HAN LEVER

Din bedste investering!

Ved årets begyndelse

Giv Gud førstepladsen

Lev med styrke og mod!

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

Lev et formålsfyldt liv!

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Hymne: Nåde i din fortælling

Du HAR en bøn!

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="LUK.17">
 <div class="label">17</div><div class="s1">Om at miste troen og om at tilgive (Matt. 18,6&#8209;7.15; Mark. 9,42)</div><div class="m"> 1En dag sagde Jesus til sine disciple: &#8222;Det kan ikke undg&#229;s, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. 2Det ville v&#230;re bedre, om de blev kastet i havet med en m&#248;llesten om halsen, end at de f&#229;r en af de svage i troen til at falde fra. 3Pas derfor p&#229;, hvordan I lever!</div><div class="p">Hvis din ven#17,3 P&#229; gr&#230;sk: &#8222;bror&#8221;. Der t&#230;nkes nok p&#229; en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig, s&#229; konfronter ham med det. Hvis han h&#248;rer p&#229; dig og beder om tilgivelse, s&#229; tilgiv ham. 4Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for s&#229; vidt han angrer og beder om tilgivelse.&#8221;</div><div class="s1">Om tro og lydighed</div><div class="m"> 5Apostlene sagde nu til Jesus: &#8222;Giv os mere tro!&#8221;</div><div class="p"> 6Jesus svarede: &#8222;Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morb&#230;rfigentr&#230;et her: &#8218;Ryk dig op og sl&#229; rod i havet!&#8217; Og det ville adlyde jer.</div><div class="p"> 7Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe f&#229;r. N&#229;r slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre s&#229; vil sige til ham: &#8218;Kom her og s&#230;t dig til bords. Nu skal jeg s&#248;rge for, at du straks f&#229;r noget at spise.&#8217; 8Nej, han siger: &#8218;Tag et forkl&#230;de p&#229; og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er f&#230;rdig med m&#229;ltidet, kan du selv tage dig noget at spise.&#8217; 9Siger man tak til en slave, fordi han g&#248;r, hvad han har f&#229;et besked p&#229;?</div><div class="p"> 10P&#229; samme m&#229;de med jer. N&#229;r I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: &#8218;Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked p&#229;.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="s1">Ti bliver helbredt, &#233;n bliver frelst</div><div class="m"> 11P&#229; sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus p&#229; et tidspunkt gr&#230;nsen mellem Galil&#230;a og Samaria. 12I n&#230;rheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13og r&#229;bte: &#8222;Jesus, Mester, v&#230;r barmhjertig og g&#248;r os raske!&#8221;</div><div class="p"> 14Han s&#229; p&#229; dem og sagde: &#8222;G&#229; hen til pr&#230;sterne og lad jer unders&#248;ge.&#8221;</div><div class="p">Mens de var p&#229; vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.</div><div class="p"> 15En af dem vendte tilbage til Jesus, da han s&#229;, at han var blevet helbredt, og p&#229; vejen lovpriste han Gud med h&#248;j r&#248;st. 16Han faldt p&#229; kn&#230; med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17Jesus spurgte: &#8222;Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud &#230;ren?&#8221;</div><div class="p"> 19S&#229; sagde Jesus til ham: &#8222;Rejs dig blot og g&#229; hjem. Din tro har frelst dig.&#8221;</div><div class="s1">Om Guds riges komme</div><div class="m"> 20En dag spurgte faris&#230;erne Jesus: &#8222;Hvorn&#229;r kommer Guds rige?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Guds rige kommer ikke s&#229;dan, at man kan se det i det ydre,&#8221; svarede han. 21&#8222;Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: &#8218;Her er det!&#8217; eller: &#8218;D&#233;r har vi det!&#8217; Guds rige findes allerede midt iblandt jer!&#8221;</div><div class="s1">Om Jesu genkomst og de kommende tr&#230;ngsler (Matt. 24,26&#8209;27.37&#8209;41.28)</div><div class="m"> 22Senere sagde Jesus til disciplene: &#8222;Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil l&#230;nges efter, at Menneskes&#248;nnen skal komme, men I skal holde ud. 23Nogle vil sige til jer: &#8218;Se, d&#233;r er han!&#8217; eller: &#8218;Her er han!&#8217; Men I skal ikke tro p&#229; det! Lad v&#230;re med at l&#248;be efter den slags.</div><div class="p"> 24Den dag Menneskes&#248;nnen virkelig kommer, vil det v&#230;re som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25Men f&#248;rst skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror p&#229; mig.#17,25 Udtrykket &#8222;denne sl&#230;gt&#8221;, som findes i de mere ordrette overs&#230;ttelser, betyder &#8222;visse personer, hvis identitet kan ses af sammenh&#230;ngen&#8221;. Det er et fast udtryk, som Jesus bruger til at henvise til en gruppe mennesker, som han ikke &#248;nsker at n&#230;vne direkte ved navn. Som regel henviser det til de vantro j&#248;diske ledere, der forkastede ham som Messias.</div><div class="p"> 26Som det gik i Noas dage, vil det g&#229; ved Menneskes&#248;nnens komme. 27Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, k&#248;bte og solgte, plantede og byggede, 29lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, s&#229; alle blev udslettet. 30Menneskes&#248;nnens komme vil ske lige s&#229; pludseligt og uventet.</div><div class="p"> 31Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at l&#248;be ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at l&#248;be hjem og hente deres ejendele. 32Husk p&#229;, hvad der skete med Lots hustru! 33De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der s&#230;tter livet til for min skyld, vil f&#229; det evige liv.</div><div class="p"> 34N&#229;r det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35To kvinder vil hj&#230;lpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.&#8221;#17,35 Enkelte ret sene h&#229;ndskrifter har tilf&#248;jet et vers 36: &#8222;To m&#230;nd vil arbejde sammen p&#229; marken. Den ene vil blive taget med, den anden vil blive ladt tilbage.&#8221;</div><div class="p"> 37&#8222;Hvor vil det ske, Herre?&#8221; spurgte disciplene.</div><div class="p">&#8222;Hvor gribbene samles, der er &#229;dslet!&#8221;#17,37 Se noten til Matt. 24,28. var Jesu svar.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="LUK.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Tab ikke modet</div><div class="m"> 1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om n&#248;dvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:</div><div class="p"> 2&#8222;Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3I byen boede ogs&#229; en enke, som blev ved med at ops&#248;ge ham. &#8218;Den, som har forbrudt sig imod mig, skal d&#248;mmes og straffes,&#8217; forlangte hun. 4L&#230;nge afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: &#8218;Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5s&#229; m&#229; jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besv&#230;re mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 6Og Jesus fortsatte: &#8222;N&#229;r den korrupte dommer siger s&#229;dan, 7tror I s&#229; ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der r&#229;ber til ham dag og nat, og d&#248;mme de uretf&#230;rdige?#18,7 Grundteksten er uklar, men se i Siraks Bog 35,14&#8209;26. 8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde ud i tro, indtil Menneskes&#248;nnen kommer tilbage?&#8221;</div><div class="s1">Stolthed kontra ydmyghed</div><div class="m"> 9Derefter fortalte Jesus en historie med henblik p&#229; nogle, som var stolte over deres egen fromhed og f&#248;lte sig h&#248;jt h&#230;vet over andre: 10&#8222;To m&#230;nd gik op til templet for at bede. Den ene var faris&#230;er, den anden var skatteopkr&#230;ver. 11Faris&#230;eren stillede sig frem foran de andre og bad s&#229;ledes: &#8218;Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som s&#229; mange andre: r&#248;vere, &#230;gteskabsbrydere og andre onde mennesker &#8211; eller som den skatteopkr&#230;ver, der st&#229;r derhenne. 12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.&#8217;</div><div class="p"> 13Skatteopkr&#230;veren stod for sig selv med s&#230;nket blik. Han slog sig br&#248;debetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: &#8218;&#197;h, Gud, v&#230;r n&#229;dig mod mig. Jeg er en synder.&#8217;</div><div class="p"> 14Det siger jeg jer: Det var skatteopkr&#230;veren, der blev accepteret af Gud, ikke faris&#230;eren! For alle, der oph&#248;jer sig selv, skal ydmyges, men alle, der ydmyger sig selv, skal oph&#248;jes.&#8221;</div><div class="s1">Hvordan man f&#229;r adgang til Guds rige (Matt. 19,13&#8209;15; Mark. 10,13&#8209;16)</div><div class="m"> 15P&#229; et tidspunkt kom nogle for&#230;ldre til Jesus med deres sm&#229; b&#248;rn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene s&#229; det, ville de jage dem bort. 16Men Jesus kaldte p&#229; dem. &#8222;Lad b&#248;rnene komme til mig,&#8221; sagde han. &#8222;I m&#229; ikke hindre dem, for det er s&#229;dan nogle som dem, der f&#229;r adgang til Guds rige. 17Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige p&#229; samme m&#229;de, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.&#8221;</div><div class="s1">Hvordan man f&#229;r det evige liv (Matt. 19,16&#8209;26; Mark. 10,17&#8209;27)</div><div class="m"> 18En af de j&#248;diske ledere kom en dag til Jesus med et sp&#248;rgsm&#229;l. &#8222;Mester, du er et godt menneske,&#8221; sagde han. &#8222;Kan du fort&#230;lle mig, hvad jeg skal g&#248;re for at f&#229; del i det kommende liv?&#8221;</div><div class="p"> 19&#8222;Hvorfor kalder du mig god?&#8221; spurgte Jesus. &#8222;Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20Og med hensyn til det, du sp&#248;rger om, s&#229; kender du budene: Du m&#229; ikke bryde &#230;gteskabet, du m&#229; ikke beg&#229; drab, ikke stj&#230;le, ikke anklage nogen p&#229; falsk grundlag, og du skal &#230;re din far og din mor.&#8221;</div><div class="p"> 21&#8222;Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,&#8221; svarede manden.</div><div class="p"> 22Da Jesus h&#248;rte det svar, sagde han: &#8222;Du mangler &#233;n ting endnu. S&#230;lg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. S&#229; skal du f&#229; del i Himlens rigdom &#8211; og kom s&#229; og f&#248;lg mig!&#8221; 23Det blev manden dybt ulykkelig over at h&#248;re, for han var meget rig.</div><div class="p"> 24Da Jesus s&#229; hans bedr&#248;vede ansigt, sagde han: &#8222;Hvor er det dog sv&#230;rt for rige folk at komme ind i Guds rige! 25Ja, faktisk er det lettere for en kamel at g&#229; gennem et n&#229;le&#248;je, end det er for en rig at g&#229; ind i Guds rige.&#8221;</div><div class="p"> 26De omkringst&#229;ende var forbl&#248;ffede. &#8222;Hvem kan s&#229; f&#229; det evige liv?&#8221; spurgte de.</div><div class="p"> 27Jesus svarede: &#8222;Hvad intet menneske kan g&#248;re, det kan Gud.&#8221;</div><div class="s1">L&#248;nnen for at f&#248;lge Jesus (Matt. 19,27&#8209;30; Mark. 10,28&#8209;31)</div><div class="m"> 28&#8222;Hvad s&#229; med os?&#8221; spurgte Peter. &#8222;Vi har forladt vores hjem og ejendele for at f&#248;lge dig.&#8221; 29Jesus svarede: &#8222;Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, &#230;gtef&#230;lle, s&#248;skende, for&#230;ldre eller b&#248;rn for Guds riges skyld, 30skal f&#229; det mange gange igen i denne verden &#8211; og evigt liv i den kommende verden.&#8221;</div><div class="s1">Tiden n&#230;rmer sig, hvor Messias skal lide og d&#248; (Matt. 20,17&#8209;19; Mark. 10,32&#8209;34)</div><div class="m"> 31Jesus samlede de 12 disciple omkring sig og sagde: &#8222;Nu er vi snart i Jerusalem, og d&#233;r vil alle Skriftens profetier om Menneskes&#248;nnen g&#229; i opfyldelse. 32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil h&#229;ne mig og spytte p&#229; mig. 33Jeg vil blive pisket og til sidst dr&#230;bt. Men p&#229; den tredje dag vil jeg genopst&#229; fra de d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, s&#229; de ikke fattede, hvad han talte om.</div><div class="s1">En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus (Matt. 20,29&#8209;34; Mark. 10,46&#8209;52)</div><div class="m"> 35Jesus og hans f&#248;lge n&#230;rmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36og da han h&#248;rte lyden af mange mennesker, der n&#230;rmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37&#8222;Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,&#8221; fik han at vide. 38S&#229; gav han sig til at r&#229;be: &#8222;Jesus, du Davids S&#248;n,#18,38 P&#229; hebraisk betyder &#8222;s&#248;n&#8221; ofte &#8222;efterkommer&#8221;. Udtrykket &#8222;Davidss&#248;nnen&#8221; var en af titlerne p&#229; den ventede Messias, idet Messias skulle blive en m&#230;gtig konge, der var endnu st&#248;rre end j&#248;dernes hidtil st&#248;rste konge, David, der levede ca. 1000 &#229;r f&#248;r Jesus kom. forbarm dig over mig!&#8221;</div><div class="p"> 39De mennesker, der gik foran Jesus, fors&#248;gte at f&#229; manden til at tie stille, men han r&#229;bte bare endnu h&#248;jere: &#8222;Du Davids S&#248;n, forbarm dig over mig!&#8221;</div><div class="p"> 40Jesus standsede og sagde, at man skulle f&#248;re den blinde mand hen til ham. 41&#8222;Hvad vil du have, jeg skal g&#248;re for dig?&#8221; spurgte Jesus.</div><div class="p">&#8222;Herre,&#8221; sagde manden, &#8222;jeg vil gerne kunne se!&#8221;</div><div class="p"> 42&#8222;Det er sket!&#8221; svarede Jesus. &#8222;Din tro har reddet#18,42 Eller: &#8222;frelst&#8221;. Det gr&#230;ske ord betyder &#8222;reddet&#8221; og kan henvise til b&#229;de fysisk og &#229;ndelig redning. dig!&#8221; 43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringst&#229;ende br&#248;d ogs&#229; ud i lovprisning.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch19" data-usfm="LUK.19">
 <div class="label">19</div><div class="s1">Zak&#230;us kommer til tro p&#229; Jesus</div><div class="m"> 1Jesus og hans f&#248;lge gik derefter ind i Jeriko. 2Her boede en rig mand ved navn Zak&#230;us, som var en h&#248;jtst&#229;ende skatteopkr&#230;ver for den romerske bes&#230;ttelsesmagt. 3Han var ivrig efter at f&#229; et glimt af Jesus, men han var ikke ret h&#248;j og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor l&#248;b han i forvejen og klatrede op i et morb&#230;rfigentr&#230; et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus n&#229;ede frem til tr&#230;et, kiggede han op og sagde: &#8222;Skynd dig at komme ned, Zak&#230;us! Gud vil, at jeg skal bes&#248;ge dig i dag.&#8221;</div><div class="p"> 6Zak&#230;us klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, 7mens folk forarget mumlede: &#8222;Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu g&#229;r Jesus med ham hjem!&#8221;</div><div class="p"> 8Under m&#229;ltidet rejste Zak&#230;us sig og sagde til Jesus: &#8222;Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, s&#229; vil jeg give det firedobbelt tilbage.&#8221;</div><div class="p"> 9Da udbr&#248;d Jesus: &#8222;I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.#19,9 Ordret st&#229;r der, at han er en &#8222;s&#248;n af Abraham&#8221;. Det er en hebraisk talem&#229;de, som betyder, at han var som Abraham, og Abraham var netop kendt som &#8222;troens far&#8221;. Se ogs&#229; noterne til Luk. 3,8 og 13,16. 10Menneskes&#248;nnen er jo netop kommet for at ops&#248;ge og frelse de fortabte.&#8221;</div><div class="s1">Om betroede midler og dommen for ulydighed (Matt. 25,14&#8209;30)</div><div class="m"> 11Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus f&#248;lgende historie, fordi han var s&#229; t&#230;t p&#229; Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt p&#229; jorden:</div><div class="p"> 12&#8222;Der var en mand af kongelig sl&#230;gt, som var n&#248;dt til at rejse til et fjernt land for at f&#229; sin kongev&#230;rdighed bekr&#230;ftet. Derefter ville han s&#229; vende tilbage som konge. 13Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: &#8218;Se, hvad I kan f&#229; ud af pengene, mens jeg er v&#230;k.&#8217;</div><div class="p"> 14Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med f&#248;lgende erkl&#230;ring: &#8218;Vi &#248;nsker ikke, at den mand skal regere over os.&#8217;</div><div class="p"> 15Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde f&#229;et ud af dem.</div><div class="p"> 16Den f&#248;rste kunne afl&#230;gge rapport om, at han nu havde ti gange s&#229; meget, som han oprindelig havde f&#229;et. 17&#8218;Godt,&#8217; sagde kongen. &#8218;Du er en god og p&#229;lidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.&#8217;</div><div class="p"> 18Den n&#230;ste kunne fort&#230;lle, at hans penge var vokset til det femdobbelte. 19&#8218;Godt,&#8217; sagde hans herre. &#8218;Du f&#229;r ansvaret for fem byer.&#8217;</div><div class="p"> 20Den tredje mand afleverede f&#248;lgende rapport: &#8218;Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et t&#248;rkl&#230;de. 21Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke l&#248;be nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du h&#248;ster, hvad du ikke selv har s&#229;et.&#8217; 22Kongen blev vred og sagde: &#8218;Du er en doven og d&#229;rlig arbejder! Jeg vil d&#248;mme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 23Hvorfor satte du s&#229; ikke mine penge i banken? S&#229; havde jeg i det mindste f&#229;et renter af dem.&#8217;</div><div class="p"> 24Derp&#229; vendte kongen sig til de m&#230;nd, der stod omkring ham. &#8218;Tag pengene fra ham,&#8217; sagde han, &#8218;og giv dem til ham, der har f&#229;et det st&#248;rste udbytte.&#8217;</div><div class="p"> 25&#8218;Jamen, herre,&#8217; indvendte de, &#8218;han har da rigeligt allerede!&#8217;</div><div class="p"> 26Kongen svarede: &#8218;Det siger jeg jer: Alle, der g&#248;r brug af det, de har f&#229;et betroet, vil f&#229; mere, men de, der ikke g&#248;r brug af det, de har f&#229;et betroet, vil miste det, de fik. 27Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive f&#248;rt ind og henrettet for mine &#248;jne.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="s1">Messias&#700; indtog i Jerusalem (Matt. 21,1&#8209;9; Mark. 11,1&#8209;10; Joh. 12,12&#8209;19)</div><div class="m"> 28Efter opholdet hos Zak&#230;us fortsatte Jesus og hans f&#248;lge vandringen op mod Jerusalem. 29Da de var i n&#230;rheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han p&#229; to af sine disciple og sagde til dem: 30&#8222;G&#229; hen til den landsby, I ser foran jer. N&#229;r I kommer derhen, vil I finde et &#230;self&#248;l, der endnu ikke har v&#230;ret brugt som ridedyr. Det st&#229;r bundet, men I skal l&#248;se det og bringe det herhen. 31Hvis nogen sp&#248;rger jer, hvorfor I g&#248;r det, skal I bare sige: &#8218;Herren har brug for det.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 32De gik s&#229; derhen og fandt &#230;self&#248;llet, n&#248;jagtigt som Jesus havde sagt. 33Da de var ved at l&#248;se f&#248;llet, kom ejerne. &#8222;Hvorfor l&#248;ser I f&#248;llet?&#8221; r&#229;bte de.</div><div class="p"> 34&#8222;Herren har brug for det,&#8221; svarede disciplene.</div><div class="p"> 35S&#229; fik de lov at tage f&#248;llet, og de f&#248;rte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen p&#229; det og hjalp ham op.</div><div class="p"> 36Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud p&#229; vejen foran Jesus, 37og da de n&#230;rmede sig det sted, hvor vejen begynder at g&#229; ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele f&#248;lget af disciple at r&#229;be h&#248;jt af gl&#230;de og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham g&#248;re. 38De r&#229;bte:</div><div class="q1">&#8222;Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!</div><div class="q1">Fred i Himlen,</div><div class="q2">og herlighed i det H&#248;jeste!&#8221;</div><div class="p"> 39Men nogle faris&#230;ere i folkem&#230;ngden sagde til Jesus: &#8222;Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke m&#229; sige s&#229;dan noget!&#8221;</div><div class="p"> 40Jesus svarede: &#8222;Hvis de tier, vil stenene r&#229;be!&#8221;</div><div class="s1">Jesus gr&#230;der over Jerusalems vantro</div><div class="m"> 41Jesus var nu s&#229; t&#230;t p&#229; Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gr&#229;d og sagde: 42&#8222;Gid du i dag kunne forst&#229;, hvad der f&#248;rer til fred. Men du kan ikke se det nu. 43Det varer ikke s&#229; l&#230;nge, f&#248;r dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44De vil j&#230;vne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!&#8221;</div><div class="s1">Den sidste tempeludrensning (Matt. 21,12&#8209;17; Mark. 11,15&#8209;19)</div><div class="m"> 45Senere#19,45 Det er om mandagen, n&#230;ste dag. gik Jesus ind p&#229; tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46Han r&#229;bte til dem: &#8222;Skriften siger: &#8218;Mit hus skal v&#230;re et b&#248;nnens hus,&#8217;#19,46 Es. 56,7. men I har gjort det til &#8218;et tilholdssted for r&#248;vere.&#8217;#19,46 Jer. 7,11.&#8221;</div><div class="p"> 47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepr&#230;sterne, de skriftl&#230;rde og de &#248;vrige j&#248;diske ledere spekulerede p&#229;, hvordan de kunne f&#229; ham sl&#229;et ihjel. 48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="LUK.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">De j&#248;diske lederes u&#230;rlighed (Matt. 21,23&#8209;27; Mark. 11,27&#8209;33)</div><div class="m"> 1En dag, mens Jesus stod p&#229; tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepr&#230;sterne og de skriftl&#230;rde sammen med nogle af de andre j&#248;diske ledere hen og konfronterede ham. 2&#8222;Fort&#230;l os, hvem der har givet dig lov til at g&#248;re det, du g&#248;r her i templet?&#8221; forlangte de.</div><div class="p"> 3&#8222;Lad mig f&#248;rst stille jer et sp&#248;rgsm&#229;l,&#8221; svarede Jesus. 4&#8222;Sig mig: Var Johannes D&#248;ber udsendt af Gud, eller var han ikke?&#8221;</div><div class="p"> 5De begyndte at dr&#248;fte det indbyrdes: &#8222;Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, s&#229; vil han sp&#248;rge, hvorfor vi ikke troede p&#229; ham. 6Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, s&#229; vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.&#8221; 7Derfor svarede de: &#8222;Vi ved ikke, hvem der har sendt ham.&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;S&#229; vil jeg heller ikke fort&#230;lle jer, hvem der har givet mig lov til at g&#248;re, hvad jeg g&#248;r her!&#8221; sagde Jesus.</div><div class="s1">Jesus afsl&#248;rer de j&#248;diske lederes ondskab (Matt. 21,33&#8209;46; Mark. 12,1&#8209;12)</div><div class="m"> 9Jesus fortalte nu f&#248;lgende historie:</div><div class="p">&#8222;Der var en mand, som ville dyrke vindruer p&#229; sin mark. Han tilplantede marken og lejede den s&#229; ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i l&#230;ngere tid. 10Ved h&#248;sttid sendte han en af sine folk derhen for at f&#229; udleveret den del af drueh&#248;sten, der tilfaldt ham. Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomh&#230;ndet tilbage. 11Derefter sendte ejeren en anden af sine folk af sted, men det samme gentog sig. Han blev sl&#229;et og h&#229;net og sendt bort uden at f&#229; noget. 12En tredje blev sendt af sted, men med samme resultat. De slog ham til blods og jog ham bort. 13S&#229; sagde ejeren til sig selv: &#8218;Hvad skal jeg g&#248;re? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede s&#248;n. Ham m&#229; de da have respekt for!&#8217; 14Da forpagterne s&#229; s&#248;nnen, diskuterede de, hvad de nu skulle g&#248;re. &#8218;Det er ham, der skal arve det hele. Kom, lad os g&#248;re det af med ham, s&#229; vi kan f&#229; arven,&#8217; blev de enige om. 15Derp&#229; trak de ham uden for ving&#229;rden og slog ham ihjel.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Hvad mon ving&#229;rdens ejer vil g&#248;re ved dem?&#8221; spurgte Jesus. 16&#8222;Han vil komme og g&#248;re det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.&#8221;</div><div class="p">Da de omkringst&#229;ende h&#248;rte det, r&#229;bte de: &#8222;Gid det aldrig m&#229; ske!&#8221;</div><div class="p"> 17Jesus s&#229; p&#229; dem og fortsatte: &#8222;Jamen, hvad betyder det s&#229;, n&#229;r der st&#229;r i Skriften: &#8218;Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hj&#248;rnestenen.&#8217;#20,17 Sl. 118,22. 18Enhver, der snubler over den sten, vil sl&#229; sig ford&#230;rvet; men den, som stenen falder p&#229;, bliver knust!&#8221;</div><div class="p"> 19Derefter ville de skriftl&#230;rde og ypperstepr&#230;sterne gerne have arresteret Jesus med det samme, for de var godt klar over, at det var dem, han hentydede til. Men samtidig var de bange for, at der skulle blive uroligheder.</div><div class="s1">De j&#248;diske ledere s&#248;ger at fange Jesus i ord (Matt. 22,15&#8209;22; Mark. 12,13&#8209;17)</div><div class="m"> 20De j&#248;diske ledere holdt derefter skarpt &#248;je med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at v&#230;re gudfrygtige mennesker, der stillede &#230;rlige sp&#248;rgsm&#229;l. Men hensigten var at f&#229; ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder. 21Nogle af dem stillede Jesus f&#248;lgende sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden. 22Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?&#8221;</div><div class="p"> 23Men Jesus gennemskuede deres snedighed: 24&#8222;Vis mig en m&#248;nt!&#8221; sagde han. &#8222;Hvem er der billede af p&#229; m&#248;nten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det er kejserens navn og billede,&#8221; svarede de.</div><div class="p"> 25&#8222;Godt,&#8221; sagde Jesus, &#8222;s&#229; giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!&#8221;#20,25 Da j&#248;derne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit eget billede, og at Guds v&#230;sen er pr&#230;get i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle overgive deres liv til Gud.</div><div class="p"> 26Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem alts&#229; ikke at f&#229; Jesus til at g&#229; i en f&#230;lde, mens der var vidner p&#229; det. Og s&#229; tav de.</div><div class="s1">Sadduk&#230;ernes sp&#248;rgsm&#229;l om genopstandelsen fra de d&#248;de (Matt. 22,23&#8209;33; Mark. 12,18&#8209;27)</div><div class="m"> 27Derefter kom der nogle sadduk&#230;ere, som jo p&#229;st&#229;r, at ingen kan genopst&#229; fra de d&#248;de. 28De stillede Jesus f&#248;lgende sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Mester! Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand d&#248;r barnl&#248;s, skal hans bror gifte sig med enken, s&#229; hun kan f&#229; en s&#248;n, der kan f&#248;re den d&#248;des sl&#230;gt videre. 29Nu var der syv br&#248;dre, og den &#230;ldste giftede sig, men d&#248;de barnl&#248;s. 30Den n&#230;st&#230;ldste bror giftede sig s&#229; med enken, men ogs&#229; han d&#248;de barnl&#248;s. Derefter giftede den tredje sig med hende. 31S&#229;dan gik det videre, indtil alle syv havde v&#230;ret gift med hende uden at efterlade sig b&#248;rn. 32Til sidst d&#248;de ogs&#229; konen. 33Hvem af br&#248;drene skal s&#229; v&#230;re hendes mand, n&#229;r de genopst&#229;r fra de d&#248;de? De har jo alle syv v&#230;ret gift med hende.&#8221;</div><div class="p"> 34Jesus svarede: &#8222;&#198;gteskab i jordisk forstand h&#248;rer denne verden til, 35-36men i den kommende verden f&#229;r menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der d&#248;r. De, som er v&#230;rdige til at f&#229; del i genopstandelsen fra de d&#248;de, vil f&#229; et helt nyt liv som Guds b&#248;rn.</div><div class="p"> 37Men at de d&#248;de genopst&#229;r, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der st&#229;r om Moses og den br&#230;ndende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. 38Men Gud er ikke de d&#248;des Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forf&#230;dre for Guds ansigt.&#8221;</div><div class="p"> 39&#8222;Godt svaret, mester!&#8221; udbr&#248;d nogle af de skriftl&#230;rde, 40og ingen vovede sig frem med flere sp&#248;rgsm&#229;l.</div><div class="s1">Messias som Davids s&#248;n (Matt. 22,41&#8209;46; Mark. 12,35&#8209;37)</div><div class="m"> 41-43Jesus stillede nu forsamlingen et sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Hvordan kan Messias v&#230;re en s&#248;n#20,41&#8209;43 P&#229; hebraisk bruges &#8222;s&#248;n&#8221; ogs&#229; om en efterkommer. af Kong David, n&#229;r David selv kalder ham for herre? Han siger jo s&#229;dan i Salmernes Bog:</div><div class="q1">&#8218;Herren sagde til min herre:</div><div class="q1">S&#230;t dig ved min h&#248;jre side,</div><div class="q2">imens jeg overvinder dine fjender.&#8217;#20,41&#8209;43 Sl. 110,1.</div><div class="p"> 44N&#229;r David her kalder ham sin herre, hvordan kan han s&#229; samtidig v&#230;re hans s&#248;n?&#8221;</div><div class="s1">Jesus advarer imod de skriftl&#230;rdes hykleri (Matt. 23,1&#8209;12; Mark. 12,38&#8209;40)</div><div class="m"> 45Derefter sagde Jesus til sine disciple i m&#230;ngdens p&#229;h&#248;r: 46&#8222;Tag jer i agt for de skriftl&#230;rde! De elsker at g&#229; kl&#230;dt som fornemme og l&#230;rde m&#230;nd, og de nyder, at man hilser &#230;rb&#248;digt p&#229; dem, n&#229;r de g&#229;r gennem byens gader. De kappes om de fornemste pladser i synagogen, og de elsker at v&#230;re &#230;resg&#230;ster ved de fine middage. 47Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange b&#248;nner for at se fromme ud. De vil f&#229; en h&#229;rd dom!&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch21" data-usfm="LUK.21">
 <div class="label">21</div><div class="s1">Forskellen mellem at give og at ofre (Mark. 12,41&#8209;44)</div><div class="m"> 1Mens Jesus sad i templets forg&#229;rd og underviste, lagde han m&#230;rke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsb&#248;sse. 2En fattig enke kom ogs&#229; forbi og lod to sm&#229;m&#248;nter falde i. 3Da sagde Jesus til disciplene: &#8222;S&#229; I den fattige enke d&#233;r? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 4De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!&#8221;</div><div class="s1">Jesus forudsiger templets &#248;del&#230;ggelse (Matt. 24,1&#8209;2; Mark. 13,1&#8209;2)</div><div class="m"> 5Nogle af disciplene begyndte at tale om templet, om dets smukke sten og de gaver, som folk havde sk&#230;nket til bygningen. 6Da sagde Jesus: &#8222;Den tid kommer, hvor alt det, som I her beundrer, bliver j&#230;vnet med jorden.&#8221;</div><div class="s1">Jesus advarer om krige, katastrofer og forf&#248;lgelser (Matt. 24,3&#8209;14; Mark. 13,3&#8209;13)</div><div class="m"> 7&#8222;Mester, hvorn&#229;r vil det ske?&#8221; spurgte de. &#8222;Hvad er tegnet p&#229;, at disse ting snart skal ske?&#8221;</div><div class="p"> 8Jesus svarede: &#8222;Pas p&#229;, at I ikke bliver vildledt, for mange vil komme og p&#229;st&#229;, at de er Messias, og andre vil sige, at nu er tiden inde. Lyt ikke til dem! 9Og n&#229;r I h&#248;rer om krig og opr&#248;r, s&#229; lad jer ikke skr&#230;mme. Den slags er uundg&#229;eligt, men afslutningen kommer ikke lige med det samme. 10Folk og nationer vil bekrige hinanden, 11og der vil komme store jordsk&#230;lv og epidemier og hungersn&#248;d det ene sted efter det andet. Der vil ske forf&#230;rdelige ting og store tegn p&#229; himlen.</div><div class="p"> 12Men f&#248;r alt det sker, vil I blive forfulgt og taget til fange. I vil blive sl&#230;bt for retten og kastet i f&#230;ngsel, og I vil blive stillet for b&#229;de konger og guvern&#248;rer, fordi I tjener mig. 13Det vil give jer anledning til at fort&#230;lle dem budskabet om mig. 14Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer, 15for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod.</div><div class="p"> 16Selv de, der st&#229;r jer n&#230;rmest &#8211; for&#230;ldre, s&#248;skende, sl&#230;gtninge og venner &#8211; vil forr&#229;de og udlevere jer, og nogle af jer vil blive sl&#229;et ihjel. 17Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I h&#248;rer mig til. 18Men i virkeligheden kan de slet ikke skade jer. 19Hvis I holder ud indtil det sidste, skal I f&#229; det evige liv.</div><div class="s1">Jerusalems &#248;del&#230;ggelse og straffen over de vantro j&#248;der (Matt. 24,15&#8209;22; Mark. 13,14&#8209;20)</div><div class="m"> 20N&#229;r I ser fremmede soldater omringe Jerusalem, da ved I, at byen st&#229;r foran sin &#248;del&#230;ggelse. 21De, der er i Jud&#230;a, skal flygte op i bjergene. De, der opholder sig inde i Jerusalem, skal skynde sig ud, og de, der er udenfor, skal ikke pr&#248;ve p&#229; at komme ind. 22Da vil retf&#230;rdigheden ske fyldest, og den straf, som profeterne har advaret om, vil blive til virkelighed. 23Ve de kvinder, der p&#229; det tidspunkt er gravide, og ve de m&#248;dre, der har sm&#229; b&#248;rn, som skal ammes, for der vil komme stor elendighed over landet, og Guds straf vil ramme folket. 24Nogle vil blive dr&#230;bt i kampen, og andre vil blive f&#248;rt bort til fremmede lande som fanger. Jerusalem vil blive trampet ned af fremmede folkeslag, indtil den fastsatte periode er udl&#248;bet.</div><div class="s1">Tegnene p&#229;, at Jesus snart kommer igen (Matt. 24,29&#8209;35; Mark. 13,24&#8209;31)</div><div class="m"> 25Der vil komme varsler p&#229; himmelhv&#230;lvingen, b&#229;de ved solen, m&#229;nen og stjernerne, og i hele verden vil folkeslagene blive grebet af angst og st&#229; r&#229;dvilde p&#229; grund af m&#230;gtige b&#248;lger og den brusende br&#230;nding. 26Folk vil besvime af r&#230;dsel, n&#229;r de ser, hvad der er ved at ske med jorden, for himlens kr&#230;fter vil komme ud af balance. 27Da vil de se Menneskes&#248;nnen komme til syne i en sky med kraft og megen herlighed. 28N&#229;r alt det her begynder at ske, s&#229; ret ryggen og l&#248;ft hovedet, for befrielsens time n&#230;rmer sig.&#8221;</div><div class="p"> 29Jesus fortsatte med f&#248;lgende billede: &#8222;Se p&#229; figentr&#230;et og alle de andre tr&#230;er. 30N&#229;r I ser tr&#230;erne springe ud, ved I, at sommeren er p&#229; vej. 31P&#229; samme m&#229;de kan I ogs&#229; vide, at Guds rige er n&#230;r, n&#229;r alt det, jeg her har beskrevet, begynder at ske. 32Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forg&#229;, selv om alt det her vil ske.#21,32 Ordret siger teksten: &#8222;Denne gruppe mennesker skal ikke forg&#229;, imens alle disse ting foreg&#229;r&#8221;. Ud fra sammenh&#230;ngen m&#229; det formodes, at den gruppe mennesker, der er tale om, er dem, der holder fast ved Jesu ord, som aldrig forg&#229;r, jf. n&#230;ste vers. 33Himlen og jorden skal forg&#229;, men mine ord skal aldrig forg&#229;.</div><div class="s1">V&#230;r altid parat (Matt. 24,37&#8209;44; Mark. 13,33&#8209;37)</div><div class="m"> 34Pas p&#229;, at I ikke bliver opslugt af fester, drikkeri og dagliglivets bekymringer, s&#229; det kommer fuldst&#230;ndig bag p&#229; jer, n&#229;r det endelig sker. 35Det vil komme til at ber&#248;re alle mennesker p&#229; hele jorden. 36V&#230;r altid p&#229; vagt og bed om, at I ikke bliver l&#248;bet over ende af alt det, der skal ske, men at I kan st&#229; frem foran Menneskes&#248;nnen med frimodighed.&#8221;</div><div class="s1">Jesus underviser dagligt p&#229; tempelpladsen</div><div class="m"> 37-38Jesus kom til tempelomr&#229;det hver dag for at undervise folk, og fra tidlig morgen stimlede folk sammen for at h&#248;re ham. Om aftenen gik han ud til Olivenbjerget, hvor han plejede at overnatte.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The House 21 Day Reading PlanUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner