Mattæusevangeliet 2:13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23
Mattæusevangeliet 2:13 BPH
Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.”
Mattæusevangeliet 2:14 BPH
Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten
Mattæusevangeliet 2:15 BPH
indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter: „Jeg kaldte min søn ud af Egypten.”
Mattæusevangeliet 2:16 BPH
Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.
Mattæusevangeliet 2:17 BPH
Med den massakre opfyldtes profeten Jeremiasʼ ord
Mattæusevangeliet 2:18 BPH
„I Rama høres der skrig, jamren og højlydt gråd. Det er Rakel, der græder over sine børn. Hun vil ikke lade sig trøste, for børnene er borte.”
Mattæusevangeliet 2:19 BPH
Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde
Mattæusevangeliet 2:20 BPH
„Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.”
Mattæusevangeliet 2:21 BPH
Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria.
Mattæusevangeliet 2:22 BPH
Men da han hørte, at Herodesʼ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa
Mattæusevangeliet 2:23 BPH
hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.