Parallel
18
1Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han gik ind med sine Disciple. 2Men og Judas, som han forraadte vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple. 3Da tog Judas Roden (Vagten) og de Ypperstepræster og Pharisæernes Svende med sig og kom derhen med Blus og Lamper og Vaaben. 4Men som Jesus vidste Alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: hvem lede I efter? 5De svarede ham: Jesus af Nazareth. Jesus siger til dem: det er mig. Men Judas, som han forradte, stod og hos dem. 6Der han da sagde til dem: det er mig, vege de tilbage og fladt til Jorden. 7Da spurgte han dem atter: hvem lede I efter? Men de sagde Jesus af Nazareth. 8Jesus svarede: jeg har sagt Eder at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae. 9Paa det de ord skulde fuldkommes, hvilke han havde sagt: jeg mistede end ikke een af dem, som du har givet mig. 10Men Simon Peter, som havde et Sværd, drog det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus. 11Da sagde Jesus til Peter: stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig? 12Da toge Roden og Krigsøversten og Jødernes Svende samtligen Jesus og bandt ham. 13Og de førte han først til Annas; thi Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkommes for Folket. 14Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkommes for Folket. 15Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus; samme Discipel var kjendt af den Yppestepræst og gik ind med Jesus i den Ypperstepræsts Palads. 16Men Peter stod udenfor Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken og førte Peter ind. 17Da siger Pigen, som var Dørvogterske, til Peter: mon ikke og du være af dette Menneskes Disciple? Han sagde: jeg er ikke. 18Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort Kuldild, (thi det var koldt), og varmede sig; men Peter stod hos dem og varmede sig. 19Da spurgte den Ypperstepræst Jesus om hans Disciple og om hans Lærdom. 20Jesus svarede ham: jeg har talet frit for Verden; jeg jeg har altid lært i Synagogen og Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og jeg har intet talet i Løndom. 21Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg har sagt. 22Men som han det talede, gav een af Svendene, som stod der hos, Jesus et Slag paa Munden og sagde: svarer du saaledes den Ypperstepræst? 23Jesus svarede ham: har jeg talet ilde, da beviis, at det er ondt; men har jeg talet vel, hvi slaaer du mig? 24Men Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas. 25Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: mon ikke du være af hans Disciple? 26En af den Ypperstepræst Tjenere, som var hans Frænde, hvis Øre Peter havde afhugget, siger: saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham? 27Da nægtede Peter atter, og strax goel Hanen. 28Da førte de Jesus fra Caiphas til Domhuset; men det var aarle. Og de gik ikke ind i Domhuset, at de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske. 29Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: hvad Klagemaal føre I imod dette Menneske? 30De svarede og sagde til ham: var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet dig ham. 31Da sagde Pilatus til dem: tager I ham og dømmer ham efter Eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: vi tør ingen aflive; 32at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe. 33Da gik Pilatus igjen ind i Domhuset og kaldte Jesus og sagde til ham: er du den Jødernes Konge? 34Jesus svarede ham: taler du dette af dig selv, eller have Andre sigt dig det om mig? 35Pilatus svarede: mon jeg være en Jøde? dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede mig dig; hvad har du gjort? 36Jesus svarede: mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stredet derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf. 37Da sagde Pilatus til ham: er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst. 38Pilatus sagde til ham: hvad er Sandhed? Og der han dette havde sagt, gik han igjen ud til Jøderne og sagde til dem: jeg finder slet ingen Skyld hos ham. 39Men I have en Sædvane, at jeg skal lade Eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade Eder den Jødernes Konge løs? 40Da raabte de alle igjen og sagde: ikke denne, men Barrabas; og Barrabas var en Røver.