Lukasevangeliet 5:1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10, 11
Lukasevangeliet 5:1 BPH
En dag, da Jesus stod nede ved Genesaret Sø, trængte folk sig ind på ham for at kunne høre Guds ord.
Lukasevangeliet 5:2 BPH
Så fik han øje på to både, der lå i vandkanten. Fiskerne var gået fra borde og var ved at rense deres net.
Lukasevangeliet 5:3 BPH
Jesus gik om bord i den båd, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land, hvorefter han satte sig ned i båden og underviste menneskemængden derfra.
Lukasevangeliet 5:4 BPH
Da han var færdig, vendte han sig mod Simon og hans partner og sagde: „Sejl ud på dybt vand og læg jeres garn ud til fangst!”
Lukasevangeliet 5:6 BPH
Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker.
Lukasevangeliet 5:7 BPH
Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke.
Lukasevangeliet 5:8 BPH
Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: „Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.”
Lukasevangeliet 5:9 BPH
Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst.
Lukasevangeliet 5:10 BPH
Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæusʼ sønner. Men Jesus sagde til Simon: „Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”
Lukasevangeliet 5:11 BPH
Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus som hans disciple.