Forhandlings 14
14
Dit 14. Kapitel.
1En hat kâm tö pas ön Ikonien, dat jat mearküder ön di jüdisk Synagoge (Judenskul) inging, en diär sa sprok, dat en gurt Kär Lid van di Juden en Griken liwt.
2Mar di ünglo̊wsk Juden apreget en forbettert di Gemüter der Heiden tögen di Brödhem.
3Da höld jat jam diär nü en Tidlung ap, en lirt frimudig eter di Herr sin Sen, welk dit Urd van sin Gnåd betjügt, en let Teken en Wunder dör jår Hunden ske.
4Mar di Kär ön di Stad dilet sik ön Partien, Sommen höldt me di Juden, en Sommen me di Apostels.
5Mar diär-t tö en Aplōp twesk Heiden en Juden en jar Oppersten kam, om jam tö smoaien en tö stinigin;
6Aurleid jat dit, en flögt ön di Städer önt Lönd Lykaonien, nämelk Lystra en Derben, en dit omliggende Lönd.
7En jat prötjet diär dit Evangilje.
8En diär wiär en Man ön Lystra, welk set måst, for hi hed nin Magt ön sin Fet, mar hi wiär van Moders Lif ön lam, en hed older gung küd.
9Hi hjert Paulus spreken. En Paulus hed sin Oog üp höm, en üs hi mârkt, dat hi di Glow hed, dat höm holpen ud küd,
10Sprok hi me gurtem Stem: Stun rogt âp üp din Fet! En hi Sprōng ap, en wandelt.
11En üs dit Volk såg, wat Paulus dön hed, hēwt ja jår Stem en said üp Lykaonisk: Di Gotten sen di Mensken lik uden, en tö üs djälkjemmen.
12En nǟmt Barnabas Jupiter, en Paulus Merkur, aurdat hi dit Urd fört.
13Di Pröst van Jupiter, welk voar jår Stad wiär, brågt Ausen en Krånsen voar dit Dōr, en wild me dit Volk awere.
14Mar üs di Apostels, Barnabas en Paulus, dit hjert, rēw jat jar Kloader, en Sprōng mung dit Volk, en prålet:
15En sprok: I Karming! Wat måke I diär? Wat sen uk disallew Liden ütsät likst ju, en forkindige ju dit Evangilje, dat I ju bekir skel van dös falsk Gotten, tö di lewendig Gott, diär Hemmel en Örd måket hēd, en di See (Miär) en Alles wat diärön es.
16Diär ön di forleden Tid hēd di Heiden wandele letten jår ein Wei.
17Alhurwel hi sik salw ek sönder Tjügnis letten hēd, hēd hi üs vūl Guds iwen, en van Hemmel Rīn en frugtbar Tid iwen, en üs Hart volfelt me Iten#14.17 Spis. en Frügged.
18En diär jat dit said, küd jat dit Volk knap ofhoald, om jam tö åwerin.
19Mar diäraur kam er Juden van Antiochien en Ikonien, en besnakket (aurredet) dit Volk, en stinigt Paulus, en slippet höm üt di Stad; en ja ment, hi wiär stürwen.
20Mar üs di Juden höm omringt hed, stönd hi ap, en ging ön di Stad. En üp di Üder Dai ging hi me Barnabas na Derben.
21En üs jat ön disallew Stad dit Evangilje forkindigt, en Vulen /tö/ Jüngers måket hed, kirt jat wederom na Lystra, en Ikonien, en Antiochien.
22En bestärkt di Jünger jår Selen, en muntert jam âp, dat ja ön di Glōw bliw skuld, en dat wü dör vul Bedrük ingung mut ön Gottes Rik.
23En jat forordnet jam hen en weder Olderlid ön di Geminten ön, bödigt en fastet, en befoal jam ön di Herr, ön welk ja nü līwt.
24En jat reiset dör Pisidien, en kam ön Pamfylien.
25En üs jat dit Urd ön Pergen forkindigt hed, kam jat diäl na Attalien.
26En van diär skepet (foar) jat na Antiochien, hurvan jat forordnet wiär dör Gottes Gnåd, tö dit Werk, wat jat volbrågt hed.
27Mar üs jat diärkam, forsåmelt sik dit hile Geminte, en forkindigt#14.27 forkinjigt, hur vul gurt Dingen Gott dör jam dön hed, en hurdelling hi foar di Heiden di Dür tö di Glow ipenmåket hed.
28En jat höld jam diär nin litj Tid#14.28 en hil Bogt. âp bi di Jüngers.
Currently Selected:
Forhandlings 14: NFNT
Highlight
Copy
Compare
Share
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
