Markus 10
10
Dit 10. Capitel.
1En hi stönd ap, en kam diärvan ön di Skiding van-t Lönd Judåa, üp di üder Sid van di Jordan. En di Kär Lid kâm weder tö hop bi höm, en üs hi-t uun wiär, lirt hi jam weder.
2En di Farisäers kam hentö höm, en fråget höm, of en Man sik skääd let maat van sin Wüf? En ja wild höm diärme forsjuk.
3Mar hi swaret, en said tö jam: Wat heed Moses ju geboden?
4Ja said: Moses heed-t tö letten, en Skädbrēw tö skriwen, en sik skäd tö letten.
5Jesus swåret, en said tö jam: Aur dat I sa hart ön-t Hart sen, hēd hi sa-n Gebōd skrewwen.
6Mar van Warlds Begen of ön hēd Gott jam sa skåben, jen Man en jen Wüf.
7Diärom wel en Mensk sin Vader en Moder forlet, en sin Wüf önhinge.
8En jat wel biding jen Fleesk wiis, sa sen jat nĂĽ ek tau, mar jen Fleesk.
9Diärom wat Gott töhop föget, skel di Mensk ek skäd.
10En sin Lirlings fråget höm ethüs weder om dit sallew.
11En hi said tö jam: Hokken sik skäd let van sin Wüf, en frit en üder, di brakt di Ee me hör.
12En wan en Wüf sik skäd let van hör Man, en frit en Üdern, di brakt di Ee.
13En ja brågt Biärnkes tö höm, om dat hi jam önrör måt. Mar di Lirlings foar danen ön, diär jam brågt.
14Mar diär Jesus dit såg, wåd hi fortröttelk, en said tö jam: Let di Biärnkes tö mi kom, en wärne jam ek of; for jam es Gottes Hemmelrik beskjärt.
15Warelk ik si ju: Hokken Gottes Hemmelrik ek feid üs en Biärenk, di skel-er ek inkom.
16En hi nooms üp Järm, en leid di Hund üp jam, en segnet jam.
17En diär ja ütgingen wiär üp di Wei, lööp er jen voarüt, en fråget höm: Gud Meister, wat skel ik dö, dat ik dit ewig Lewent arwe kjen?
18Mar Jesus said to höm: Wat nǟmst dü mi gud? Nemmen es gud, üs Gott alining.
19Dü weest ja wel di Gebode: Dü skedt ek Hureri driw. Dü skedt ek doadslå. Dü skedt ek stjäl. Dü skedt nin falsk Tjügnis ofli. Dü skedt Nemmen wat tökort dö. Iäre din Vader en Moder.
20Mar hi swåret en said tö höm: Meister, dit Alles hå ik hölden van min Jungheid of ön.
21En Jesus såg höm ön, en woan höm lew, en said tö höm: Jen Ding wånt di. Gung hen en forkope, wat du heest, en iiw dit ön di Armen, da wedt dü en Skats ön Hemmel ha, en da kom hjårt, nem din Krüts üp di, en fölge mi.
22Mar hi wåd fortröttelk aur dit Uurd, en ging bedrüwwet diärvan, for hi hed vul Gud.
23En Jesus lukket rund om bi, en said tö sin Lirlings. Hat wel beswärelk wiis foar di Rikken, om ön Gottes Hemmelrik tö kommen.
24Mar di Lirlings wåd forfirt aur sin Uurden. Mar Jesus swåret jam weder en said tö jam: Min lew Biärner, hat wel swår wīs, dat danen, welk jår Fortruen üp Rikdom säät, ön Gottes Hemmelrik kom.
25Hat es legter, dat en Kameel dör en Nedeloog geid, üs dat en Rik ön Gottes Hemmelrik komt.
26Diär wåd ja altermål jit moar slain, en said tö arküder: Hokken kjen da selig ud?
27Mar Jesus såg jam ön, en said: Bi di Mensken est ünmögelk, mar ek bi Gott; for alle Dinge sen mögelk bi Gott.
28Diär said Petrus tö höm: Sé, wü ha Alles forletten, en sen di eterfölligt.
29Jesus swåret en said: Forwår ik si ju: Diär es Nemmen, diär forletten heed sin Hüs, of Brödhem, of Sestern, of Vader, of Moder, of Wüf, of Biärner, of Eker om min wel, en om dit Evangiljes wel.
30Diär-t ek höndertmål wederfeid, nü ön dös Tid, Hüsing, Brödhem, en Sestern, en Moder, en Biärner, en Eker- me Forföllinger, en ön di tökommen Tid dit ewig Lewent.
31Mar Vulen skel di Lēsten ud, diär di Jesten sen, en di Jesten wiis, diär di Leesten sen.
32En ja wiär üp di Wei, en ging âp nå Jerusalem, en Jesus ging voar jam, en ja wåd forfirt, fölligt höm, en wiär fürgtsom. En Jesus noom weder di Twellef tö sik, en said tö jam, wat höm aurkom wild.
33Se, wü gung ap jen Jerusalem, en di Menskenseen wel aurlöwert ud ön di Opperpröster en Skreftlirten, en ja wel höm forordile tö sterwin, en höm aurlöwere ön di Heiden.
34Ja wel höm forspotte, en höm gissele, en höm önspütte, en höm doadslå, en üp di träd Dai wel hi âpstūn.
35Diär ging Jakobus en Johannes, di Seens van Zebedäus, hen tö höm, en said: Meister, wat wel hold hå, dat I unk dit dö, om wat wat ju bed.
36Hi said tö jam: Wat wel at hå, dat ik junk iiw mai?
37Jat said tö höm: Iiw unk, dat wat set, di jen bi ju rogt, en di üder bi ju left Hund, ön ju Herligheid.
38Mar Jesus said tö jam: At weet ek, om wat at bed. Kjen at di Kelk drink, welk ik drink, en döpet ud me di Dööp diär ik me döpet ud?
39Jat said tö höm: Ja, wat kjen dit nog. Mar Jesus said tö jam: At skel wel di Kelk drink, diär ik drink, en döpet ud me di Dööp, diär ik me döpet ud.
40Mar dit Setten tö min rogt Hund, en tö min left Hund, dit stånt ek bi mi om tö iwen, mar dit ud danen iwen, foar danen et beredigt es.
41En diär di Tiin dit hjert, wåd ja fortröttelk aur Jakobus en Johannes.
42Mar Jesus röp jam hjårt tö höm, en said tö jam: I weet dat di Oppersten üp Warld di Herskep för, en di Gurten van jam ha di Gewalt.
43Dag sa skelt ek mung ju wiis, mar hokken mung ju gurt wiis wel, di skel ju Diner wiis.
44En hokken van ju di Jest wiis wel, di skel ju Diner wiis.
45For uk di Menskenseen es ek kjemmen, dat hi höm betine let; mar dat hi betinet, en jewt sin Lewent hen tö Betaling foar Vulen.
46En ja kam jen Jericho. En diär hi van Jericho ofging, hi en sin Lirlings, en en gurt Kär Lid: diär seet en Blind, Bartimäus, en Seen van Timäus, bi di Wei tö béden.
47En diär hi hjert, dat et Jesus van Nazareth wiär, fing hi ön tö röppen, en said: Jesus, Davids Seen, erbarme ju aur mi!
48En Vulen trüwwet höm, dat hi stel swügge skuld. Mar hi rööp jit vūl moar: Davids Seen, erbarme I ju aur mi!
49En Jesus stönd stel, en said: röp höm. En ja rööp di Blind, en said tö höm: Ha gud Mud, stun âp! hi rääpt di.
50En hi smet sin Mantel of, stönd ap, en kâm tö Jesus.
51En Jesus swåret en said tö höm: Wat wedt dü hå, dat ik di dö skel? En di Blind said tö höm: Rabboni, dat ik min Gesigt fo!
52Mar Jesus said tö höm: Gung hen, din Glōw hēd di holpen. En metjens fing hi sin Gesigt, en fölligt höm eter üp di Wei.
Currently Selected:
Markus 10: NFNT
Highlight
Share
Compare
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
