YouVersion Logo
Search Icon

Dommerbogen 12

12
Jeftas strid med efraimitterne
1Lederne af Efraims stamme samlede nu deres hær. De krydsede Jordanfloden og kom til Zafon, hvor de gav udtryk for deres vrede mod Jefta. „Hvorfor ønskede du ikke vores hjælp i krigen mod ammonitterne?” spurgte de. „Nu brænder vi dit hus ned, så du omkommer!”
2„Det har I misforstået,” svarede Jefta. „Jeg sendte bud efter jer, men I ville ikke hjælpe mig, da jeg havde brug for jer. 3Derfor tog jeg af sted uden jer og satte derved livet på spil. Men Herren hjalp mig til at besejre fjenden. Hvorfor vil I da bekæmpe mig nu?”
4Men efraimitterne hånede mændene fra Gilead ved at hævde, at de var flygtninge, som ikke havde ret til at bo i det land, der tilhørte Efraim og Manasse.#12,4 Teksten er usikker, og en del af den mangler i LXX. Da blev Jefta vred og samlede Gileads hær, hvorefter han gik til angreb på efraimitterne. 5Han besatte vadestederne ved Jordanfloden bag den efraimitiske hær og afskar dem således fra at flygte tilbage over floden. Hver gang en af dem forsøgte at komme over, blev han fanget af Jeftas vagtposter.
„Er du efraimit?” spurgte de. Hvis manden svarede nej, 6gav de ham ordre til at bevise det ved at udtale ordet „shibbolet”. Hvis han kunne udtale det korrekt, gik han fri, men hvis han sagde „sibbolet”, beviste det, at han var efraimit – og så blev han hugget ned. Ved den lejlighed døde 42.000 efraimitter.
7Jefta var dommer i Israel i seks år. Da han døde, blev han begravet i en af Gileads byer.#12,7 Eller: „i sin by i Gilead”, teksten er uklar.
Andre dommere efter Jefta
8Jefta blev efterfulgt som dommer i Israel af Ibsan fra Betlehem. 9Han havde 30 sønner og 30 døtre. Han bortgiftede sine døtre til mænd udenfor sin slægt, og han lod sine sønner gifte sig med piger fra andre slægter. Ibsan var dommer i Israel i syv år, 10hvorefter han døde og blev begravet i Betlehem.
11-12Efter ham fulgte Elon fra Zebulons stamme. Han var dommer i Israel i ti år, hvorefter han døde og blev begravet i Ajjalon i Zebulons land.
13Så fulgte Abdon, søn af Hillel fra Piraton. 14Han var dommer i Israel i otte år. Han havde 40 sønner og 30 sønnesønner, der red på 70 æsler. 15Da han døde, blev han begravet i Piraton i Efraims område i amalekitternes bjergland.

Currently Selected:

Dommerbogen 12: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy