Markus 6
6
Dit 6. Capitel.
1En hi ging diärvan weg, en kâm ön sin Våderlönđ, en sin Lirlings fölligt höm eter.
2En diär di Sabbath kam, begent hi ön jår Skul tö liren. En Vulen, diär dit hjert, forwundert sik aur sin Lir en said: “Van hokken hēd di Man sok Dingen lirt?” “Watfoar en Wisdom es dit, diär höm iwen uden es, om sok Dåden dör sin Hunden tö forrogten?”
3Es hi ek di Temmerman, di Seen van Maria, en di Brödher van Jakobus, en Joses, en Judas, en Simon? Sen ek al sin Sestern hjir bi üs?” En ja ârgert sik aur höm.
4Mar Jesus said tö jam: “En Profet gelt nârgen mender, üs ön sin Våderlönd en ethüs bi sin ein Lid.
5En hi küd diär ek en inigst Werk dö; en hi leid di Hunden üp litjet Krånken, en måket jam sünd.
6En hi wundert sik aur jår Wanglow. En hi ging rund ombi ön di Tǟrper, en lirt.
7En hi rȫp tö sik di twelf, en begent jam tau bi tau üt tö stjüren, en död jam Magt aur di fül Geister.
8En befoal jam, dat ja üp di Wei nönt bi jam drai skuld, üs alining en Handstok, nin Task, nin Broad, nin Jild ön di Görtel.
9Mar skuld Sölen önder di Fet binj, en ja skuld ek tau Rokker önti.
10En sprok tö jam: Alhur I ön en Hüs ingung, diär bliw, tö dat I firder gung.
11En danen, diär ju nogweder âpnem, of hir: diär gung weg; en skodde di Stof van ju Fet, tö en Tjügnis aur jam. Warelk, ik si ju, hat wel Sodom en Gomorra üp di jungst Tingdai faliger gung, üs sa en Stad.
12En hi ging üt,#6.12 Es sollte hier heißen: sie gingen aus. en prötjet, dat ja sik bekir skuld.
13En ja drēw vul Düweler üt, en sallewt vul Krånken me Öli, en måket jam sünd.
14En hat kam voar di Könning Herodes, (for sin Nōm wiär nü bekänt) en hi sprok: “Johannes, di Döper, es van Doaden apstönden, diärom däd hi sok Dåden.
15Mar Sommen said: “Hat es Elias. En Sommen si: “Hi es en Profet, of jen van di Profeten.
16Mar diär Herodes dit hjert, sprok hi: “Hat es Johannes, diär ik ha haudige letten; hi es van Doaden apstönden.
17Mar Herodes hed hokken ütstjürt, om Johannes tö grippen, en ja hed höm ön Gefangenskep sät aur di Herodias, di Wüf van sin Brödher Filip, for hi hed hör frit.
18For Johannes said tö Herodes: “Hat es ek rogt, dat dü din Brödhers Wüf hēst.
19Mar Herodias stelt höm eter, en wild höm ombring, mar jü küd ek.
20Mar Herodes fürgt sik voar Johannes, for hi wust nog, dat hi en rogtskaffen en hellig Man wiär, en forwåret höm, en harket höm ön vul Dingen, en hjert him hold.
21En diär kam en passelk Dai, dat Herodes üp sin Jårsdai di Oppersten, di Rotmeisters, en di Voarnemsten ön Galiläa en Gastmål död.
22Diär kam di Dågter van Herodias, en dåndset; en dit behåget Herodes en danen, diär me tö Stål sēt, sa wel, dat hi said tö dit Fåmken: “Bed van mi, wat du wedt, ik welt di dö.
23En hi swärt hör me en Iid: Om wat dü bedst van mi, dit wel ik di dö, want uk /üp/ di Hoalew van min Könningrik /sik/ belapt.
24Jü ging üt, en said tö hör Moder: “Om wat skel ik bed?” En jü said: “Di Haud van Johannes, di Döper.
25En jü ging metjens hastig in tö di Könning, en said: “Ik wel, dat dü mi metjens di Haud van Johannes, di Döper, üp en Sköttel dädst.
26Di Könning wåd bedrüwwet, mar dag om di Iids wel, en danen, diär me höm bi Stål sēt, wild hi hör dit ek ofslå.
