Anden Mosebog 1-34Sample

Faraos ”men”

I Faraos liv var der et tragisk ”men”, som står til skræk og advarsel for enhver kristen. Det så umiddelbart lovende ud. Farao omvendte sig tilsyneladende. Ja, han bad ligefrem om forbøn (v 24), og bibelteksten lader os ikke i tvivl om, at Moses imødekom hans ønske. Moses bad for ham, og Gud hørte hans nødråb. Det hjalp faktisk. Fluerne forsvandt (v 27).

Så er det, at vers 26 indledes med det tragiske ”men”. Det fulgte Farao igennem hele hans liv. ”Men også denne gang forhærdede Farao sig ...” Faraos omvendelse var kun på overfladen. Den holdt kun så længe, han havde fordel af det.

Her afsløres en farlig form for religiøsitet. Den kan tage sig meget from ud. Men den er falsk og uden frelse. Farao erkendte ikke sandheden om sin egen hjælpeløshed. Farao ville ”frelses”, men på sine egne betingelser. Han ville dybest set selv være Gud.

Det lille ”men” blev brugt til at holde Gud på afstand, så han kunne følge sine egne lyster og planer.

På baggrund af dette advarende eksempel må vi vove at spørge os selv: Er der et ”men” i mit liv? Er der områder, hvor Gud ikke skal blande sig?

Refleksion: Ordet ”forhærdelse” er gennemgående i disse kapitler. Hvad tænker du, når du hører dette ord?

Bøn: Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evighedsvej! (Sl 139,23-24).