Mattæusevangeliet 10:16, 17-18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42
Mattæusevangeliet 10:16 BPH
Jeg sender jer ud som får iblandt ulve. Vær ærlige, men ikke dumdristige.
Mattæusevangeliet 10:19 BPH
Når I bliver arresteret, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar, for I vil få de rette ord i rette tid.
Mattæusevangeliet 10:20 BPH
Det er nemlig ikke jer, der skal tale – men jeres himmelske Fars Ånd vil tale gennem jer.
Mattæusevangeliet 10:21 BPH
Søskende vil angive hinanden – også selv om det koster de angivne livet. Forældre vil forråde deres egne børn, og børn vil gå imod deres forældre og være årsag til, at de bliver henrettet.
Mattæusevangeliet 10:22 BPH
Ja, mange vil hade jer på grund af jeres tro på mig. Men den, der holder ud til det sidste, vil blive frelst.
Mattæusevangeliet 10:23 BPH
Når forfølgelsen imod jer sætter ind i én by, så flygt videre til den næste, for det siger jeg jer: I når ikke igennem alle Israels byer, før Menneskesønnen kommer.
Mattæusevangeliet 10:24 BPH
Husk at en lærling ikke står over sin mester – en tjener står ikke over sin herre.
Mattæusevangeliet 10:25 BPH
Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester – og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer?
Mattæusevangeliet 10:26 BPH
Men I skal ikke være bange for dem, for alt, hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang. Det, som nu er hemmeligt, vil blive kendt.
Mattæusevangeliet 10:27 BPH
Hvad jeg fortæller jer i det skjulte, skal I fremsige offentligt. Hvad der hviskes jer i øret, skal I proklamere, så alle kan høre det.
Mattæusevangeliet 10:28 BPH
Vær ikke bange for dem! De kan kun slå kroppen ihjel, men jeres sjæl kan de ikke dræbe. I må hellere frygte ham, som kan sende både krop og sjæl i Helvede.
Mattæusevangeliet 10:29 BPH
Hvad sælges et par spurve for? Nogle få mønter. Alligevel er der ikke en eneste spurv, som falder til jorden, uden at jeres Far ved om det.
Mattæusevangeliet 10:32 BPH
Dem, der åbent og offentligt vedkender sig mig, vil jeg også åbent vedkende mig over for min Far i Himlen.
Mattæusevangeliet 10:33 BPH
Men dem, der offentligt nægter at kendes ved mig, vil jeg heller ikke kendes ved over for min Far i Himlen.
Mattæusevangeliet 10:34 BPH
I skal ikke tro, at fordi jeg er kommet til denne jord, vil der være fred og ingen fare. Nej, der vil blive splid, helt ind i familiens inderkreds
Mattæusevangeliet 10:35 BPH
En søn vil vende sig imod sin far, en datter gøre oprør imod sin mor, en svigerdatter imod sin svigermor.
Mattæusevangeliet 10:37 BPH
Den, der elsker sin far eller mor mere end mig, er ikke værdig til at være min discipel. Og den, der elsker sin søn eller datter mere end mig, er ikke værdig til at følge mig.
Mattæusevangeliet 10:38 BPH
Den, der ikke er villig til at give afkald på sit eget liv for at følge mig, er mig ikke værd.
Mattæusevangeliet 10:39 BPH
De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv.
Mattæusevangeliet 10:40 BPH
De, der tager imod jer, tager imod mig. Og de, der tager imod mig, tager imod Gud, som sendte mig.
Mattæusevangeliet 10:41 BPH
De, der tager imod en profet, fordi profeten er sendt af Gud, skal få samme løn som profeten. Og de, der tager imod et menneske, der tilhører mig, fordi det tilhører mig, skal få samme løn.
Mattæusevangeliet 10:42 BPH
Det siger jeg jer: Den, der giver bare et glas koldt vand til den ringeste af mine disciple, fordi det er en discipel af mig, skal ikke gå glip af sin belønning.”