27En di Könning stjürt dadelkst di Henker hen, en befoal sin Haud jårt tö bringen. Hi ging hen, en haudigt höm ön-t Fängnis.
28En brågt sin Haud üp en Sköttel, en död en dit Fåmenk; en dit Famenk brågt en hen tö di Moder.
29En diär sin Lirlings dit hjert: kam ja, en nōm sin Likhäm, en leid di ön en Grēw.
30En di Aposteler kam bi Jesus töhop, en forkindigt höm dit Alles, bid wat ja dön hed, en wat ja lirt hed.
31En hi said tö jam: Kom me mi ön en wöst Steid bi Sid, om en litjet üttöruen. For diär wiär sa Vulen, diär of- en töging, en hed ek Tid nog om tö iten.
32En hi foar ön en Skep hen tö en wöst Plåts bi Sid.
33En di Kär Lid såg jam wegfåren, en diär wiär Vulen, diär höm küd, en ja lȫp me arküder tö Fut üt alle Städer diärhen, en kâm jam tövoar, en kâm tö höm.
34En Jesus ging üt, en såg di gurt Kär Lid, en hat jammert höm om jam; for ja wiär alliküs di Sjip, diär nin Hört hed. En hi begent en lüng Prötji.
35En diär-t nü lēt üp Dai uden wiär, ging sin Lirlings hen tö höm, en said: Hat es hjir en wöst Steid, en hat es al sa let üp Dai.
36Let jam gung, omdat ja ön di Tärper en üp Marked gung, om Broad tö kopin, for ja hå nönt tö iten.
37Mar hi swåret en said tö jam: Dö I jam wat tö iten. En ja said tö höm: Skel wü dan hengung en foar tau höndert Penning Broad kope, en jam wat tö iten dö?
38Mar hi said tö jam: “Hur manning Broad ha I? Gung hen en besé dit. En diär ja dit fornommen hed, said ja: Fiif, en tau Fesk.
39En hi befoal jam, dat ja jam al diälsǟt skuld bi Stål vol üp dit gren Gǟrs.
40En ja sät jam diäl ön Réen; ark van höndert en höndert, föftig en föftig.
41En hi nom di fiif Broad en tau Fesk; en såg ap tö Hemmel, en segnet, en brok di Broad, en döds sin Lirlings, dat ja jam voarli skuld, en di tau Fesk fordilet hi önder jam al.
42En ja ēt altermål en wad sat.
43En ja såmelt twelf Korrew vol Brokken ap, en van di Fesk.
44En sa Vulen üs-er iten hed, wiär omtrent fiif düsend Man.
45En metjens twōng hi sin Lirlings, dat ja ön-t Skep gung skuld, en voar höm aurfår tö di üder Eg, lik aurvoar Bethsaida, omdat hi di Kär Lid gung let wild.
46En diär hi jam gung letten hed, ging hi âp üp en Barig, om tö bödigen.
47En ön Indnem wiär dit Skep medden üp di See, en hi wiär alining üp Lönd.
48En hi såg, dat ja Noad lad bi dit Röen, for di Winj wiär jam öntögen. En om di vjart Wagt ön Nagtem kam hi tö jam en wandert üp di See.
49En hi wild jam voarbigung. En diär ja höm üp di See wanderin såg, ment ja, dat et en Spōk wiär, en skrilt gurtem.
50For ja sag höm al, en wåd forfirt. En hi sprok metjens me jam, en said tö jam: “Ha gud Mud; hat es mi; fürgt ju ek.”
51En hi stapt aur ön-t Skep tö jam, en di Winj leid höm. Ja fing en gurt Skrek en forwundert jam aur di måten.
52For ja wiär om nönt kloker uden dör dit Wunder me di Broad, en jar Hart wiär stinhart.
53En diär ja aurfären wiär tö di üder Eg, kam ja ön-t Lönd van Genezareth, en löndigt diär.
54En diär ja üt dit Skep gingen wiär, küd ja höm metjens.
55En ja lȫp altermal ön di omliggende Lönden, en begent rund ombi di Krånken üp Bäder tö höm tö bringen, alhur ja hjert, dat hi wiär.
56En alhur hi üp Marked, of ön Städer, of ön Tärper inkam; da leid ja di Krånken üp Marked, en boad höm, dat ja man di Som van sin Kload önrake måt. En danen, diär höm önråket, wåd sünd.
