De sidste lektioner - Bibellæseplan til den Hellige Uge

Læs Guds Historie: Ét-års Kronologisk Læseplan

Paul Tripp's daglige Taksigelses Andagter

Hele bibelen på under et år

Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagt

Sådan begynder du at læse Bibelen

Canonical

Daglige Andagter med Greg Laurie

Oswald Chambers: Glæde - Styrke i Herren

Læs det Nye Testamente

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch1" data-usfm="GEN.1">
 <div class="label">1</div><div class="s1">Hvordan Gud skaber universet</div><div class="m"> 1I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 2Jorden var &#248;de og tom, og urdybet l&#229; hen i totalt m&#248;rke, men Guds &#197;nd sv&#230;vede over de m&#248;rke vande.</div><div class="p"> 3S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal blive lys!&#8221; og s&#229; var der lys. 4Gud gl&#230;dede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og m&#248;rket. 5Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med m&#248;rke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den f&#248;rste dag.</div><div class="p"> 6S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal v&#230;re en hv&#230;lving midt i alt vandet til at dele det.&#8221; 7Og Gud dannede en hv&#230;lving, s&#229; vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. 8Hv&#230;lvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.</div><div class="p"> 9Dern&#230;st sagde Gud: &#8222;Vandet under himmelhv&#230;lvingen skal samle sig, s&#229; det t&#248;rre land kommer til syne.&#8221; Og s&#229;dan skete det. 10Det t&#248;rre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk.</div><div class="p"> 11Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Gr&#248;nne planter, der b&#230;rer fr&#248;, skal spire frem af jorden, og frugttr&#230;er, som b&#230;rer frugt med kerner, skal vokse op, s&#229; de kan formere sig, hver efter sin art.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 12Op af jorden spirede gr&#248;nne planter, som bar fr&#248;, og tr&#230;er, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 13Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.</div><div class="p"> 14-15S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal v&#230;re lysgivere p&#229; himmelhv&#230;lvingen, som s&#230;tter skel mellem dag og nat, og som markerer &#229;rstidernes skiften og festdagenes begyndelse.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 16Gud frembragte to store lys p&#229; himlen til at skinne p&#229; jorden, det st&#248;rste lys, solen, f&#229;r magten om dagen, og det mindre, m&#229;nen, f&#229;r magten om natten sammen med stjernerne. 17Han satte dem p&#229; himmelhv&#230;lvingen til at lyse p&#229; jorden, 18til at s&#230;tte skel mellem dagen og natten. Og han gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 19Det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.</div><div class="p"> 20Dern&#230;st sagde Gud: &#8222;Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal v&#230;re et mylder af fugle i luften.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 21Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 22Han velsignede dem og sagde: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.&#8221; 23Det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.</div><div class="p"> 24Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Af jorden skal der fremst&#229; alle slags dyr &#8211; kv&#230;g, krybdyr og alle mulige vilde dyr.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 25Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk.</div><div class="p"> 26S&#229; sagde Gud: &#8222;Lad os frembringe et levende v&#230;sen, der ligner os. Det f&#229;r magt over alt dyrelivet &#8211; fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr p&#229; jorden.&#8221; 27Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. 28Gud velsignede dem og sagde: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Tag magten over fiskene, fuglene og alle de andre dyr p&#229; jorden.&#8221; 29Gud fortsatte: &#8222;Se! Jeg giver jer alle de fr&#248;b&#230;rende planter p&#229; jorden som f&#248;de, og I m&#229; ogs&#229; spise frugt fra de mange frugttr&#230;er. 30Jeg giver gr&#230;sset og alt gr&#248;nt til f&#248;de for dyrene og fuglene.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 31Gud betragtede nu hele sit skaberv&#230;rk, og han var ovenud tilfreds med det. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="GEN.2">
 <div class="label">2</div><div class="m"> 1P&#229; den m&#229;de blev himlen og jorden og alt liv skabt. 2Skaberv&#230;rket var nu fuldf&#248;rt, og Gud hvilede p&#229; den syvende dag. 3Han velsignede den og indviede den til hviledag.</div><div class="s1">Hvordan Gud skaber de to f&#248;rste mennesker</div><div class="m"> 4Da Gud skabte verden, 5var der f&#248;rst ingen gr&#248;nne planter eller buske p&#229; jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. 6Men der v&#230;ldede vand frem af jorden og vandede dens overflade.</div><div class="p"> 7S&#229; formede Gud et menneske af jorden og bl&#230;ste livs&#229;nde i dets n&#230;sebor, s&#229; det blev et levende v&#230;sen. 8Gud havde plantet en have i Eden mod &#248;st, og d&#233;r anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. 9Gud havde plantet alle slags smukke tr&#230;er i haven, tr&#230;er med en m&#230;ngde frugt. Midt i haven stod livets tr&#230; og tr&#230;et, der giver kendskab til b&#229;de godt og ondt. 10I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Derfra delte den sig i fire andre floder. 11Den f&#248;rste flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld 12af fin kvalitet samt bedellium#2,12 Betydningen omstridt. Enten en perle eller en slags &#230;delsten eller en velduftende og kostbar salve fremstillet af saften fra et bestemt tr&#230;. og &#230;delsten. 13Den anden flod kaldes Gihon. Den l&#248;ber gennem landet Kush. 14Den tredje flod kaldes Tigris. Den l&#248;ber langs med Assyriens &#248;stgr&#230;nse. Den fjerde flod kaldes Eufrat.</div><div class="p"> 15Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, 16-17og han sagde til ham: &#8222;Du m&#229; spise frugten fra alle tr&#230;erne i haven undtagen det tr&#230;, som giver kendskab til b&#229;de godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du d&#248;.&#8221;</div><div class="p"> 18Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Det er ikke godt for Adam at v&#230;re alene. Jeg vil give ham en livsledsager,#2,18 Mere ordret: &#8222;en hj&#230;lper, der passer til ham.&#8221; Ogs&#229; i v. 20. der passer til ham.&#8221; 19Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem f&#248;rte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. 20Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. 21Derfor lod Gud Adam falde i en dyb s&#248;vn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med k&#248;d. 22Af ribbenet byggede han en kvinde og f&#248;rte hende hen til Adam.</div><div class="p"> 23&#8222;Ja!&#8221; udbr&#248;d Adam. &#8222;Det er knogler af mine knogler og k&#248;d af mit k&#248;d! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.#2,23 P&#229; hebraisk er ordet for &#8222;kvinde&#8221; (isha) afledt af ordet for &#8222;mand&#8221; (ish).&#8221; 24Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive &#233;t.</div><div class="p"> 25Adam og hans kone var begge n&#248;gne, men de skammede sig ikke over deres n&#248;genhed.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="GEN.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Hvordan menneskets ulydighed begynder</div><div class="m"> 1Slangen var den mest udspekulerede af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: &#8222;Har Gud virkelig sagt, at I ikke m&#229; spise af frugten fra noget som helst tr&#230; i haven?&#8221; 2&#8222;Nej, vi m&#229; da gerne spise frugt fra tr&#230;erne i haven!&#8221; svarede kvinden. 3&#8222;Det er kun frugten fra tr&#230;et midt i haven, vi ikke m&#229; spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare r&#248;rer den, s&#229; d&#248;r vi!&#8221; 4&#8222;I d&#248;r da ikke,&#8221; hvislede slangen. 5&#8222;Men Gud ved, at i samme &#248;jeblik I spiser den frugt, bliver jeres &#248;jne &#229;bnet for ting, I ikke f&#248;r har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.&#8221;</div><div class="p"> 6Kvinden lagde nu m&#230;rke til, hvor dejlig frugten s&#229; ud, lige til at spise og f&#229; forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som ogs&#229; var der, og han spiste af den. 7Straks lagde de m&#230;rke til, at de var n&#248;gne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.</div><div class="p"> 8Henimod aften, da luften blev k&#248;lig, h&#248;rte Adam og kvinden, at Gud kom g&#229;ende i haven, og de gemte sig inde mellem tr&#230;erne. 9Gud kaldte: &#8222;Adam, hvor er du?&#8221; 10Adam svarede: &#8222;Jeg h&#248;rte dig komme, og s&#229; blev jeg bange, fordi jeg var n&#248;gen. Derfor gemte jeg mig.&#8221; 11&#8222;Hvem fortalte dig, at du var n&#248;gen?&#8221; spurgte Gud. &#8222;Du har vel ikke spist frugt fra det tr&#230;, jeg sagde, du ikke m&#229;tte spise af?&#8221; 12&#8222;Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,&#8221; indvendte Adam, &#8222;og s&#229; spiste jeg.&#8221;</div><div class="p"> 13S&#229; vendte Gud sig til kvinden: &#8222;Hvor kunne du g&#248;re det?&#8221; udbr&#248;d han. &#8222;Det var slangen, der lokkede mig til det,&#8221; forsvarede hun sig, &#8222;og s&#229; spiste jeg.&#8221;</div><div class="s1">Konsekvensen af ulydighed</div><div class="m"> 14Nu talte Gud til slangen: &#8222;Som straf for det, du har gjort, skal du v&#230;re den mest forbandede af alle jordens dyr! S&#229; l&#230;nge du lever, skal du krybe p&#229; din bug og &#230;de st&#248;v! 15Jeg s&#230;tter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.#3,15 Det hebraiske ord for &#8222;afkom&#8221; kan forst&#229;s enten som hele sl&#230;gten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme &#8211; Messias, jf. 1.Mos. 22,18. Du skal hugge ham i h&#230;len, men han skal knuse dit hoved!&#8221;</div><div class="p"> 16Derp&#229; sagde Gud til kvinden: &#8222;Jeg vil forst&#230;rke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at f&#248;de b&#248;rn. Du vil gerne have magt over#3,16 Eller: &#8222;Du vil l&#230;nges efter&#8221;. Mere ordret: &#8222;Du vil r&#230;kke ud efter&#8221;. Fortolkningen i teksten bygger p&#229;, at den samme konstruktion p&#229; hebraisk findes i 1.Mos. 4,7. din mand, men du skal underordne dig under ham.#3,16 Mere ordret: &#8222;han skal regere over dig.&#8221; En anden mulig overs&#230;ttelse er: &#8222;du vil s&#248;ge at f&#229; magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.&#8221;&#8221;</div><div class="p"> 17Til Adam sagde Gud: &#8222;Fordi du adl&#248;d din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke m&#229;tte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv m&#229; du m&#248;jsommeligt slide for at skaffe dig f&#248;den. 18Nu m&#229; du leve af, hvad du kan dyrke p&#229; marken, hvor der ogs&#229; vil vokse tj&#248;rn og tidsler. 19Du kommer til at arbejde h&#229;rdt for f&#248;den, indtil du d&#248;r og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.&#8221;</div><div class="p"> 20Adam kaldte sin kone Eva#3,20 Navnet Eva p&#229; hebraisk minder om et ord, der betyder &#8222;livgiver&#8221;., for hun blev hele menneskesl&#230;gtens mor. 21Derp&#229; lavede Gud skindt&#248;j til Adam og hans kone.</div><div class="p"> 22S&#229; sagde Gud: &#8222;Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender b&#229;de det gode og det onde, skal de ikke ogs&#229; spise frugten fra livets tr&#230; og leve evigt.&#8221; 23Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24Han drev dem ud og satte keruber#3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I mods&#230;tning til andre engle har de vinger. &#248;st for Edens have til at bevogte vejen til livets tr&#230; med glimtende og hvirvlende flammesv&#230;rd.</div>
 </div>
 </div>
</div>

KronologiskUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner