YouVersion Logo
Search Icon

Johannesevangeliet 15:18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27

Johannesevangeliet 15:18 BPH

Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig.

Johannesevangeliet 15:19 BPH

Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer.

Johannesevangeliet 15:20 BPH

Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres.

Johannesevangeliet 15:21 BPH

De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig.

Johannesevangeliet 15:22 BPH

De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning.

Johannesevangeliet 15:23 BPH

Den, der hader mig, hader også min Far.

Johannesevangeliet 15:24 BPH

De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far.

Johannesevangeliet 15:25 BPH

Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’

Johannesevangeliet 15:26 BPH

Når jeg sender Vejlederen til jer – sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen – så vil han tale til mennesker om mig.

Johannesevangeliet 15:27 BPH

Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.

Free Reading Plans and Devotionals related to Johannesevangeliet 15:18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27