Currently Selected:
Markus 6: NFNT
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
Markus 6
6
Dit 6. Capitel.
1En hi ging diärvan weg, en kâm ön sin Våderlönđ, en sin Lirlings fölligt höm eter.
2En diär di Sabbath kam, begent hi ön jår Skul tö liren. En Vulen, diär dit hjert, forwundert sik aur sin Lir en said: “Van hokken hēd di Man sok Dingen lirt?” “Watfoar en Wisdom es dit, diär höm iwen uden es, om sok Dåden dör sin Hunden tö forrogten?”
3Es hi ek di Temmerman, di Seen van Maria, en di Brödher van Jakobus, en Joses, en Judas, en Simon? Sen ek al sin Sestern hjir bi üs?” En ja ârgert sik aur höm.
4Mar Jesus said tö jam: “En Profet gelt nârgen mender, üs ön sin Våderlönd en ethüs bi sin ein Lid.
5En hi küd diär ek en inigst Werk dö; en hi leid di Hunden üp litjet Krånken, en måket jam sünd.
6En hi wundert sik aur jår Wanglow. En hi ging rund ombi ön di Tǟrper, en lirt.
7En hi rȫp tö sik di twelf, en begent jam tau bi tau üt tö stjüren, en död jam Magt aur di fül Geister.
8En befoal jam, dat ja üp di Wei nönt bi jam drai skuld, üs alining en Handstok, nin Task, nin Broad, nin Jild ön di Görtel.
9Mar skuld Sölen önder di Fet binj, en ja skuld ek tau Rokker önti.
10En sprok tö jam: Alhur I ön en Hüs ingung, diär bliw, tö dat I firder gung.
11En danen, diär ju nogweder âpnem, of hir: diär gung weg; en skodde di Stof van ju Fet, tö en Tjügnis aur jam. Warelk, ik si ju, hat wel Sodom en Gomorra üp di jungst Tingdai faliger gung, üs sa en Stad.
12En hi ging üt,#6.12 Es sollte hier heißen: sie gingen aus. en prötjet, dat ja sik bekir skuld.
13En ja drēw vul Düweler üt, en sallewt vul Krånken me Öli, en måket jam sünd.
14En hat kam voar di Könning Herodes, (for sin Nōm wiär nü bekänt) en hi sprok: “Johannes, di Döper, es van Doaden apstönden, diärom däd hi sok Dåden.
15Mar Sommen said: “Hat es Elias. En Sommen si: “Hi es en Profet, of jen van di Profeten.
16Mar diär Herodes dit hjert, sprok hi: “Hat es Johannes, diär ik ha haudige letten; hi es van Doaden apstönden.
17Mar Herodes hed hokken ütstjürt, om Johannes tö grippen, en ja hed höm ön Gefangenskep sät aur di Herodias, di Wüf van sin Brödher Filip, for hi hed hör frit.
18For Johannes said tö Herodes: “Hat es ek rogt, dat dü din Brödhers Wüf hēst.
19Mar Herodias stelt höm eter, en wild höm ombring, mar jü küd ek.
20Mar Herodes fürgt sik voar Johannes, for hi wust nog, dat hi en rogtskaffen en hellig Man wiär, en forwåret höm, en harket höm ön vul Dingen, en hjert him hold.
21En diär kam en passelk Dai, dat Herodes üp sin Jårsdai di Oppersten, di Rotmeisters, en di Voarnemsten ön Galiläa en Gastmål död.
22Diär kam di Dågter van Herodias, en dåndset; en dit behåget Herodes en danen, diär me tö Stål sēt, sa wel, dat hi said tö dit Fåmken: “Bed van mi, wat du wedt, ik welt di dö.
23En hi swärt hör me en Iid: Om wat dü bedst van mi, dit wel ik di dö, want uk /üp/ di Hoalew van min Könningrik /sik/ belapt.
24Jü ging üt, en said tö hör Moder: “Om wat skel ik bed?” En jü said: “Di Haud van Johannes, di Döper.
25En jü ging metjens hastig in tö di Könning, en said: “Ik wel, dat dü mi metjens di Haud van Johannes, di Döper, üp en Sköttel dädst.
26Di Könning wåd bedrüwwet, mar dag om di Iids wel, en danen, diär me höm bi Stål sēt, wild hi hör dit ek ofslå.
