YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 81

81
Sang ved en festival
1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.#81,1 Der bruges et ukendt hebraisk ord: Gittit. En sang af Asaf.
2Lovpris vor Gud, som giver os styrke,
bryd ud i jubel for Israels Gud.
3Syng til lyden af tamburiner,
til skønne toner fra harper og lyrer.
4Vædderhornet indvarsler højtiderne,
både nymånefester og dem ved fuldmåne.
5Det er fester, som Gud har forordnet,
de er beskrevet i Israels love.
6Han gjorde det til en regel i Israel,
da han førte os ud af Egypten.
Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:#81,6 Teksten uklar.
7„Jeg fjernede byrden fra din skulder,
jeg befriede dig fra det hårde slid.
8Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.
Jeg talte til dig fra tordenskyen.
Jeg prøvede din tro ved Meriba.
9Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.
Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.
10I må aldrig tilbede nogen anden gud
eller bøje jer for et billede af en afgud,
11for det var mig, jeres Herre og Gud,
som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.
12Men mit folk nægtede at adlyde mig,
Israel ville ikke have med mig at gøre.
13Så lod jeg dem gå deres egne veje,
og de gjorde ganske som de ville.
14Bare mit folk dog ville adlyde mig,
gid de ville følge mine befalinger.
15Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
feje alle deres modstandere bort.
16Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
det ville være slut med dem for altid.
17Men jer ville jeg give den bedste hvede
og mætte jer med honning fra klippen.”

Currently Selected:

Salmernes Bog 81: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy