Lukasevangeliet 5:27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39

Da Jesus senere var på vej ud af byen, fik han øje på en mand ved navn Levi, der sad ved toldstedet og opkrævede skat til romerne. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham.

Straks rejste Levi sig, forlod alt og fulgte med ham som en af hans disciple.

Derefter holdt Levi en stor fest i sit hjem med Jesus som æresgæst. Blandt gæsterne var der mange skatteopkrævere.

Farisæerne og de skriftlærde var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan I få jer selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

Det var Jesus, der svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge.

Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Så var der nogle, der sagde: „Johannes Døbers disciple faster og beder ofte, og det gør farisæernes også. Hvorfor gør dine disciple det så ikke?”

Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham.

Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.”

Jesus svarede dem også med følgende billedtale: „Ingen kunne finde på at rive sit nye tøj i stykker for at bruge det til at lappe sit gamle tøj. For det første ødelægger man sit nye tøj, og for det andet passer den nye lap alligevel ikke til det gamle tøj.

Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, sprænger den de gamle lædersække. På den måde går vinen til spilde, og lædersækkene bliver ødelagt.

Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække.

Men de, som er vant til at drikke den gamle vin, vil ikke prøve den ny, for de er overbeviste om, at den gamle vin er bedst.”