Markus 14
14
Dit 14. Capitel.
1En na tau Dågen wiär-t Poask, en di hellig Dagen van dit ünsüret Broad. En di Opperpröster en Skreftlirten sågt, hurdelling ja höm me Listigheid grip en doadslå küd.
2Mar ja sprok: Jå ek üp dit Fäst, omdat er ek en Aprör öndert Volk öntsånt#14.2 Gemeint ist hier öntstånt..
3En diär hi ön Bethanien wiär, ön Simon, diär me di Fülflötigheid behaftet wiär, sin Hüs; en seet bi Stål, da kâm er en Wüf, jü heed en Glääs me ünforfälsket en kostbar Nardenweter; en jü brok dit Glääs entau, en goat et üp sin Haud.
4En diär wiär Sommen, ja wåd fortröttelk, en said: Wat skel dag dös Wanrēd?
5Em küd dit Weter foar moar üs trihöndert Panninger forkopet hed; en danen ön di Armen iiw; en ja knorret diäraur.
6Mar Jesus said: Let hör tö Frēd; hurom kränke I hör? Jü heed en gud Werk ön mi dön.
7I hå altid Armen bi ju; en wan I wel, kjen I jam vūl Gud iiw; mar mi hå ek altid.
8Jü heed dön, wat jü küd; jü es tövoaren kjemmen, om min Likhäm tö salwin tö min Begrewing.
9Wårelk, ik si ju: Hur dit Evangelium prötjet ud üp di hile Warld, diär wel em uk si tö hör Öntäänken, wat jü nü dön heed.
10/En Judas Iskariot, jen van di Twellef, ging hen tö di Opperpröster, om höm bi jam tö forreden./
11Diär ja dit hjert, wåd ja blid, en löwet höm, dit Jild tö iwen. En nü sågt hi, dat hi höm makkelk forrat.
12En üp di jest Dai van dit ünsüret#14.12 târf Broad, diär em dit Poasklum slagtet, said sin Lirlings tö höm: Hur wedt dü hå, dat wü hengung skel, om törogt tö måkin, dat dü dit Poasklum etst?
13En hi stjürt tau van sin Lirlings üt, en said tö jam: Gung hen ön di Stadt, en diär wel junk en Mensk önjen kom, di drait en Krük Weter, föllige höm.
14En hur hi iingeid, diär sprēk tö di Hüswiärt: Di Meister let di si: Hur es di Iitsål, diär ik me min Lirlings dit Poasklum iit skel?
15En hi wel junk en gurt Sål wise, diär töröst en berēd es, diär rogt tö foar üs.
16En di Lirlings ging üt, en kam ön di Stadt; en foandt, allik üs hi jam said hed, en jat bereidigt dit Poasklum.
17En ön Indjnem kâm hi me di Twellef.
18En diär ja bi Stål seet tö iten, sprok Jesus: Warelk, ik si ju, jen van ju, diär me mi et, wel mi forrēd.
19En ja wåd bedrüwwet, en said tö höm, di jen eter di üder: Sen ik et? En di üder: Sen ik et?
20Hi swåret en said tö jam: Hat es jen van di Twellef, diär me mi ön di Sköttel düppet.
21Di Menskenseen geid wel hen, üs er van höm skrewwen stånt. Mar wē di Mensk, döör welk di Menskenseen forrat ud, hat wiär foar di Mensk beter, dat hi older geboren wiär.
22En wīlt ja eet, nōm hi dit Broad, danket en brok dit, en jåwt jam en sprok: Nem hen, iit, dit es min Likhäm.
23En nōm di Kelk, en danket, en jåw jam di, en ja drōnk al diärvan.
24En hi said tö jam: Dit es min Blöd van dit ni Testament; wat forgoaten ud foar Vulen.
25Wårelk, ik si ju, dat ik ek moar van di Winstok sin Frügt drink wel, tö üp di Dai, wan ik et van Nien drink ön Gottes Hemmelrik.
26En diär ja di Lowsalm süngen hed, ging ja üt nå di Ölibarig.
27En Jesus said tö jam: I wel ju ön dös Nagt alle ön mi ârgere. For diär stånt skrewwen: Ik wel di Hört slå, en di Sjip wel ombisprat ud.
28Mar nadat ik âpstönden sen, wel ik voar ju hengung na Galiläa.
29En Petrus said tö höm: En wan ja sik uk al argere wel, da wel ik mi dag ek ârgere.
30En Jesus said tö höm: Wårelk, ik si di, delling ön dös Nagt, jer dat di Hoan taumal kräd, wedt dü mi trimal forlögnet hå.
31En hi said jit moar: Jå, wan ik uk me ju sterw måst, wild ik ju dag ek forlögne. Alliksa ditsalwige said-s uk al.
32En hi kam tö di Goard, di Noom wiär Gethsemane. En hi said tö sin Lirlings: Set ju hjir diäl, tö dat ik bödigt hå.
33En noom tö sik Petrus, en Jakobus, en Johannes, en begent tö sjilwin en ängstelk tö uden.
34En said tö jam: Min Seel es bedrüwwet bet ön di Doad tö! Blīw hjir, en wåke.
35En hi ging en Litjet voarüt; fääl diäl üp di Öörd, en boad, wan-t mögelk wiär, dat di Stünd höm voarbi gung måt.
