YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 92

92
Lovsang i Guds hus
1En sang til sabbatten.
2Det er godt at takke dig, Herre,
at lovsynge den mægtige Gud,
3at mindes din nåde hver morgen,
at takke dig for din trofasthed hver aften,
4at prise dig til harpeklang,
til toner fra lut og lyre.
5Jeg fryder mig over dine undere,
glæder mig over dine gerninger.
6Du gør utrolige ting, Herre,
dine tanker er ufattelige.
7Der er noget, som tåber ikke kan begribe,
en sandhed, de uvidende ikke kan forstå:
8Selv om de gudløse ser ud til at klare sig godt,
bliver de til sidst udslettet for evigt.
9Men du, Herre, har magten i al evighed,
10du nedkæmper alle dine fjender.
De gudløse vil gå til grunde,
de onde vil blive gjort til intet.
11Du har givet mig styrke som en bøffel,
din støtte giver mig glæde og fremgang.
12Jeg har set mine fjender falde,
hørt om mine angriberes nederlag.
13De retskafne trives som mægtige palmer,
vokser sig store som Libanons cedre.
14De er plantet i Herrens Hus,
dér trives de under hans pleje.
15Selv i alderdommen bærer de frugt,
de bevarer deres friskhed og livskraft.
16De vidner om Herrens beskyttelse,
han er helt igennem god og retfærdig.

Currently Selected:

Salmernes Bog 92: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy