Alabasterkrukken Uddrag

At Give det Hele

Seks dage før Påsken, og fem dage før Jesu korfæstelse, gik Jesus til Betania, Lazarus’ hjem, som han havde oprejst fra de døde. De beredte et måltid for ham. Lazarus var der, og Marta serverede maden. Den aften, tog Maria en kostbar parfume frem, som var af ren nardus—måske den samme salveolie, hun havde brugt på Lazarus, da han lå død i graven. Skødesløst, flækkede hun toppen alabasterkrukken. Hun havde ikke til hensigt at beholde noget af den.

Øjeblikkeligt, fyldte den stærke, eksotiske duft hendes næsebor, og hun knælede, på samme måde som hun gjorde, da hun græd foran Jesus, ved Lazarus’ grav. Hun sad ved mesterens fødder—hendes mester—den mand, der udvalgte og elskede hende, som oprejste hendes bror fra de døde. Maria udførte en profetisk handling, og salvede Jesus til hans begravelse seks dage senere.

Langsomt, noget så langsomt, løste hun tørklædet fra hendes hår.

Jødiske kvinder bandt deres hår op, og dækkede det til—den eneste der måtte se en kvindes hår, utildækket, var hendes mand. Ved at tørre Jesu fødder med hendes hår, siger hun til alle: Jesus er som min mand.

Nænsomt, tørrede hun hans fødder med sit hår; som om tiden stod stille, idet hele huset blev fyldt med parfumens duft. Denne kvinde gav Jesus alt. Ikke blot gav hun Jesus den dyre parfume, nok den mest værdifulde ting hendes familie ejede, men hun gav også sig selv.

Hun var helt omgjort.

Et liv hældt ud; at give det hele.