Judas 1
1
Dit 1. Capitel.
1Judas, en Knegt van Jesus Kristus, mar en Brödher van Jakobus, ön di Beröpenen, welk hellig sen ön Gott, di Våder, en bewåret ön Jesus Kristus.
2Gott iw ju vul Barmhartigheid, en Fred, en Lewde.
3I Lewsten! eterdat ik et me Iärnst voar hed om ju tö skriwen van üs algemine Welfårt, höld ik et foar nödig, ju me Skreften tö formånin, dat I strid mut foar di Glow, diär jenmal di Helligen auriwen es.
4For diär sen som Mensken diärbi insleken, van danen voar lung Tid skrewwen es, tö sa en Straf, dit sen gottloas Lid, ja wel Gottes Gnåd mesbrük tö Aurdådigheid, en forlögne Gott, di iningst Hersker, en üs Herr Jesus Kristus.
5Mar ik wel ju diärom tö tänken help, wat I gud wēt, dat di Herr jenmal dit Volk üt Egyptenlönd holpen hed, mar ederst di taust Mal danen ombragt, welk ek liw wild.
6Uk di Engel, welk jar jest Töstand ek bewaret, mar jar Behüsing forletten ha, hēd hi behölden tö dit Gerigt di gurt Dai, me ewig Banden ön Junkens.
7Alliküs uk Sodom, en di diärombi liggende Städer, welk üp disalwige Wis üs dössen üthuret ha, en ha en üder Flēsk etergingen, tö en Voarbild hensǟt sen, en lid di Pin van dit ewig Für.
8Alliksa wel-t uk dânen gung, diär ön Wellest tümle, jar Flesk beplakke, en foragte di Herskeppen en bespotte di Herligheiden.
9Mar Migael, di Ertsengel, üs hi me di Düwel strēd, en me höm sprok aur Moses Likhäm, dört nin Ordil van Lasten voarbring, mar sprok: De Herr bestrawe di.
10Mar dössen last dit, hurvan ja nönt wēt, en wat ja natürelker Wis kan; diärön fordârwe ja, üs di ünfornünftig Dirten.
11We jam! For ja sen Kains Wei gingen, en ha sik forirret üs Balaam om di Loans Wel, en kom om-t Lewent dör en Aprör üs Kora.
12Sok Fülfattigen prasse#1.12 frändse bi ju Lewde-Miältiden van ju Gåwen sönder Fürgt, en weide sik sallew; ja sen Wolken sönder Weter, van di Windj ombidrewwen, kål, ünfrügtbår Bomer, taumal sturwen, en ütrottet.
13Wildj Brekers ön di See, welk jår ein Skand ütskümme, wildjgungen Stiärner, foar welk di Junkheid ön di Stok-Düsternis ön di Ewigheid bewåret es.
14Van sokken hēd uk Enog, di sowenst van Adam, profeseit, en spreken: Betänk, di Herr komt me vul düsend Helligen.
15Om Gerigt tö hoalden aur alle, en om di Gottloasen tö strawin foar alle Rökloasheid ön jar gottloas Wandel, hurme ja gottloas wessen ha, en van wegen al di Lästering, welk di gottloas Senders tögen höm spreken hå.
16Ja knorre en klåge stidigs; ja wandele eter jar Lesten, jar Müd es vol van Gurtprålin, en ja agte dit Önsen van di Person om jår ein Voardils wel.
17Mar I, min Lewsten! tänk om di Urder, welk tövoaren said uden sen van di Aposteler van üs Herr Jesus Kristus.
18Üs ja tö ju said ha, dat er ön di lest Tid Spotmåkers wis skel, diär eter jar ein gottloas Lesten wandele.
19Dit sen danen, welk sik ofsendere, natürelk Mensken, diär nin Geist hå.
20Mar I, min Lewsten! rogt ju âp ön ju ollerhelligst Glow, dör di hellig Geist, en bödige.
21En bewåre ju sallew ön di Lewde tö Gott, en wis di Bârmhartigheid van üs Herr Jesus Kristus forwagten tö dit ewig Lewent.
22En måke wat Forskel, dat I ju aur Sommen erbarme.
23Mar Sommen me Fürgt selig måke, en rakes üt dit Jöld, en håte uk di Rok, welk van dit Flesk beplakket es.
24Mar höm nü, diär magtig nog es, om ju tö bewårin, dat I ek stjappele, en stel ju voar sin Herrelkheid, ünstråfelk me Frügged.
25Gott, diär alining wis es, üs Seligmåker, wis Iär en Majestät, Kraft en Magt, van nü of ön alle Ewigheid. Amen.
Currently Selected:
Judas 1: NFNT
Highlight
Share
Compare
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
