Mattæusevangeliet 23:29-30, 31, 32-33, 34, 35, 36, 37, 38, 39

Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’

Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel.

Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by.

Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra den uskyldige Abel til profeten Zakarias, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret.

Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger, men I ville ikke!

Derfor bliver jeres hus øde og forladt

for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke at se igen, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”