YouVersion Logo
Search Icon

Ezekiels Bog Indledning

Indledning
Forfatter og datering: Bogen er en samling af præsten Ezekiels profetier fra en periode på godt 20 år omkring Jerusalems ødelæggelse, nærmere betegnet 593‑571 f.Kr.
Historisk baggrund: Efter at kong Jojakim af Juda havde gjort oprør imod kong Nebukadnezar af Babylon (se 2.Kong. 24), angreb Nebukadnezar i 597 f.Kr. Judas land, overtog magten og sendte 10.000 judæiske ledere i eksil til Babylonien. Iblandt dem var præsten Ezekiel, der levede resten af sit liv i babylonisk fangenskab.
Efter ankomsten til Babylon modtog Ezekiel sin kaldelse som profet, og de følgende fem år forkyndte han trofast Herrens dom over Jerusalem og det judæiske folk.
I 586 f.Kr. gik profetierne i opfyldelse, Jerusalem blev ødelagt og templet brændt (se kap. 33,21). Da fik profeten endelig lydhørhed for sit budskab, der nu skiftede karakter fra dom til trøst og håb for fremtiden.
Indhold: Ezekiels majestætiske syner og dramatiske profetier kan inddeles i tre grupper: 1. Dom over Guds folk og Jerusalems ødelæggelse. 2. Dom over judæernes nabofolk. 3. Israels herlige fremtid, Messiasʼ komme og Guds fredsrige på jorden.
Der findes flere paralleller mellem Ezekiels Bog og Johannesʼ Åbenbaring (se f.eks. Ez. 38/Åb. 20,8; Ez. 47,1‑8/Åb. 22,1‑2).
Budskab: Ezekiels budskab er forankret i visheden om Guds hellighed og trofasthed. Budskabet er således både en advarsel og et løfte, en advarsel imod synd og deraf følgende dom – og et løfte om tilgivelse og genoprettelse for Guds folk.
Profetisk sprogbrug: På klassisk hebraisk skelnede man ikke mellem datid, nutid og fremtid, men man beskrev en begivenhed som afsluttet eller uafsluttet. Profeter omtaler ofte en begivenhed som principielt afsluttet, selv om den egentlig hører fremtiden til, og det gør det tit vanskeligt at afgøre, om teksten bedst oversættes i datid, nutid eller fremtid. Profeter beskriver ofte situationer, som de iagttager i et syn, og derfor ses begivenhederne som afsluttet. Det, de ser og hører, kan undertiden være Herrens forklarende kommentar til noget, ikke altid et budskab, som skal viderebringes.

Currently Selected:

Ezekiels Bog Indledning: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy