Biblica, the International Bible Society, provides Godʼs Word to people through Bible translation and Bible publishing, and Bible engagement in Africa, Asia Pacific, Europe, Latin America, Middle East, North America, and South Asia. Through its worldwide reach, Biblica engages people with Godʼs Word so that their lives are transformed through a relationship with Jesus Christ.

Bibelen på hverdagsdansk New Testament Audio Edition (The New Testament in Everyday Danish Audio Edition) Audio Copyright ℗ 2017 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide. Bibelen på hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.® Used by permission of Biblica, Inc.® All rights reserved worldwide.

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch10" data-usfm="JHN.10">
 <div class="label">10</div><div class="s1">Faris&#230;erne beskrives som tyve og r&#248;vere</div><div class="m"> 1Jesus fortsatte med at tale til faris&#230;erne: &#8222;Det siger jeg jer: Enhver, som ikke g&#229;r ind ad d&#248;ren til f&#229;refolden, men sniger sig ind p&#229; anden m&#229;de, er en tyv eller r&#248;ver. 2F&#229;renes rigtige hyrde kommer altid hen til d&#248;ren, 3og det er ham, d&#248;rvogteren lukker op for. F&#229;rene kender hans stemme. Han kalder sine f&#229;r ved navn og f&#248;rer dem ud p&#229; gr&#230;s. 4N&#229;r han har lukket alle sine f&#229;r ud, g&#229;r han foran dem, og f&#229;rene f&#248;lger ham, fordi de kender hans stemme. 5Men de vil ikke f&#248;lge efter en fremmed. Tv&#230;rtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.&#8221;</div><div class="p"> 6Jesus brugte det billede p&#229; faris&#230;erne, men de forstod ikke, hvad han mente.</div><div class="p"> 7Derfor pr&#248;vede han at forklare det n&#230;rmere: &#8222;Det siger jeg jer: Jeg er d&#248;ren til f&#229;refolden. 8F&#229;rene har ikke lyttet til de &#8218;hyrder&#8217;, som er kommet f&#248;r mig, for de er tyve og r&#248;vere.</div><div class="p"> 9Jeg er d&#248;ren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal f&#229; det evige liv. De vil g&#229; ud for at finde f&#248;de, og de vil komme hjem igen. 10Tyven kommer kun for at stj&#230;le, slagte og &#248;del&#230;gge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.&#8221;</div><div class="s1">Den gode hyrde ofrer sit liv for f&#229;rene</div><div class="m"> 11Jesus fortsatte: &#8222;Jeg er den gode hyrde.#10,11 Jf. Ez. 34,23 og 37,24. Den gode hyrde vover sit liv for at redde f&#229;rene. 12-13Men en, som er ansat til at vogte f&#229;r, og alts&#229; ikke er f&#229;renes ejer, han er ligeglad med, hvordan det g&#229;r med f&#229;rene, for han t&#230;nker kun p&#229; at hytte sit eget skind. N&#229;r han ser ulven n&#230;rme sig, lader han f&#229;rene i stikken og flygter. S&#229; g&#229;r ulven til angreb og spreder f&#229;rene for alle vinde.</div><div class="p"> 14Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine f&#229;r, og de kender mig, 15ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde f&#229;rene.</div><div class="p"> 16Jeg har andre f&#229;r, som ikke h&#248;rer til i denne fold. Dem skal jeg ogs&#229; v&#230;re hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle f&#229;rene skal samles, s&#229; der bliver &#233;n hjord og &#233;n hyrde.</div><div class="p"> 17-18Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden f&#229; det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.&#8221;</div><div class="p"> 19Disse ord f&#248;rte igen til uenighed blandt de j&#248;diske ledere. 20Mange sagde: &#8222;Han er besat, han er gal! Hvorfor h&#248;rer I p&#229; ham?&#8221; 21Andre sagde: &#8222;S&#229;dan taler en besat ikke. Kan onde &#229;nder give blinde deres syn igen?&#8221;</div><div class="s1">De j&#248;diske ledere forkaster Jesus som Messias</div><div class="m"> 22-23Det blev vinter, og Jesus var igen p&#229; bes&#248;g i Jerusalem, denne gang under Hanukka#10,22&#8209;23 Tempelindvielsesfesten. festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons s&#248;jlegang. 24De j&#248;diske ledere omringede ham og spurgte: &#8222;Hvor l&#230;nge vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, s&#229; sig det ligeud!&#8221;</div><div class="p"> 25Jesus svarede: &#8222;Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg g&#248;r i min Fars navn, er bevis nok. 26Men I tror mig ikke, fordi I ikke h&#248;rer til blandt mine f&#229;r. 27Mine f&#229;r adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de f&#248;lger mig. 28Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig g&#229; fortabt. Ingen kan rive dem ud af min h&#229;nd. 29Min Far, som har givet mig dem, har st&#248;rre magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars h&#229;nd. 30Jeg og Faderen, vi er &#233;t.&#8221;</div><div class="p"> 31Da begyndte de igen at samle sten op for at sl&#229; ham ihjel. 32Men han sagde: &#8222;Jeg har udf&#248;rt mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at g&#248;re. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?&#8221;</div><div class="p"> 33&#8222;Du skal ikke stenes for nogen god gerning,&#8221; svarede de. &#8222;Men du skal d&#248;, fordi du h&#229;ner Gud. Du er kun et menneske, men du g&#248;r dig til &#233;t med Gud!&#8221;</div><div class="p"> 34&#8222;St&#229;r der ikke i Skriften: &#8218;Jeg har kaldt jer guder&#8217;?#10,34 Citat fra Sl. 82,6. I denne salme bruges ordet &#8222;guder&#8221; om de ledere og dommere, der var indsat af Gud til at udf&#248;re hans vilje.&#8221; spurgte Jesus. 35&#8222;Hvis alts&#229; Skriften, som ikke kan annulleres, kalder de mennesker &#8218;guder&#8217;, som Gud havde indsat til at g&#248;re hans vilje, 36hvordan kan I s&#229; anklage mig, som Faderen har indsat og sendt til verden, og sige, at jeg h&#229;ner Gud, fordi jeg siger, at jeg er Guds S&#248;n? 37Hvis det ikke var min Fars gerninger, jeg gjorde, s&#229; skulle I ikke tro mig. 38Men n&#229;r jeg nu g&#248;r hans gerninger, s&#229; tro i det mindste for gerningernes skyld, s&#229; I m&#229; kunne forst&#229; og komme til den erkendelse, at Faderen er i mig og jeg er i ham.&#8221;</div><div class="p"> 39De fors&#248;gte derefter at fange ham, men han slap fra dem.</div><div class="s1">Mange almindelige mennesker kommer til tro p&#229; Jesus som Messias</div><div class="m"> 40Jesus tog nu igen over til omr&#229;det &#248;st for Jordanfloden, til det sted, hvor Johannes tidligere havde d&#248;bt. Der opholdt han sig et godt stykke tid, 41og mange mennesker flokkedes om ham. De sagde til hinanden: &#8222;Johannes udf&#248;rte ganske vist ingen undere, men alt, hvad han sagde om denne mand, var sandt.&#8221; 42Og mange af dem kom til tro p&#229; Jesus.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: „Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver. Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”
Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.
Derfor prøvede han at forklare det nærmere: „Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden. Fårene har ikke lyttet til de ‚hyrder’, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.
Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”

Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.”
Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. Mange sagde: „Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?” Andre sagde: „Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”

Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. De jødiske ledere omringede ham og spurgte: „Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”
Jesus svarede: „Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Jeg og Faderen, vi er ét.”
Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. Men han sagde: „Jeg har udført mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at gøre. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?”
„Du skal ikke stenes for nogen god gerning,” svarede de. „Men du skal dø, fordi du håner Gud. Du er kun et menneske, men du gør dig til ét med Gud!”
„Står der ikke i Skriften: ‚Jeg har kaldt jer guder’?” spurgte Jesus. „Hvis altså Skriften, som ikke kan annulleres, kalder de mennesker ‚guder’, som Gud havde indsat til at gøre hans vilje, hvordan kan I så anklage mig, som Faderen har indsat og sendt til verden, og sige, at jeg håner Gud, fordi jeg siger, at jeg er Guds Søn? Hvis det ikke var min Fars gerninger, jeg gjorde, så skulle I ikke tro mig. Men når jeg nu gør hans gerninger, så tro i det mindste for gerningernes skyld, så I må kunne forstå og komme til den erkendelse, at Faderen er i mig og jeg er i ham.”
De forsøgte derefter at fange ham, men han slap fra dem.

Jesus tog nu igen over til området øst for Jordanfloden, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt. Der opholdt han sig et godt stykke tid, og mange mennesker flokkedes om ham. De sagde til hinanden: „Johannes udførte ganske vist ingen undere, men alt, hvad han sagde om denne mand, var sandt.” Og mange af dem kom til tro på Jesus.

Listen to Johannesevangeliet 10