Salmernes Bog 115
115
Psalmisten viser, hvorledes Gud alene bør æres af alle, endogsaa af Hedningerne, 1-3; hvis daarlige Afguderi han beskriver, 4-8; han opmuntrer alle troende til at forlade sig paa Gud, 9-11; og taler om, hvorledes Gud skal velsigne dem, 12-18.
1Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld. 2Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud? 3Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning. 5De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se. 6De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte. 7De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube. 8Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 10Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 11I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus. 13Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store. 14Herren formere eder, eder og eders Børn! 15Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord. 16Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn. 17De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille. 18Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Currently Selected:
Salmernes Bog 115: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in