Peters Første Brev 5
5
De Ældste formanes til at vogte Menighederne som rette Hyrder, 1-4, de unge til at underordne sig, og alle til Ydmyghed, Tro og Aarvaagenhed, 5-9. Med Ønsket om Guds naadige Bistand og med nogle Slutningshilsener ender Brevet, 10-14.
1De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der ogsaa har Del i Herligheden, der skal aabenbares: 2Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; 3ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden; 4og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I faa Herlighedens uvisnelige Krans.
5Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.“ 6Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder. 7Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder. 8Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. 9Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
10Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder! 11Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 12Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Naade, hvori I staa. 13Den medudvalgte#5,13 nemlig: Menighed. Aab. 14, 8. k. 16, 19. k. 17, 5. k. 18, 2. Ap. G. 12, 12. i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder. 14Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!
Currently Selected:
Peters Første Brev 5: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in