Anden Mosebog 1-34Sample

Tilhører Gud

Israelitterne skulle behandle enken, den faderløse og den fremmede med barmhjertighed, som Gud er barmhjertig. De er altså et anderledes folk end alle andre folk – et helligt folk (v 30) dvs. udskilt fra det onde og overgivet til Gud. Det viser sig ved deres helt anderledes barmhjertige regler. Derfor skal de heller ikke tage renter eller tage kappen fra en mand om natten, for deres love skal afspejle retfærdighed, men ikke hensynsløshed.

Det kan lyde som om, at de skal ofre deres førstefødte sønner (v 28), men fra 2 Mosebog 13 ved vi, at tanken er, at alt det førstefødte tilhører Gud, og derfor skal de ofre det til Gud. I Egypten skånede Gud israelitternes førstefødte, så nu tilhører de ham. Når det gælder menneskeliv, skulle man frikøbe den førstefødte (2 Mos 13,13) dvs. bringe et offerdyr i stedet for sin søn. Sådan gjorde Gud det også med Isak, som Abraham skulle ofre til Gud. Gud krævede ikke Isaks eget liv men gav et offerdyr i hans sted. I sidste ende er det nemlig ikke os, der betaler til Gud med livet, men Gud der gav livet for os – tilmed livet af sin eneste søn.

Refleksion: I vores vestlige kultur er vi vant til, at vi selv ejer vores eget liv. Men hvem har vi livet fra?

Bøn: Jeg takker dig, Gud, for livet og frelsen fra dig.