Lukasevangeliet 2:22-24, 25, 26, 27, 28, 29, 30-31, 32, 33, 34-35, 36, 37, 38, 39, 40
Lukasevangeliet 2:25 BPH
I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft
Lukasevangeliet 2:26 BPH
og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende.
Lukasevangeliet 2:27 BPH
Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet
Lukasevangeliet 2:28 BPH
og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde
Lukasevangeliet 2:29 BPH
„Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig.
Lukasevangeliet 2:32 BPH
ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”
Lukasevangeliet 2:33 BPH
Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus.
Lukasevangeliet 2:36 BPH
Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab
Lukasevangeliet 2:37 BPH
havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat.
Lukasevangeliet 2:38 BPH
Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.
Lukasevangeliet 2:39 BPH
Efter at Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, var de klar til at vende tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa.
Lukasevangeliet 2:40 BPH
Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.