Når troen svigter: 10 dage med at finde Gud i tvivlens skyggeUddrag

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om vi har set på Bibelen på den forkerte måde. Måske har vi været så besat af, hvordan en gammel bog løser alle vores historiske, kulturelle, videnskabelige og moralske spørgsmål, at tvivl er blevet uundgåelig. Men hvad nu hvis dets primære mål ikke er intellektuel sikkerhed, men at føre os ind i et blomstrende forhold til Gud?

Måske har vi brug for at se Bibelen mindre med moderne øjne (Hvordan er den rationel?) eller postmoderne øjne (Hvordan taler den til mig?). Måske skal vi acceptere den for, hvad den er: en excentrisk, mærkelig, svær, udfordrende, inspirerende, indbydende, paradigmeforstyrrende bog, der side for side, historie for historie kulminerer i Jesu person.

Og hvis det er sandt, så tager det tid som ethvert forhold.

Vi har brug for udholdenhed for at grave forbi dens ældgamle, skorpede overflade og så afsløre sandheden.

Og vi har brug for et væld af ydmyghed for at flytte vores tankegang, når det sker.

I hvert fald finder jeg fred i at vide, at dens forfattere også var dens tvivlere. De kæmpede også. Men de fortsatte med at gå på Emmaus-vejen, fordi de troede, at det i sidste ende var det hele værd. De havde håb om, at de en dag, på en eller anden måde, ville se deres Messias.

Og det er det, der gør, at Bibelen ikke kun er noget at stole på, men noget at leve efter.