Forhandlings 7
7
Dit 7. Kapitel.
1Diär sprok di Hogpröst: Es dit sa?
2Mar hi sprok: Lew Brödhem en Väders, hir mi tö: Gott aur al Herligheid kam üs Vader Abraham ön Sjün, üs hi jit ön Mesopotamien wiär, jer dat hi unet ön Haran.
3En said tö höm: Gung üt dit Lönd, en van din Friindskep, en gung hen ön en Lönd, welk (wat) ik di wise wel.
4Da ging hi üt di Kaldäer Lönd, en unet ön Haran. En van diär üs sin Våder stürwen wiär, brågt hi höm aur ön dit Lönd, hur I nü une.
5En jåw höm nin Arwdil diärön, uk ek en Fut brēd, en löwet höm, hi wild-t höm īw tö besetten, en sin Ofkomst (Sit) eter höm, üs hi jit nin Biären hed.
6Mar Gott sprok sa: Din Ofkomst wel en Främed wis ön en främed Lönd, en ja /wel/ höm tinstbår måke, en öwel behandele vjur höndert Jår.
7En dit Volk, wat ja tine skel, wel ik rogt, sprok Gott; en diäreter skel ja ütti, en mi tine ön dös Steid.
8En hi jåw höm di Bünd van di Beskjäring. En hi woan Isaak, en beskjärt höm üp /di/ ågst Dai; en Isaak woan Jakob, en Jakob woan di twellef Stamväders.
9En di Stamväders wiär nidsk üp Joseph, en forkopet höm na Ägypten; mar Gott wiär me höm.
10En reddigt höm van al Bedrük, en jåw höm Gnåd en Wisheid voar di Könning Farao ön Ägypten, di sät höm tö en Först aur Aegypten, en aur sin hil Hüs.
11Mar diär kam en jür Tid aur dit hile Lönd en Kanaan en en gurt Benautheid, en üs Väders foand nin Lewentsmeddel (Fuder).
12Mar üs Jakob hjert, dat ön Ägypten Kūm wiär, stjürt hi üs Väders dit jest Lop (üt) diärhen.
13En di taust Reis wåd Joseph sin Brödhem bekǟnt, en Josephs Ofstamming wad Farao ipenbar.
14En Joseph stjürt hen, en let sin Vader Jakob håle, en sin hile Friindskep (di Einen), füf en söwendig Seelen.
15En Jakob reiset na Ägypten, en stoarw, hi sallew en üs Väders.
16En ja wåd herbragt na Sichem, en önt Grēw leid, wat Abraham kopet hed foar en Sum Jild van Hemors Seens ön Sichem.
17Üs nü di Tid van di Belöwing naier kam, welk Gott Abraham swären hed, formiäret sik dit Volk en nom vul tö ön Ägypten.
18Bet dat en Üder Könning apkâm, hi wust nönt van Joseph.
19Hi brükt Listigheid tögen üs Geslagt, en behandelt üs Väders nikswerdig (öwel), en måket et sa, dat em di litj Biärnkes wegwârp måst (ütsät), omdat ja ek lewendig bliw skuld.
20Om di Tid wåd Moses geboren, en wiär en voarskel dâlk Jungen voar Gott, en wad tri Mun aptein ön sin Våders Hüs.
21Mar üs hi ütsät uden wiär, nom Faraos Dågter höm ap, en tog höm ap üs hör ein Seen.
22En Moses wad lirt ön al di Wisheid, welk di Ägypters hed, en wiär magtig ön Urder en Werken.
23Mar üs hi vjärdig Jår oald wiär, kâm-t höm on Sen, sin Brödhem, Israels Biärner, tö besjukken.
24En hi såg Jen Ünrogt liden; höm stönd hi bi, en wröget (wräket) di, welk Ünrogt ske, en slog di Ägypter doad.
25Mar hi ment, sin Brödhem skuld dit forstun, dat Gott dör sin Hund jam Forlegting īw wild, mar ja küd dit ek forstun.
26En üp di Üder Dai kam hi tö jam, diär ja önder arküder ünjens wiär; en hi twōng jam (formånet jam), Frēd tö hoalden, en sprok: Lew Måner, hurom dö I arküder Ünrogt?
27Mar di, welk sin Naist (di Üder) Ünrogt död, skopt höm van sik, en sprok: Hokken hēd di /aur üs/ tö Opperst en Rigter önstelt?
28Wedt dü mi uk doadsla, üs di#7.28 Lies: dü. jüster di Ägypter doadslain hēst?
29Aur döt Urd nōm Moses di Flögt, en wåd en Främed ön dit Lönd Madian; diär woan hi tau Seens tö.
30En üs vjärdig Jår forlöpen wiär, kam höm on di Wösteni üp di Bârig Sinai di Herr sin Engel ön Sjün, ön en Jöldflam ön di Bosk.
31Diär Moses dit såg, forwundert hi sik aur dit Sjün. Mar üs hi hengung, om nau tötölukkin, kam di Herr sin Stem tö höm.
32Ik sen din Väders Gott, Abrahams Gott, en Isaaks Gott, en Jakobs Gott, mar Moses sjilwt, en dört ek âplukke.
33En di Herr said tö höm: Ti din Skur of van din Fet, for dit Steid, hur dü stånst, es en hellig Lönd.
34Ik hå di Meshandling ön din Volk wel sen, wat ön Ägypten es, en hå jår Holsikken hjert, en sen diälkjemmen, om jam tö reddigin. En nü kom hjårt, ik wel di tö Ägypten stjür.
35Dös Moses, welk ja forlögnet, en sprok: Hokken hēd di tö en Opperst of Rigter önstelt, di stjürt Gott tö en Opperst en Oflosser dör en Engelshund, welk höm ön di Bosk ön Sjün kâm.
36Hi fört jam üt, en död Teken en Wunder ön Ägypten, ön di road See (Miär), en ön di Wösteni, vjärdig Jår.
37Hat es dös Moses, diär tö Israels Biärner said hēd: En Profet wel ju di Herr, ju Gott apwǟk üt ju Brödhem, alliküs mi, höm skel I hir.
38Dös est, diär ön dit Geminte ön di Wösteni me di Engel wiär, diär tö höm sprok üp di Barig Sinai, en me üs Väders; hi fing dit lewendig Ūrd, om-t üs tö iwen.
39Welk ju Väders ek harke wild, mar ja stöt höm van sik, en wǟnt sik om me jår Hart na Aegypten.
40En sprok tö Aron: Måke üs Gotten, diär voar üs ofgung, for wü wēt ek, wat dös Moses, welk üs üt dit Lönd Aegypten förd hēd, aurkjemmen es.
41En måket en Koalf om di Tid, en brågt di Gott en Afer, en frügget jam aur di Werken van jar Hunden.
42En Gott kirt sik, en jaw jam hen, dat ja tinet di Stiärner, kärwis ön Hemmel, alliküs er skrewwen stånt ön dit Bok van di Profeten: Hå i van-t Hüs Israel di vjärdig Jår ön di Wösteni mi uk jens Afer#7.42 Slagt = en Brandafer. en Kreiter åwert?
43En I nom Molochs Höt (Tabernakel) ön, en dit Stiärbild van ju Gott Remfan, di Ofbildninger, welk I måket hed, om jam öntöbödigin; en ik wel ju aurflet üp di jünder Sid van Babylon.
44En üs Väders hed di Höt van dit Tjügnis ön di Wösteni, alliküs hi jam dit forordnet hed, üs hi tö Moses sprok: dat hit måke skuld eter dit Voarbild, wat hi sen hed.
45Welk üs Väders uk önnōm, en brågt et me Josua īn ön dit Lönd, wat di Heiden besēt, welk Gott ütstöt (ütskopt) voar üs Väders Ansegt, bet tö Davids Tid.
46Hi foand Gnad voar Gott, en boad, dat hi en Uning finj måt foar Jakobs Gott.
47Mar Salomon begt höm en Hüs.
48Mar di Allerhōgst unet ek ön Tempeler, diär me Hunden måket sen, üs di Profet said:
49Di Hemmel es min Stöl, en di Örd es min Futskölk.#7.49 Fütstölk. Wat wel i mi da foar en Hüs beg, sprakt di Herr, of welk es dit Steid foar min Rast (Ruh)?
50Hed min Hund dit ek Alles måket?
51I Hartnacketen en Ünbeskjärnen ön Harten en Oaren, I wederstun stidigs di hellig Geist, alliküs ju Väders, sa uk I.
52Welk Profeten hå ju Väders ek forfölligt, en jam ombrågt, diär di Tökomst tö voaren forkindigt van dös Rogtfârdig, huns Forräters en Murdigers I nü uden sen.
53I hå di Wet fingen dör di Engeler jår Wârew, en hå-t ek hölden.
54Diär ja dit hjert, ging-t jam dör-t Hart, en ja gnâset di Ted töhop aur jam.
55Mar hi wiär vol van di hellig Geist, en lukket âp jen Hemmel, en sag Gottes Herligheid, en Jesus stunen tö di rogt Hund van Gott, /en sprok/: Lukke, ik se di Hemmel ipen, en di Lies: Menskenseen stunen tö Gottes rogt Hund.
56Mar ja röp me gurtem Stem, en höld jår Oaren tö, en stört mearküder üp höm loas, stöt höm üt di Stad, en stinigt höm.
57En di Tjügen leid jar Kloader of tö en Jungmensk sin Fet, hi hjit Saulus.
58En ja stinigt Stefanus, hi rȫp en sprok: Herr Jesus, nem min Geist ap!
59En hi fǟl diäl ön Knebiner, en röp me gurtem Stem: Herr, reken jam di Send ek tö! En diär hi dit said hed, slöp hi tö.
Currently Selected:
Forhandlings 7: NFNT
Highlight
Copy
Compare
Share
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
