YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 80

80
Bøn for nationens genopbygning
1Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”
2Hør os, du Israels Hyrde,
du, som leder dit folk med omsorg,
du, som troner mellem keruberne,
bøj dig og lyt til vor bøn.
Træd frem i magt og stråleglans.
3Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse.
Stå frem i din vælde og red os.
4Genopret dit folk, Gud.
Se i nåde til os og frels os.
5Herre, mægtige Gud,
hvor længe vil du blive ved at være vred?
Hvor længe er du døv for vore bønner?
6Du gav os sorg i overflod,
tårer i rigeligt mål,
7vore nabofolk foragter os,
vore fjender ler ad os.
8Genopret dit folk, mægtige Gud.
Se i nåde til os og frels os.
9Du tog os som en ung vinstok fra Egypten,
jog folkeslag bort, så vi kunne få plads.
10Du beredte jorden for din vinstok,
den slog rod og spredte sig over landet.
11Den bredte sig ud over bjergene,
dækkede de mægtige cedertræer.
12Den bredte sine ranker til Middelhavet
og nåede helt op til Eufratfloden.
13Hvorfor har du nedbrudt vingårdens gærde,
så alle og enhver kan plukke af druerne?
14Skovens vildsvin gnaver af planterne,
de vilde dyr æder af druerne.
15Vend dit ansigt imod os, mægtige Gud!
Se i nåde til os fra din himmel.
Tag dig af din mishandlede vinstok.
16Genopliv det skud, du plantede,
det folk, du udvalgte til at tjene dig.
17Din vinstok er nu hugget ned og brændt.
Må fjenderne bukke under for din vrede.
18Velsign det folk, som vil tjene dig,
den nation, som du selv har udvalgt.
19Så skal vi aldrig svigte dig mere.
Genopret dit folk,
så vi igen kan påkalde dit navn.
20Genopret dit folk, mægtige Herre.
Se i nåde til os og frels os.

Currently Selected:

Salmernes Bog 80: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy