Når troen svigter: 10 dage med at finde Gud i tvivlens skyggeUddrag

Det er rigtigt, at mange kirker ikke har gjort et godt stykke arbejde med at leve ind i denne vision. Det er rigtigt, at der er en masse, der skal ændres, men du kan være forandringen.

Du er kirken.

Kirken er ikke en bygning, men et fællesskab af mennesker, der sammen forfølger Jesu vej. Det betyder, at vi læner os ind i alt, hvad der er godt, smukt og rodet ved vores tro – og hinanden. Det betyder, at vi kæmper hånd i hånd gennem vores tvivl.

I Matthæus 26, få timer før sin død, sad Jesus omkring et bord med venner. De sang. De bad. Han tog et brød og brød det; han tog en kop vin og delte den. Han sagde: "Dette er min legeme, dette er mit blod. Spis og drik til min ihukommelse." Rundt om bordet sad en mangfoldig gruppe mennesker med alvorlige problemer, tvivl, mangler og kampe med tro.

Men Jesus bød dem alle velkommen. Han delte sin ødelagte krop med dem. Han tilbød dem en plads ved bordet.

Hvor er det fællesskab for dig? Hvem er de mennesker omkring dit bord, som du lukker ind i dit livs afsidesliggende steder? På hvilke måder kan du dele dit brud med dem?

Du behøver ikke at udholde tvivl alene. . . .

Hvis du kæmper med tvivl, skal du være i fællesskab.

Og dette er ikke kun for din skyld; det er for andres skyld. Selvom du ikke kæmper med tvivl, er det sandsynligvis folk i nærheden af ​​dig, som har brug for dig. De sørger for dine bønner, lyttende øre og opmuntring. Ordet opmuntre betyder bogstaveligt "at give mod." Du har magten til at dele mod med nogen, der sygner hen i deres tro. En af de mest styrkende ting, du kan sige til en ven, der tvivler, er: "Jeg vil elske dig gennem dette." De har brug for dig. De har brug for din tilstedeværelse. De har brug for din styrke. Og de har også brug for dine sår.