36En hi sprok: Abba, min Vader, alle Dinge sen mögelk foar di, nem dös Kelk van mi; mar dag ek, üs ik wel, mar wat dü wedt.
37En hi kâm, en foand jam ön Slip, en said tö Petrus: Simon! slääpst dü, formaist dü ek en Stünd me mi tö wåkin?
38Wåke en bödige, omdat I ek ön Forsjuk kom; di Geist es wellig, mar dit Flēsk es swak.
39En hi ging weder hen, en bödigt, en said disalwige Uurder.
40En hi kâm weder, en foand jam weder ön Slīp, en jar Ogen wiär vol Slīp; en ja wust ek, wat ja höm swåret.
41En hi kam di träd mål, en said tö jam: U, wel I nu slip en röst? Hat es nog, di Stünd es kjemmen. Betäänk, di Menskenseen wel aurlöwert ud ön Sendners Hunden.
42Stūn âp, let ǖs gung; luk, der mi forrat, es naibi.
43En straks, diär hi jit sprok, kam Judas, jen van di Twellef, en en gurt Kär me höm, me Swǟrter en me Stokker, van di Opperpröster, Skreftlirten, en Olderlid.
44En di Forräder hed jam en Teken iwen, en said: Hokken ik tåtje wel, di est; grip höm, en fȫr höm seker weg.
45En diär hi kam, ging hi metjens hen tö höm, en said: Rabbi! /Rabbi,/ en tåtjet höm.
46En ja leid jår Hunden ön höm, en grēp höm.
47Jen van danen, welk diärbi stönd, tōg in Swǟrt üt; en slog di Opperpröst sin Knegt, en haut höm en Oar of.
48En Jesus swåret, en said tö jam: I sen ütgingen üs tö en Mūrdiger, me Swärter en me Stokker, om mi tö fangen.
49Ik hå jå dågligs bi ju ön di Tempel wessen, en ha lirt, en I ha mi ek greppen; mar dit geske, omdat di Skreft tö folling komt.
50En di Lirlings forlet höm al, en flögt.
51En diär wiär en jung Mensk, di fölligt höm eter; di wiär me Lennen bekloadet üp nåken Lif; en di jung Lid grēp höm.
52Mar hi let di Lennenblag får, en flögt weg van jam.
53En ja geleitet Jesus hen tö di Hōgpröst; en bi höm wiär alle Opperpröster, di Skreftlirten, en di Olderlid forsåmelt.
54En Petrus fölligt höm eter van firens, bēt iin ön di Hōgpröst sin Palast; en hi seet diär medden mung di Diners; en wârmt sik bi dit Jöld.
55En di Opperpröster en di hile Råd sågt Tjügnis tögen Jesus, om dat ju höm om-t Lewent bring küd; mar ja foand nönt.
56Vulen jåw falsk Tjügnis tögen höm, mar jår Tjügnis stemmet ek aurjen.
57En Sommen stönd âp, en leid en falsk Tjügnis tögen Jesus of, en said:
58Wü hå hjert, dat hi said: Ik wel di Tempel, diär me Hunden måket es, diälbrēk, en ön tri Dågen en Üdern beg, diär ek me Hunden måket es.
59Mar jĂĄr TjĂĽgnis stemmet jit ek aurjen.
60En di Hōgpröst stönd âp medden mung jam, en fråget Jesus, en sprok: Swårest dü ek tö dit, wat ja tögen di tjüg?
61Mar hi swügget stel, en swåret nönt. Diär fråget di Hōgpröst höm weder, en said tö höm: Best dü Christus, di Seen van di hōgstlowet Gott?
62En Jesus said: Ik sen-t. En I wel di Menskenseen setten se tö di rogt Hund van Gottes Kraft, en kommen me di Hemmels Wolken.
63Diär reew di Hōgpröst sin Kloader üt arküder, en said: Wat ha wü nu firder Tjügnis nödig?
64I hå jå di Gotteslästering hjert. Wat tinkt ju? Mar ja forordilet höm al, dat hi skildig wiär tö di Doad.
65Diär begent Sommen, höm öntöspüttin, en sin Ansegt tö bedakkin; en me Fästen tö slåen, en tö höm tö sien: Spoai! En di Knegter slog höm ön Ansegt.
66En Petrus wiär bidiäl ön di Palast, diär kam er jen van di Tīnstfåmener, diär bi di Hōgpröst tinet.
67En diär jü såg, dat Petrus sik warmt, lukket jü höm ön, en said: En dü wiärst uk me Jesus van Nasareth.
68Mar hi benånet dit, en said: Ik kään höm ek, wēt uk ek, wat dü saidst. En hi ging üt ön di Voargoard; en di Hoan kräd.
69En di Tīnstfåmen såg höm weder, en begent weder tö sien tö dânen, welk diärbi stönd: Dit es jen van danen.
70En hi benånet dit weder. En na en litj Skür diäreter said danen weder tö Petrus, welk diärbi stönd: Wårelk, dü best uk jen van danen; for dü best en Galiläer, en din Språk lüt alliksa.
71En hi begent sik tö forflökken en tö swären: Ik kään di Mensk ek, diär I van si.
72En di Hoan kräd di taust mal. Diär tågt Petrus om dit Uurd, wat Jesus tö höm said hed: Jerdat di Hoan taumal kräd, wedt dü mi trimal forlögne. Diär begent hi tö skroalin.
Currently Selected:
Markus 14: NFNT
Highlight
Share
Compare
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
