scripture
About this Plan

Apostlen Paulus havde selv boet i Korinth og skriver her et forholdsvist langt brev til menigheden. Her er meget praktisk hjælp at hente til hverdagen. Du kan lære om splid i menigheden, vejledning i ægteskabsforhold, gudstjenesten, opstandelsen. Glæd dig til det smukke afsnit om kærligheden i kapitel 13. Skrevet af Ellen Kappelgaard (1-4), Steen Palmqvist (5-9), Peder-Henning Rugager Søderstjerna (10-13) og Henning Hansen (14-16)
More
Related Plans

Wellness Wahala: Faith, Fire, and Favor on Diplomatic Duty

Hey Rival: A Biblical Game Plan for Christian Athletes

God Never Quits: God’s Faithfulness When We Fall Short

Film + Faith - Superheroes and the Bible

Connect With God Through Reformation | 7-Day Devotional

I Made It: Joy in the Valley

Finding Strength in Stillness

God’s Strengthening Word: Putting Faith Into Action

Romans: The Glory of the Gospel
