Når troen svigter: 10 dage med at finde Gud i tvivlens skyggeUddrag

Historien om Jakob, der kæmper med Gud, er en smuk skildring af, hvordan dyb tro ser ud. Dyb tro er et intimt, ihærdigt, livslangt, svedigt, blodigt, nogle gange akavet og et altid virkeligt møde med Gud. Tro er ikke et koreograferet manuskript; det er en brydemåtte. Det betyder, at du tager al din frygt, synd, usikkerhed og tvivl og går hoved-til-hoved med Gud. Og ja, du vil sandsynligvis blive forslået og miste din swag. Men det er bedre at være et autentisk rod over for Gud end en falsk religiøs person.

Tro betyder at gå ind med alt.

Hvis du ønsker en dyb tro, ikke kun dine forældres, venners eller kirkes tro, men en tro, der ændrer dig og gør dig levende, så er der ingen anden vej. . . . I Galaterne 6:16 siger Paulus, at vi er "Guds Israel". Med andre ord, er vores åndelige arv fuld af mennesker, der kæmpede med Gud, og derfor er vi også kaldet til at være brydere.

Den eneste måde, hvorpå "Jakob" i os kan blive til Israel, den eneste måde vores tro kan vokse på, er hvis vi bringer alt det vi er til Gud. Alt. Og det inkluderer vores tvivl. Især vores tvivl. . . .

Troen modnes, når den bevæger sig forbi det sikre og forudsigelige og ind i de mørke og tvivlsfyldte steder. Tro nægter at reducere dine drømme pga. af ​​din frygt. Tro skjuler sig ikke for spørgsmål, men kæmper lidenskabeligt med dem. . . .

Skriften er ikke historien om mennesker, der trægt tolererede tvivl; den handler om mennesker, der hensynsløst kæmpede mod deres tvivl. De brændte for noget mere end blot en overfladisk, tom, todimensionel tro. Sokrates sagde: "Det uundersøgte liv er ikke værd at leve." Bibelens forfattere og helte insisterede på, at den uundersøgte tro ikke er værd at tro på.

Derfor, kapitel efter kapitel, vers efter vers, kæmpede de modigt, lidenskabeligt og dristigt med deres Gud. Deres hæse stemmer råbte: "Jeg vil ikke lade dig gå, før du velsigner mig!" De vidste, at det ville være hårdt og rystende, men at det var hvert sekund værd.