Markusevangeliet 10:1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31
Markusevangeliet 10:1 BPH
Derefter satte Jesus og disciplene kursen mod Judæa og kom undervejs gennem området øst for Jordanfloden. Som sædvanlig samledes store menneskemængder omkring ham, og han underviste dem, som han plejede.
Markusevangeliet 10:2 BPH
Nogle farisæere prøvede at stille en fælde for Jesus og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone?”
Markusevangeliet 10:4 BPH
„Moses gav manden lov til at udstede et skilsmissebrev og sende konen bort,” svarede de.
Markusevangeliet 10:5 BPH
„Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus.
Markusevangeliet 10:6 BPH
„Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‚skabte dem som mand og kvinde’.
Markusevangeliet 10:7 BPH
Der står også skrevet: ‚Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone
Markusevangeliet 10:11 BPH
Han sagde da til dem: „Hvis en mand skiller sig fra sin kone og derefter gifter sig med en anden, er han skyldig i ægteskabsbrud mod sin første kone.
Markusevangeliet 10:12 BPH
Og hvis en kone går fra sin mand og gifter sig med en anden, er det hende, som begår ægteskabsbrud mod sin første mand.”
Markusevangeliet 10:13 BPH
På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort.
Markusevangeliet 10:14 BPH
Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.
Markusevangeliet 10:15 BPH
Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”
Markusevangeliet 10:17 BPH
Da Jesus ville gå videre, kom en mand løbende og faldt på knæ foran ham. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Fortæl mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
Markusevangeliet 10:18 BPH
„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud.
Markusevangeliet 10:19 BPH
Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, du må ikke bedrage nogen, og du skal ære din far og din mor.”
Markusevangeliet 10:20 BPH
„Jamen, Mester,” svarede manden, „alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung.”
Markusevangeliet 10:21 BPH
Jesus så kærligt på ham. „Du mangler én ting,” sagde han. „Gå hjem, sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom – og kom så og følg mig.”
Markusevangeliet 10:22 BPH
Manden blev dybt rystet over det svar og gik bedrøvet sin vej. Han var nemlig meget rig.
Markusevangeliet 10:23 BPH
Jesus kiggede rundt på disciplene. „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige,” sagde han.
Markusevangeliet 10:24 BPH
De stirrede forfærdet på ham. Jesus gentog: „Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom.
Markusevangeliet 10:25 BPH
Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
Markusevangeliet 10:26 BPH
Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: „Hvem kan så få det evige liv?”
Markusevangeliet 10:27 BPH
Jesus så på dem og sagde: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.”
Markusevangeliet 10:28 BPH
„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har jo forladt alt for at følge dig.”
Markusevangeliet 10:29 BPH
Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab
Markusevangeliet 10:30 BPH
skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde – men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden.
Markusevangeliet 10:31 BPH
Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”