YouVersion Logo
Search Icon

Klagesangene 5

5
De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse
1Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.
Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.
2Det land, du gav os, er nu fyldt med fremmede,
udlændinge overtog vores ejendom.
3Vi er forældreløse, vore fædre er døde,
og vore mødre sidder tilbage som enker.
4Selv vandet, vi drikker, må vi købe,
og vi betaler for brændsel i dyre domme.
5Vi træller under vore fjenders tyranni,
vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os.
6Vi har måttet søge til Egypten og Assyrien
for at få mad at spise.
7Vore forfædre syndede, men nu er de døde,
så det er os, der må bære straffen.
8Et slavefolk er blevet herrer over os,
og der er ingen til at redde os.
9Vi må hente vores føde langvejsfra
og risikere at blive overfaldet på vejen.
10Vores hud er blevet mørk af solen,
og sulten hjemsøger os.
11I Jerusalem voldtog de vore kvinder,
vore unge piger blev krænket i Judas byer.
12Vore ledere henrettede de ved hængning,
gamle mennesker viste de ingen respekt.
13Vore unge mænd må nu trække kværnen,
vore drenge segner under byrder af brænde.
14De gamle forsvandt fra byens torve,
de unges muntre musik er forstummet.
15Vi har alle mistet vores livsglæde,
den lystige dans er afløst af sorg.
16Vi har intet mere at være stolte af.
Vi har syndet og har det elendigt.
17Vore hjerter er fyldt med sorg,
vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.
18Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,
nu strejfer sjakaler om i ruinerne.
19Herre, du er dog for evigt den samme.
Dit herredømme varer fra slægt til slægt.
20Vil du for evigt glemme os?
Hvor længe skal vi vente på din frelse?
21Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.
Giv os en ny chance, så alt bliver som før.
22Eller har du fuldstændig forkastet os?
Er din vrede som en bundløs afgrund?

Currently Selected:

Klagesangene 5: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy