YouVersion Logo
Search Icon

2. Samuelsbog Indledning

Indledning
Forfatter, datering og historisk baggrund: Se indledningen til Første Samuelsbog.
Indhold: Bogen dækker omkring 40 år af Samuelsbøgernes 130-årige periode: det tidsrum, hvor David var konge, først over Juda i syd (kap. 1–4), og senere over hele riget, inklusive Israel i nord (kap. 5–24). I løbet af sin regeringstid gjorde David Jerusalem til hovedstad og bragte pagtens ark til byen, hvorved han anerkendte Gud som sin og folkets egentlige Konge. Det lykkedes ham at besejre israelitternes ærkefjende, filistrene, og at indlemme Moab, Ammon, Edom og flere andre områder i sit rige. Desuden fastholdt han herredømmet over landområdet op til Eufratfloden, som Saul havde erobret (kap. 8,3). Under kong David oplevede landet stabilitet og fremgang.
Selv om David var Guds udvalgte konge, tilsløres hans problemer på ingen måde, hverken hans familiemæssige problemer (sønnen Absaloms oprør) eller hans personlige problemer (forholdet til Batsheba og mordet på Urias).
Budskab: Davids ønske om at bygge Herren et „gudshus”, et tempel, i Jerusalem, som et center for tilbedelsen af Gud, overskygges af Guds ønske om at bygge David et „kongehus”, dvs. gøre hans slægt til et dynasti, hvorfra den kommende Messias (Kristus) skulle udgå (kap. 7). Selv om David begik fejl og traf forkerte beslutninger, ønskede han at gøre Guds vilje, og han var villig til at bekende sin synd (kap. 12) og derefter på ny sætte sin lid til Gud (kap. 22).

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy