YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 40

40
Lovprisning af Guds nåde og hjælp
1Til korlederen: En sang af David.
2Jeg satte al min lid til Herren,
og han bøjede sig og hørte mit råb.
3Han løftede mig op fra afgrunden,
op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
gav mig fast grund under fødderne.
4Han gav mig en ny sang at synge,
en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
5Lykkelige er de mennesker,
som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
hos dem, der bygger deres liv på en løgn.
6Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
Du har gennemført dine underfulde planer.
Ingen kommer op på siden af dig.
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
men de er for mange til at tælles.
7Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig ører til at høre med.
Brændofre og forsoningsofre har du ikke behag i.
8Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
9og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
Din lov er skrevet i mit hjerte.”
10I dit folks forsamling
har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
det ved du, Herre.
11Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp (Sl. 70)
14Herre, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
15Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
16Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
17Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18Jeg er svag og værgeløs,
men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.

Currently Selected:

Salmernes Bog 40: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy