Markusevangeliet 12:13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34
Markusevangeliet 12:13 BPH
Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.
Markusevangeliet 12:15 BPH
Jesus gennemskuede deres hykleri. „Hvorfor sætter I fælder for mig?” sagde han. „Ræk mig en mønt!”
Markusevangeliet 12:16 BPH
De rakte en mønt frem. „Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?” „Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
Markusevangeliet 12:17 BPH
„Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.” De var målløse over hans svar.
Markusevangeliet 12:18 BPH
Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål
Markusevangeliet 12:19 BPH
„Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre.
Markusevangeliet 12:20 BPH
Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn.
Markusevangeliet 12:21 BPH
Derfor giftede den næste af brødrene sig med enken, men også han døde barnløs. Så giftede den tredje sig med hende, men døde også uden at have fået børn.
Markusevangeliet 12:22 BPH
Sådan blev det ved, indtil alle de syv brødre var døde. Til sidst døde også enken.
Markusevangeliet 12:23 BPH
Hvem af brødrene skal være hendes mand, når de genopstår fra de døde? Alle syv har jo været gift med hende.”
Markusevangeliet 12:24 BPH
Jesus svarede: „I er helt på vildspor, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft.
Markusevangeliet 12:25 BPH
Når mennesker genopstår fra de døde, vil de ikke længere gifte sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen.
Markusevangeliet 12:26 BPH
Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’
Markusevangeliet 12:27 BPH
Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.”
Markusevangeliet 12:28 BPH
En af de skriftlærde, der stod og lyttede, syntes, at Jesus havde givet et godt svar. Derfor kom også han frem med sit spørgsmål: „Hvilket bud er det vigtigste?”
Markusevangeliet 12:29 BPH
Jesus svarede: „Det vigtigste bud lyder således: ‚Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud – Herren alene.
Markusevangeliet 12:30 BPH
Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med alle dine tanker og al din styrke!’
Markusevangeliet 12:31 BPH
Et andet bud lyder således: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ Det er de to vigtigste bud.”
Markusevangeliet 12:32 BPH
„Ja, Mester,” svarede den skriftlærde. „Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud.
Markusevangeliet 12:33 BPH
Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv – det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.”
Markusevangeliet 12:34 BPH
Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: „Du er ikke langt fra Guds rige!” Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.