Forhandlings 19
19
Dit 19. Kapitel.
1En hat kam tö pas, üs Apollo ön Korinth wiär, dat Paulus ön di bower Lönden ombireiset, en weder tö Efesus kam. Hjir trof hi hok Jüngers ön.
2Tö danen sprok hi: Hå I, sönt I di Glōw önnommen ha, di hellig Geist fingen? Ja swåret höm: Wü ha jit ek jenmol hjert, of er en hellig Geist tö es?
3En hi said tö jam: Hurüp sen I da döpet (kressent) uden? Ja said: Üp di Döp van Johannes.
4Mar Paulus sprok: Johannes hēd döpet me di Botdöp en said tö dit Volk, dat ja liw skuld ön di, diär nå höm kam, nämelk Jesus.
5Üs ja dit hjert, let ja sik döpe üp di Herr Jesus sin Nōm.
6En üs Paulus jam di Hund üpleid hed, kâm di hellig Geist aur jam: ja sprok ön främed Spraken (Tungen) en üs Profeten.
7Ön al wiär diär omtrent twellef Man.
8En hi ging īn ön di Synagoge, sprok me Frimudigheid, en höld tri Mun ön, jam tö liren, en jam tö aurtjügen van Gottes Rik.
9Mar üs Sommen hartnakket wiär, en ek liwt, en voar dit Volk Gottes Wei last, forlet hi jam, sendert di Jüngers of, en forhandelt dågligs ön di Skul van en wes Man Tyrannus.
10Dit wåret tau Jar lung, sa dat Al, welk ön Asien unet, di Herr sin Ūrd hjert, bid Juden en Griken.
11Uk wirket Gott nin ring Dåden dör Paulus sin Hunden.
12Sa tört em mar sin Swätdokker en Görtel üp do Krånken li, da wēk di Krånkheid van jam, en di ârig Geister forlet jam.
13Nü forsågt er hok ombilåpen Juden, welk di Geister wegswär küd, di Nom van di Herr Jesus aur danen üttösprēken, diär ârig Geister hed, en said: Wü beswǟr ju bi Jesus, welk Paulus forkindigt.
14En danen, diär sok död, wiär sowen Seens van Skeva, en jüdisk Opperpröst.
15Mar di ârig Geist swåret, en said: Jesus kǟn ik nog, en Paulus es mi uk wel bekǟnt; mar hokken sen I?
16Da Sprong di Mensk, ön welk di ârig Geist wiär, üp jam tö, aurwäldigt jam, en wiär jam aurlegen, sadat ja nåken en sir üt döt Hüs flögt.
17Dit wåd al danen, welk ön Efesus unet, bid Juden en Griken bekänt, en diär kâm en gurt Fürgt aur jam al, en di Herr Jesus sin Nom wåd hōglowet.
18Diär kam uk Vulen van danen, welk di Glow hed, en bekänt en forkindigt, wat ja ütrogt hed.
19Mar Vulen, welk jam me klögtig Könsten ofiwen hed, brågt di Bokker töhop, en forbroan danen, wildt ja al diärbi wiär. Em rekent, wats wert wiär, en slog di Werti üp föfdig düsend Drachmen (sölwer Penninger) ön.
20Sa magtig wugset di Herr sin Urd, en nōm aurhund.
21Üs dit ütrogt wiär, nōm Paulus dit ön sin Geist voar, dör Macedonien en Achaja tö reisin; en van diär nå Jerusalem tö wandlin, en said: En wan ik diär jest wessen hå, mut ik uk Rom se.
22En hi stjürt tau van sin Helpers, nämelk Timotheus en Erastus, voarof na Macedonien; mar hi sallew blew jit en Skür (Tidlung) ön Asien.
23Mar om disallew Tid öntstönd ek en litj Aprör (Tumult) aur di Herr sin Wei.
24For Jen, me Nom Demetrius, en Goldsmed, måket sölwern Diånatempelken, en jåw diärme dânen van dit Handwerk vul tö fortinin.
25Hi let danen töhopkom, en dânen, welk dit sallew Handwerk hed, en said: Lew Måner, I wēt, dat wü van dös Arbed en Handel en rikkelk Wenst#19.25 Fortinst hå.
26Mar I se en hir, dat dös Paulus ek alining ön Efesus, mar binai ön hil Asien hil vul Lid aurredet, en üs ofwendig måket, en said: Dit sen nin Gotten, diär me Hunden måket sen.
27Mar hat wel ek alining diärtö kom, dat üs Handel ön Gefår es, fornigtet tö uden, mar uk di Tempel van di gurt Gottwüf Diana wel bald for nönt agt ud; ja hat küd jit diärtö kom, dat hör Majestät (Herligheid) ön hil Asien en üp di hile Warld fornigtet ud.
28Üs ja dit nü hjert, wåd ja vol van Fortörning, rȫp gurtem en said: Gurt es di Efeser jar Diana!
29En di hile Stad kam ön Forwirring, en ja löp al töhop üp di Skauplåts, en em grep Gajus en Aristarchus van Macedonien, welk Paulus sin Reisgefǟrten wiär, en slippet jam diärhen.
30Üs Paulus mung dit Volk intrǟng wild, let de Jüngers dit ek tö.
31En Sommen van di Voarnemsten ön Asien, welk Paulus sin gud Frinjer wiär, stjürt tö höm, en let höm bed, ek üp di Skauplåts hentögungen.
32Di Jen röp dit, di Üder dat, for di hile Forsåmlung wiär ön Forwirring, en di Misten wust sallew ek jens, hurom ja töhop kjemmen wiär.
33Sommen van-t Volk nom Alexander üt di Kär, aurdat di Juden höm voarskopt. Alexander winket me di Hund, dat ja stel wis skuld, en hi wild sik voar dit Volk forswåre.
34Mar üs ja såg, dat hi en Jud wiär, rȫp ja al me jen Stem, en omtrent bi tau Stünd höld dit Röppen ön: Gurt es di Efeser-Diana!
35En üs di Stadsskriwer dit Volk stelt hed, said hi: I Borgers van Efesus, hur es wel en Mensk, diär ek wet, dat di Stad Efesus di Tempelwagt halt bi di gurt Gottwüf Diåna, en bi dit Bild, wat van Hemmel fǟlen es.
36Wan I dit går ek bestrid kjen, da skuld I dag jå stel wis, en nöndt ön Auriling dö.
37I hå dös Karming hjir hjårt fört, welk dag nogweder Tempelrowers sen, of ju Gottswüf last hå.
38Wan Demetrius, en dânen, welk dit sallew Handwerk hå, sik aur hokken tö beswårin, of en Fördering hēd, da halt em en Gerigt, en diär sen Löndvögeds; diär let jam jår Klågen tögen arküder voarbring.
39Wel I aur üders wat forhandle, da kjen dit ön en Forsåmling nå di Wet slogtet ud.
40For wü stun ön di Gefår, dat wü aur dös Aprör, welk hjir delling wessen hēd, forklåget ud; en wan wü üs forswåre skel, en hå nin Gründ, om di Skild van üs tö sküwen, wat da? En üs hi dit said hed, let hi dit Geminte gung.
Currently Selected:
Forhandlings 19: NFNT
Highlight
Copy
Compare
Share
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
