Markusevangeliet 3:1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12
Markusevangeliet 3:1 BPH
Jesus og disciplene gik ind i en synagoge, og dér var der en mand med en forkrøblet hånd.
Markusevangeliet 3:2 BPH
Farisæerne holdt øje med Jesus for at se, om han ville helbrede manden på en sabbat, for så havde de noget at anklage ham for.
Markusevangeliet 3:4 BPH
Derefter spurgte han forsamlingen: „Hvad siger Guds lov? Skal hviledagen bruges til noget godt eller til noget ondt, til at redde liv eller til at ødelægge liv?” Men ingen svarede.
Markusevangeliet 3:5 BPH
Jesus så rundt på forsamlingen, vred og bedrøvet over deres stenhårde hjerter. Så sagde han til manden: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han – og straks blev hånden rask.
Markusevangeliet 3:6 BPH
Farisæerne rejste sig øjeblikkeligt og forlod synagogen. Kort efter mødtes de med herodianerne for at drøfte, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen.
Markusevangeliet 3:7 BPH
Jesus og hans disciple gik nu ned mod søen, og en masse mennesker fulgte efter dem. De fleste kom fra Galilæa, men mange kom helt fra Judæa
Markusevangeliet 3:8 BPH
Jerusalem, Idumæa og fra landet på den anden side af Jordanfloden – ja, endog helt fra Tyrus og Sidon. De store undere, Jesus gjorde, rygtedes vidt omkring, og folk kom strømmende for at se, hvad der foregik.
Markusevangeliet 3:9 BPH
Jesus gav sine disciple besked på at holde en båd klar, så han kunne gå om bord i den, hvis han blev for voldsomt trængt af folkemængden på bredden.
Markusevangeliet 3:10 BPH
For han helbredte så mange mennesker, at de syge pressede på fra alle sider for at røre ved ham.
Markusevangeliet 3:11 BPH
Når de, som var plaget af dæmoner, så ham, faldt de på knæ foran ham og skreg: „Du er Guds Søn!”