YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 141

141
Endnu en bøn om beskyttelse
1En sang af David.
Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu.
Hør mig, når jeg beder til dig.
2Lad min bøn være som røgelse, der stiger op,
mine løftede hænder som et aftenoffer.
3Herre, hjælp mig til at holde min mund
og være varsom med, hvad jeg siger.
4Hjælp mig til at tage afstand fra det onde,
så jeg ikke roder mig ind i noget forkert
sammen med ugudelige mennesker,
selv om det nok kan være fristende.
5En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod
som forfriskende olie til mit hoved.
Jeg bekæmper det onde med min bøn,
6og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen,
vil man indse, at jeg havde ret.
7Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand
som sten, der er pløjet op af marken.#141,7 Eller: „Jeg bliver angrebet hårdt og er døden nær. Jeg føler mig skåret op som en pløjet mark.” Versene 5‑7 er nærmest uforståelige i den hebraiske tekst, så enhver oversættelse er enten uforståelig eller et gætteri.
8Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud.
Du er min hjælp og min tilflugt,
overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.
9Bevar mig fra deres baghold,
fra forbrydernes fælder.
10Lad dem selv gå i fælden,
og lad mig gå fri.

Currently Selected:

Salmernes Bog 141: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy