YouVersion Logo
Search Icon

RomerbrevetSample

Romerbrevet

DAY 9 OF 41

Det er sandt

En sjælesørger snakkede engang med en mand, der sad fast i tungsind og syntes, at alt det med Guds glæde ikke rigtig kunne nå ind i ham. Efter lang tids samtale kommer sjælesørgeren så på at spørge ham: Er det, fordi det simpelthen lyder for godt til at være sandt? Og manden tænker lidt – og så bryder et overrasket smil frem: Det må jo være sådan, det er!

Romerbrevet 4 lyder for godt til at være sandt. For Paulus forklarer retfærdiggørelsen på en måde, som er næsten unik i Skriften: Retfærdigheden tilregnes dig! Det er det, der sker, hvis en anden skriver under på din regning og dermed tager gælden på sig selv.

”Retfærdiggørelse” kunne nemlig godt misforstås, som om det var noget, der blev ”gjort ved dig” – altså at du sådan med tiden blev retfærdigere efterhånden …

Men sådan kan ”tilregnelse af retfærdighed” ikke misforstås. Det er noget, der sker uden for os. Det sker, uanset hvordan vi oplever tingene. Hvis så vi indvender, at det er der da ikke meget ved; for handler det hele ikke om, hvordan vi oplever ting?! – så vil Skriften undrende spørge, om det virkelig er så vigtigt, hvad der sker i os! Hvad sker der for os; hvad er realiteterne?! – dét er det vigtige. Det er derfor, Paulus i kap. 4 priser os ”lykkelige”.

Det lyder for godt til at være sandt. Men det er sandt.

Refleksion: Retfærdigheden fra Gud er ikke tilegnet men tilregnet.

Scripture

About this Plan

Romerbrevet

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)

More