27En di Könning stjürt dadelkst di Henker hen, en befoal sin Haud jårt tö bringen. Hi ging hen, en haudigt höm ön-t Fängnis.
28En brågt sin Haud üp en Sköttel, en död en dit Fåmenk; en dit Famenk brågt en hen tö di Moder.
29En diär sin Lirlings dit hjert: kam ja, en nōm sin Likhäm, en leid di ön en Grēw.
30En di Aposteler kam bi Jesus töhop, en forkindigt höm dit Alles, bid wat ja dön hed, en wat ja lirt hed.
31En hi said tö jam: Kom me mi ön en wöst Steid bi Sid, om en litjet üttöruen. For diär wiär sa Vulen, diär of- en töging, en hed ek Tid nog om tö iten.
32En hi foar ön en Skep hen tö en wöst Plåts bi Sid.
33En di Kär Lid såg jam wegfåren, en diär wiär Vulen, diär höm küd, en ja lȫp me arküder tö Fut üt alle Städer diärhen, en kâm jam tövoar, en kâm tö höm.
34En Jesus ging üt, en såg di gurt Kär Lid, en hat jammert höm om jam; for ja wiär alliküs di Sjip, diär nin Hört hed. En hi begent en lüng Prötji.
35En diär-t nü lēt üp Dai uden wiär, ging sin Lirlings hen tö höm, en said: Hat es hjir en wöst Steid, en hat es al sa let üp Dai.
36Let jam gung, omdat ja ön di Tärper en üp Marked gung, om Broad tö kopin, for ja hå nönt tö iten.
37Mar hi swåret en said tö jam: Dö I jam wat tö iten. En ja said tö höm: Skel wü dan hengung en foar tau höndert Penning Broad kope, en jam wat tö iten dö?
38Mar hi said tö jam: “Hur manning Broad ha I? Gung hen en besé dit. En diär ja dit fornommen hed, said ja: Fiif, en tau Fesk.
39En hi befoal jam, dat ja jam al diälsǟt skuld bi Stål vol üp dit gren Gǟrs.
40En ja sät jam diäl ön Réen; ark van höndert en höndert, föftig en föftig.
41En hi nom di fiif Broad en tau Fesk; en såg ap tö Hemmel, en segnet, en brok di Broad, en döds sin Lirlings, dat ja jam voarli skuld, en di tau Fesk fordilet hi önder jam al.
42En ja ēt altermål en wad sat.
43En ja såmelt twelf Korrew vol Brokken ap, en van di Fesk.
44En sa Vulen üs-er iten hed, wiär omtrent fiif düsend Man.
45En metjens twōng hi sin Lirlings, dat ja ön-t Skep gung skuld, en voar höm aurfår tö di üder Eg, lik aurvoar Bethsaida, omdat hi di Kär Lid gung let wild.
46En diär hi jam gung letten hed, ging hi âp üp en Barig, om tö bödigen.
47En ön Indnem wiär dit Skep medden üp di See, en hi wiär alining üp Lönd.
48En hi såg, dat ja Noad lad bi dit Röen, for di Winj wiär jam öntögen. En om di vjart Wagt ön Nagtem kam hi tö jam en wandert üp di See.
49En hi wild jam voarbigung. En diär ja höm üp di See wanderin såg, ment ja, dat et en Spōk wiär, en skrilt gurtem.
50For ja sag höm al, en wåd forfirt. En hi sprok metjens me jam, en said tö jam: “Ha gud Mud; hat es mi; fürgt ju ek.”
51En hi stapt aur ön-t Skep tö jam, en di Winj leid höm. Ja fing en gurt Skrek en forwundert jam aur di måten.
52For ja wiär om nönt kloker uden dör dit Wunder me di Broad, en jar Hart wiär stinhart.
53En diär ja aurfären wiär tö di üder Eg, kam ja ön-t Lönd van Genezareth, en löndigt diär.
54En diär ja üt dit Skep gingen wiär, küd ja höm metjens.
55En ja lȫp altermal ön di omliggende Lönden, en begent rund ombi di Krånken üp Bäder tö höm tö bringen, alhur ja hjert, dat hi wiär.
56En alhur hi üp Marked, of ön Städer, of ön Tärper inkam; da leid ja di Krånken üp Marked, en boad höm, dat ja man di Som van sin Kload önrake måt. En danen, diär höm önråket, wåd sünd.
Currently Selected:
:
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)