Salmernes Bog 63
63
David beklager, at han maatte være langt borte fra Herrens Helligdom, og giver sin Længsel og Glæde til Kende, som han havde i Gud, der var hans Hjælp og Tilflugt, 2-9; taler om sine Fjenders Undergang og om sin egen tilkommende Ophøjelse, 10-12.
1En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er. 3Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære. 4Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. 5Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. 6Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber. 7Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne. 8Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd. 9Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder. 11Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. 12Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
Currently Selected:
Salmernes Bog 63: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in