Forhandlings 9
9
Dit 9. Kapitel.
1En Paulus snow jit me Trüwwin en Murd tögen di Herr sin Jüngers, en ging tö di Hōgpröst.
2En boad höm om Brewer nå Damaskus ön di Skulen, om dat, wan hi hokken üp dös Wei foand, bid Måner en Wüffen, hi jam bünden na Jerusalem brågt.
3En üs hi üp di Wei wiär, en nai bi Damaskus kâm, skintj er skor om höm en Lägt van Hemmel.
4En hi fǟl diäl üp Örd, en hjert en Stem, diär tö höm sprok: Saul, Saul, wat forfölgst dü mi?
5En hi said: Herr! wat wedt dü? Di Herr sprok: Ik sen Jesus, welk dü forfölligst. Hat wel di swår fål, tögen di Prot (Od) tö slekkin.
6En hi sjillewt en wåd forsåget, en said: Herr, wat wedt dü, dat ik dö skel? Di Herr said tö höm: Stun ap, en gung īn ön di Stad, diär wel em di si, wat dü dö skedt.
7Mar de Maner, diär di Wei me höm reiset, stönd en wiär forfirt, for ja hjert Stemmen, mar ja såg Nemmen.
8En Paulus rogt sik âp van di Örd, en üs hi sin Ogen ipen måket, såg hi Nemmen. En ja nōm höm bi Hund, en brågt höm na Damaskus.
9En hat wiär tri Dagen, dat hi ek se küd, en nom nogweder Iit, of Drink tö sik.
10En diär wiär en Jünger ön Damaskus, me Nom Ananias; tö höm sprok di Herr ön en Gesigt: Ananias! En hi said: Herr! hjir sen ik!
11Di Herr said tö höm: Stun ap, en gung ön di Gåt, welk di rogt hjit, en fråge ön Judas Hüs om Saul, me di Tönōm van Tarsen; for effen nü bödigt hi.
12En hi hēd ön en Gesigt sen, dat en Man, me Nōm Ananias, oan tö höm kâm, en — di Hund üp höm leid, om dat hi sin Gesigt wederfo mai.
13En Ananias swåret: Herr! ik hå van Vulen hjert van dös Man, hur vul Arigs hi din Helligen ön Jerusalem öndön hēd.
14En uk hjir hēd hi van di Oppersten Volmagt, aldanen tö binden (binjen), welk di Nōm önröp.
15En di Herr said tö höm: Gung nü hen, for dös es mi en ütkwoart Werktjüg, dat hi min Nom mung di Heiden, voar Könninger en Israels Biärner bekänt måket.
16En ik wel höm wege, hurvul hi foar min Nōm lid skel.
17En Ananias ging hen, kam ön dit Hüs, leid di Hund üp höm, en said: Brödher Saul! Di Herr hēd mi stjürt, nämelk Jesus, diär di üp di Wei, welk dü kâmst, tö Voarskin kam, om dat dü din Gesigt weder fo maist, en vol van di hellig Geist ūdst.
18Alstunds wiär-t, alliküs wan di Skoppen van sin Ogen fäl, en hi küd weder se.
19En stönd âp, en let sik döpe. Da ēt hi, en starkt sik wat. Saulus wiär hok Dagen bi di Jüngers ön Damaskus.
20En metjens prötjet hi Christus ön di Judenskulen, dat hi Gottes Seen es.
21Ja staunt al, üs ja höm hjert, en said: Es dit ek höm, diär ön Jerusalem al danen ütrotte wild, welk dös Nōm önröp, en diärom hjir hjårt kjemmen es, om dat hi jam bünden henbring skuld tö di Hōgpröster.
22Saulus wad al moar en moar kraftig, en aurtjügt di Juden, welk ön Damaskus unet, en bewiset et, dat dös Christus es.
23En nå hok Dagen höld di Juden töhop en Råd, dat ja höm ombring wild.
24Mar hat wåd Saulus tö weten dön, dat ja höm forfölligt. Ja bewagt Nagt en Dai di Pōrten, om höm omtöbringen.
25Diär nōm di Jüngers höm ön Nagtem, en let höm dör di Mür, ön en Korw diälhitse.
26Mar üs Saulus tö Jerusalem kâm, forsågt hi, om nai bi di Jüngers sik tö hoalden, mar ja fürgtet jam voar höm, en liwt ek, dat hi en Jünger wiär.
27Mar Barnabus nōm höm tö sik, en fört höm hen tö di Apostels, en fortält jam, hurdelling hi üp di Wei di Herr sen hed, en hi me höm spreken hed, en hurdelling hi ön Damaskus di Nom Jesus frimudelk forkindigt hed.
28En hi wiär bi jam, en hi ging üt en īn ön Jerusalem, en prötjet fri üs Herr Jesus sin Nōm.
29Hi sprok uk, en stred sik me di Griken. Mar ja uget diäreter, öm höm omtöbringen.
30Üs di Brödhem dit tö weten fing, brågt ja höm hen tö Cäsarea, en stjürt höm na Tarsus.
31Sa hed dit Geminte nü Frēd ön hil Judäa, en Galiläa, en Samaria, en nōm tö, en wandelt ön di Gottesfürgt, en wåd vol van Trōst dör di hellig Geist.
32En hat gebört, dat Petrus allerwegen ombireiset, dat hi uk to di Helligen kam, welk ön Lydda une.
33Diär foand hi en Man, me Nōm Aeneas, welk ågt Jår üp Bäd leid hed, hi wiär gebrekkelk van di Jigt.
34En Petrus said tö höm: Äneas, Jesus Christus måket di sünd. Stun ap, en måke salw din Bäd. En metjens stönd hi âp.
35En al danen, diär ön Lydda en Sarona unet, såg höm, en bekirt sik tö di Herr.
36En ön Joppe wiär en Jungfamen, me Nom Tabea#9.36 Tabitha, dit hjit aursät en Re. Jü wiär vol van gud Werken en Gawen, diär ja död.
37En hat kam töpas üp disallew Tid, dat jü krånk wad, en stoarw. En diär ja hör tauet hed, leid ja hör ön di Bowersål.
38Aurdat Lydda nai bi Joppe es, üs di Jüngers hjert, dat Petrus diär wiär, stjürt ja tau Karming tö höm, en boad höm, dat hi-t ek âpsküw måt, tö jam tö kommen.
39En Petrus stönd âp, en ging me jam. En üs hi diär kjemmen wiär, wåd hi van jam âpfört ön di Bowersāl. En üs di Inkewüffen skroalet, en höm di Rokker en Kloader wiset, diär de Re måket hed, üs jü bi jam wiär.
40En üs Petrus jam al ütweget hed, fål hi diäl ön Knebiner, bödigt, en wänt sik om tö di Likhäm, en said: Tabea, stun âp! En jü måket hör Ogen ipen; en üs jü Petrus wår wåd, sǟt jü hör weder diäl.
41En hi död hör di Hund, en rogt hör ap, en röp di Helligen, en di Inkewüffen, en stelt hör lewendig voar jam hen.
42En hat wåd bekänt ön hil Joppe en Vulen liwt ön di Herr.
43En hat kam tö pas, dat hi en lung Tid bi en Man blēw, diär en Garwer wiär.#9.43 en Man sollte heissen: Simon.
Attualmente Selezionati:
Forhandlings 9: NFNT
Evidenzia
Copia
Confronta
Condividi
Vuoi avere le tue evidenziazioni salvate su tutti i tuoi dispositivi?Iscriviti o accedi
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
Forhandlings 9
9
Dit 9. Kapitel.
1En Paulus snow jit me Trüwwin en Murd tögen di Herr sin Jüngers, en ging tö di Hōgpröst.
2En boad höm om Brewer nå Damaskus ön di Skulen, om dat, wan hi hokken üp dös Wei foand, bid Måner en Wüffen, hi jam bünden na Jerusalem brågt.
3En üs hi üp di Wei wiär, en nai bi Damaskus kâm, skintj er skor om höm en Lägt van Hemmel.
4En hi fǟl diäl üp Örd, en hjert en Stem, diär tö höm sprok: Saul, Saul, wat forfölgst dü mi?
5En hi said: Herr! wat wedt dü? Di Herr sprok: Ik sen Jesus, welk dü forfölligst. Hat wel di swår fål, tögen di Prot (Od) tö slekkin.
6En hi sjillewt en wåd forsåget, en said: Herr, wat wedt dü, dat ik dö skel? Di Herr said tö höm: Stun ap, en gung īn ön di Stad, diär wel em di si, wat dü dö skedt.
7Mar de Maner, diär di Wei me höm reiset, stönd en wiär forfirt, for ja hjert Stemmen, mar ja såg Nemmen.
8En Paulus rogt sik âp van di Örd, en üs hi sin Ogen ipen måket, såg hi Nemmen. En ja nōm höm bi Hund, en brågt höm na Damaskus.
9En hat wiär tri Dagen, dat hi ek se küd, en nom nogweder Iit, of Drink tö sik.
10En diär wiär en Jünger ön Damaskus, me Nom Ananias; tö höm sprok di Herr ön en Gesigt: Ananias! En hi said: Herr! hjir sen ik!
11Di Herr said tö höm: Stun ap, en gung ön di Gåt, welk di rogt hjit, en fråge ön Judas Hüs om Saul, me di Tönōm van Tarsen; for effen nü bödigt hi.
12En hi hēd ön en Gesigt sen, dat en Man, me Nōm Ananias, oan tö höm kâm, en — di Hund üp höm leid, om dat hi sin Gesigt wederfo mai.
13En Ananias swåret: Herr! ik hå van Vulen hjert van dös Man, hur vul Arigs hi din Helligen ön Jerusalem öndön hēd.
14En uk hjir hēd hi van di Oppersten Volmagt, aldanen tö binden (binjen), welk di Nōm önröp.
15En di Herr said tö höm: Gung nü hen, for dös es mi en ütkwoart Werktjüg, dat hi min Nom mung di Heiden, voar Könninger en Israels Biärner bekänt måket.
16En ik wel höm wege, hurvul hi foar min Nōm lid skel.
17En Ananias ging hen, kam ön dit Hüs, leid di Hund üp höm, en said: Brödher Saul! Di Herr hēd mi stjürt, nämelk Jesus, diär di üp di Wei, welk dü kâmst, tö Voarskin kam, om dat dü din Gesigt weder fo maist, en vol van di hellig Geist ūdst.
18Alstunds wiär-t, alliküs wan di Skoppen van sin Ogen fäl, en hi küd weder se.
19En stönd âp, en let sik döpe. Da ēt hi, en starkt sik wat. Saulus wiär hok Dagen bi di Jüngers ön Damaskus.
20En metjens prötjet hi Christus ön di Judenskulen, dat hi Gottes Seen es.
21Ja staunt al, üs ja höm hjert, en said: Es dit ek höm, diär ön Jerusalem al danen ütrotte wild, welk dös Nōm önröp, en diärom hjir hjårt kjemmen es, om dat hi jam bünden henbring skuld tö di Hōgpröster.
22Saulus wad al moar en moar kraftig, en aurtjügt di Juden, welk ön Damaskus unet, en bewiset et, dat dös Christus es.
23En nå hok Dagen höld di Juden töhop en Råd, dat ja höm ombring wild.
24Mar hat wåd Saulus tö weten dön, dat ja höm forfölligt. Ja bewagt Nagt en Dai di Pōrten, om höm omtöbringen.
25Diär nōm di Jüngers höm ön Nagtem, en let höm dör di Mür, ön en Korw diälhitse.
26Mar üs Saulus tö Jerusalem kâm, forsågt hi, om nai bi di Jüngers sik tö hoalden, mar ja fürgtet jam voar höm, en liwt ek, dat hi en Jünger wiär.
27Mar Barnabus nōm höm tö sik, en fört höm hen tö di Apostels, en fortält jam, hurdelling hi üp di Wei di Herr sen hed, en hi me höm spreken hed, en hurdelling hi ön Damaskus di Nom Jesus frimudelk forkindigt hed.
28En hi wiär bi jam, en hi ging üt en īn ön Jerusalem, en prötjet fri üs Herr Jesus sin Nōm.
29Hi sprok uk, en stred sik me di Griken. Mar ja uget diäreter, öm höm omtöbringen.
30Üs di Brödhem dit tö weten fing, brågt ja höm hen tö Cäsarea, en stjürt höm na Tarsus.
31Sa hed dit Geminte nü Frēd ön hil Judäa, en Galiläa, en Samaria, en nōm tö, en wandelt ön di Gottesfürgt, en wåd vol van Trōst dör di hellig Geist.
32En hat gebört, dat Petrus allerwegen ombireiset, dat hi uk to di Helligen kam, welk ön Lydda une.
33Diär foand hi en Man, me Nōm Aeneas, welk ågt Jår üp Bäd leid hed, hi wiär gebrekkelk van di Jigt.
34En Petrus said tö höm: Äneas, Jesus Christus måket di sünd. Stun ap, en måke salw din Bäd. En metjens stönd hi âp.
35En al danen, diär ön Lydda en Sarona unet, såg höm, en bekirt sik tö di Herr.
36En ön Joppe wiär en Jungfamen, me Nom Tabea#9.36 Tabitha, dit hjit aursät en Re. Jü wiär vol van gud Werken en Gawen, diär ja död.
37En hat kam töpas üp disallew Tid, dat jü krånk wad, en stoarw. En diär ja hör tauet hed, leid ja hör ön di Bowersål.
38Aurdat Lydda nai bi Joppe es, üs di Jüngers hjert, dat Petrus diär wiär, stjürt ja tau Karming tö höm, en boad höm, dat hi-t ek âpsküw måt, tö jam tö kommen.
39En Petrus stönd âp, en ging me jam. En üs hi diär kjemmen wiär, wåd hi van jam âpfört ön di Bowersāl. En üs di Inkewüffen skroalet, en höm di Rokker en Kloader wiset, diär de Re måket hed, üs jü bi jam wiär.
40En üs Petrus jam al ütweget hed, fål hi diäl ön Knebiner, bödigt, en wänt sik om tö di Likhäm, en said: Tabea, stun âp! En jü måket hör Ogen ipen; en üs jü Petrus wår wåd, sǟt jü hör weder diäl.
41En hi död hör di Hund, en rogt hör ap, en röp di Helligen, en di Inkewüffen, en stelt hör lewendig voar jam hen.
42En hat wåd bekänt ön hil Joppe en Vulen liwt ön di Herr.
43En hat kam tö pas, dat hi en lung Tid bi en Man blēw, diär en Garwer wiär.#9.43 en Man sollte heissen: Simon.
Attualmente Selezionati:
:
Evidenzia
Copia
Confronta
Condividi
Vuoi avere le tue evidenziazioni salvate su tutti i tuoi dispositivi?Iscriviti o accedi
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)