YouVersion Logo
Search Icon

Nehemiasʼ Bog Indledning

Indledning
Forfatter og datering: Bogen er ifølge traditionen skrevet af Ezra kort tid efter Ezras Bog (ca. år 420 f.Kr.) til dels på baggrund af personlige notater fra Nehemias. Dog er enkelte passager åbenbart tilføjet senere.
Historisk baggrund: Nehemias var en af de landflygtige judæere, som arbejdede ved hoffet hos perserkongen Artaxerxes. Da han blev klar over den ynkelige tilstand, Jerusalem stadig befandt sig i, fik han tilladelse af Artaxerxes til at vende hjem og genopbygge byen. Han ankom til Jerusalem i foråret 445 f.Kr., 13 år efter Ezra. De følgende 12 år fuldførte han den opgave, Ezra havde påbegyndt, hvorefter han vendte tilbage til sit arbejde ved perserkongens hof.
Efter at Nehemias havde forladt Jerusalem, opstod der problemer, og der herskede korruption og åndeligt forfald i Judas land. På det tidspunkt begyndte profeten Malakias at opfordre judæerne til at vende tilbage til Herren, deres Gud. Nogle år senere rejste Nehemias igen til Jerusalem og fik gennemført en række reformer.
Indhold: Bogen kan inddeles i følgende afsnit:
1. Nehemiasʼ ankomst og evaluering af Jerusalems tilstand (kap. 1–2).
2. Restaurering af bymuren (kap. 3–7).
3. Folket erkender deres synd, og Toraen bliver læst op under ledelse af Ezra (kap. 8–10).
4. Registre over de hjemvendte, murens indvielse og Nehemiasʼ religiøse reformer (kap. 11–13).
Budskab: Bogen viser, hvor stædigt og korrupt Guds folk var til trods for den smertelige straf, de havde erfaret som slaver i eksilet. Samtidig viser den Guds trofasthed og retfærdighed, og hans villighed til at hjælpe sit folk, når de erkender deres troløshed og beder om hjælp.

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy