1
Sealm 146:5
Anglo-Saxon Psalms c.890-950 AD
ASPsa
Þonne bið eadig þe him æror wæs Iacobes God geara fultumiend, and ær his hiht on God hæfde fæste
Compare
Explore Sealm 146:5
2
Sealm 146:3
Nelle ge on ealdurmenn ane getreowian, ne on manna bearn; nis þær mycel hælu.
Explore Sealm 146:3
3
Sealm 146:7-8
deð gedefe þe her deorce ær teonan manige torne geþoledan; syleð mete swylce þe her murcne ær hungur heaðugrimne heardne geþoledan. Wreceð to ræde rice Drihten þara manna bearn þe ær man gebræc, swylce þa gefetredan fægre Drihten lungre alyseð and him lif geofeð, and blinde eac bealde Drihten on heora eagum eft onleohteð; soðfæste Drihten swylce lufade.
Explore Sealm 146:7-8
4
Sealm 146:6
Se þe heofon worhte, hrusan swylce and sidne sæ samed ætgædere, and ealle þa þe him on ahwær syndon. He his soðfæst word swylce gehealdeð, and on worulde his wise domas
Explore Sealm 146:6
5
Sealm 146:9
Þa elðeodigan ealle Drihten lustum healdeð, and lif geofeð weodewum wencelum; he hiom wel onfehð, fyrenfulra weg frecne toweorpeð.
Explore Sealm 146:9