OpgavenUddrag

Læs Mattæus 8:23-27.

Hvis din fantasi ikke er vådovervendt med søvand, hvis det ikke er svagt knæet, hvide knoer eller søsyg, skal du muligvis gå tilbage og læse segmentet igen.

At vide en historie ender godt kan have en forfærdelig måde at tæmme den på. 

Voldsom storm. Den slags der kan dræbe dig. Den slags, der kan bringe professionelle sejlere til slutningen af deres reb og kapse en viril mand båd som var det er en lille dreng legetøj. Vind så hårdt, at du næppe kan høre, hvad personen kort fra dig råber. Bølger styrter over siden og skaber en pool af skroget. Båden vippes kraftigt til venstre. En anden bølge. Vinden slår sejlene som de enorme knytnæve fra mytiske guder, og kaster dig ind i dine skibskammerater som et kosmisk spil af Mikado.

Og Jesus er sover roligt.

Bemærk den særegne rækkefølge. Jesus beroligede ikke havet først, og så stillede spørgsmålet. Han stillede spørgsmålet og beroligede derefter havet. Den mest forvirrende sammenstilling af deres holdninger kan være, at han ikke gider at rejse sig for at stille spørgsmålet. Han spurgte det, så rejste han sig og irettesatte vinden og havet.

Hans spørgsmål til disciplene er vores fjerde kalibreringsundersøgelse. Tag dig tid til at huske det i den korte form, vi oprettede på dag én."Hvorfor er du bange?"

En del af at ændre vores syn på landskabet på tro-søgen handler om frygt, der truer med at lamme os eller rulle os op ad vejsiden i foster position. Vores frygt kan variere, men det er sandsynligvis, at ingen er bange for intet. På nogle mærkelige måder kan frygtens nådeløshed dog slå tilbage.

Erkendelsen af, at frygt, hvis der er plads til den, ikke kender nogen grænser, kan hverken skubbe os ned eller skubbe os ind i at skubbe tilbage som et lille barn, der stikker en der driller et slag i maven. 

Guds ord til Kain i 1. Mosebog 4: 7b kan have en velkendt ring. Frygt krøb ved min dør. Synden gjorde det naturligvis også, men måske er vores første skridt til frihed ved at blive opmærksom på rigelige synder, der stammer fra vores frygt. Frygtens ønske var for mig. Ordet velkommenpå min dørmåtte begyndte at få et spørgsmålstegn. Hvad ville jeg byde velkommen? Hvad ville jeg nægte? Frygt kryber sammen, klar til at slå. Vil vi lade det spise os levende?

Gud beder sin tilhænger om ikke at give noget plads til frygt.