Romerbrevet

Andet Petersbrev

E100

Titusbrevet

Første Krønikebog

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Hebræerbrevet

Jakobs Brev

Andet Korintherbrev

Første Petersbrev

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

Bibelen på Hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1SA">
 <div class="chapter ch8" data-usfm="1SA.8.5">
 <div class="m">5&#8222;H&#248;r her,&#8221; sagde de. &#8222;Du er blevet gammel, og dine s&#248;nner er ikke som dig. Giv os en konge, s&#229;dan som de andre folk har.&#8221; </div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch24" data-usfm="ACT.24">
 <div class="label">24</div><div class="s1">J&#248;dernes anklage mod Paulus</div><div class="m"> 1Fem dage efter at Paulus blev p&#229;grebet,#24,1 Teksten er uklar, men tidsforl&#248;bet fremg&#229;r af vers 11. ankom ypperstepr&#230;sten Ananias sammen med nogle af de j&#248;diske ledere og en advokat ved navn Tertullus. De forklarede kort anklagerne for guvern&#248;ren. 2-3Da Paulus derefter blev f&#248;rt ind, begyndte Tertullus sin anklagetale: &#8222;H&#248;jt&#230;rede Felix! Vores taknemmelighed for den udbredte fred og de gode k&#229;r, som du har bragt til os j&#248;der, kender ingen gr&#230;nser. Vi er ikke i tvivl om, at det er din vision&#230;re ledelse, der har givet os de storsl&#229;ede reformer, som nu bliver gennemf&#248;rt p&#229; alle omr&#229;der. 4Vi &#248;nsker ikke at bruge mere af din kostbare tid end h&#248;jst n&#248;dvendigt, og derfor beder jeg dig om, at du allern&#229;digst vil h&#248;re p&#229; os, n&#229;r vi freml&#230;gger sagen i al korthed. 5Vi har erfaret, at manden her er en ballademager, som for&#229;rsager opt&#248;jer blandt j&#248;derne overalt i verden. Han er leder for den sekt, der er kendt under navnet Nazar&#230;erne.#24,5 Svarende til det hebraiske notzrim eller netzrim &#8211; rodskudsfolket. Se noten til Matt. 2,23. 6Han pr&#248;vede endda at vanhellige templet, og derfor arresterede vi ham.#24,6 Nogle h&#229;ndskrifter tilf&#248;jer: &#8222;Vi ville selv have d&#248;mt ham if&#248;lge vores lov, 7 men garnisonskommandanten Lysias kom farende og rev ham med overdreven magtud&#248;velse ud af vores h&#230;nder. 8a Han forlangte, at de, der havde noget at anklage ham for, skulle komme herned til dig.&#8221; 8N&#229;r du selv har forh&#248;rt ham om alle de her ting, vil du bedre kunne forst&#229;, hvad det er, vi anklager ham for.&#8221; 9De j&#248;diske ledere st&#248;ttede Tertullus i alle anklagerne og p&#229;stod, at s&#229;dan forholdt det sig.</div><div class="s1">Paulus&#700; forsvarstale for Felix</div><div class="m"> 10Guvern&#248;ren gav tegn til, at Paulus nu havde lejlighed til at forsvare sig, og han begyndte sin tale: &#8222;Det er med stor gl&#230;de og frimodighed, at jeg fremf&#248;rer mit forsvar for dig, Felix, for jeg ved, at du har v&#230;ret dommer i j&#248;diske sager i mange &#229;r. 11Det er ikke mere end 12 dage siden, jeg ankom til Jerusalem for at tilbede i helligdommen. Det kan du let f&#229; bekr&#230;ftet. 12Jeg har ikke p&#229; noget tidspunkt foranstaltet diskussioner eller skabt r&#248;re blandt folk hverken p&#229; tempelpladsen, i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13De er ikke i stand til at bevise en eneste af deres anklager imod mig. 14Men jeg indr&#248;mmer, at jeg tjener vores forf&#230;dres Gud i overensstemmelse med det, som vi kalder &#8218;Vejen&#8217;, men som de kalder en sekt. Jeg tror p&#229; alt det, der st&#229;r i Toraen og de profetiske skrifter. 15Endvidere er jeg overbevist om, at Gud engang vil oprejse alle mennesker fra de d&#248;de, hvad enten de h&#248;rer ham til eller ej. Mine anklagere har for &#248;vrigt den samme overbevisning. 16Derfor g&#248;r jeg ogs&#229; mit bedste for altid at bevare en ren samvittighed for b&#229;de Gud og mennesker.</div><div class="p"> 17Efter at have rejst i udlandet i flere &#229;r vendte jeg tilbage til Jerusalem for at overbringe en barmhjertighedsgave til mit folk og for at bringe nogle ofre til Gud. 18Det var derfor, jeg var i templet, men jeg havde renset mig forinden. Jeg gav aldeles ingen anledning til sammenstimlen eller opt&#248;jer. 19Det var nogle j&#248;der fra provinsen Asien, som skabte tumulter. De burde have v&#230;ret her, hvis de havde haft noget at anklage mig for. 20Men lad nu dem, der st&#229;r her, fort&#230;lle, om man fandt noget at d&#248;mme mig for, da jeg blev fremstillet for Det j&#248;diske R&#229;d. 21Det skulle da lige v&#230;re den ene ting, jeg r&#229;bte, nemlig: &#8218;N&#229;r jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror p&#229;, at det er muligt at genopst&#229; fra de d&#248;de.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 22Felix vidste god besked om &#8222;Vejen&#8221;, s&#229; han h&#230;vede retten med f&#248;lgende kommentar: &#8222;N&#229;r garnisonskommandanten Lysias er kommet herned, vil jeg afsige min dom.&#8221; 23Derefter gav han ordre til officeren om, at Paulus skulle varet&#230;gtsf&#230;ngsles og behandles godt, ligesom hans venner gerne m&#229;tte bes&#248;ge ham og give ham, hvad han havde behov for.</div><div class="s1">Paulus forkynder om Jesus for Felix og Drusilla</div><div class="m"> 24Felix tog p&#229; en kort rejse og kom tilbage nogle dage senere sammen med sin kone Drusilla, der var j&#248;de. S&#229; sendte han bud efter Paulus, for at de begge kunne h&#248;re ham tale om troen p&#229; Jesus som Messias. 25Men da Paulus begyndte at tale til dem om, hvordan man bliver accepteret af Gud, om afholdenhed og om den dom, der kommer engang, blev Felix ubehagelig ber&#248;rt. &#8222;Lad det v&#230;re nok for denne gang,&#8221; sagde han. &#8222;Du kan godt g&#229; nu. N&#229;r jeg en dag f&#229;r tid, sender jeg bud efter dig igen.&#8221; 26Han h&#229;bede p&#229; at kunne presse penge af Paulus og sendte af den grund ofte bud efter ham for at tale med ham. 27S&#229;dan gik der to &#229;r, hvorefter Felix blev afl&#248;st som guvern&#248;r af Porkius Festus, og da Felix gerne ville st&#229; sig godt med j&#248;derne, lod han Paulus blive i f&#230;ngslet.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1SA">
 <div class="chapter ch7" data-usfm="1SA.7">
 <div class="label">7</div><div class="nb"> 1S&#229; kom der nogle folk fra Kirjat-Jearim og f&#248;rte arken til Abinadabs hus, der l&#229; p&#229; en bakke, og de satte hans s&#248;n Eleazar til at passe p&#229; den. 2Arken stod opbevaret d&#233;r i 20 &#229;r, og i al den tid s&#248;rgede hele Israels folk, for det s&#229; ud, som om Herren havde forladt dem.</div><div class="s1">Samuel som Israels leder</div><div class="m"> 3Da sagde Samuel til Israels folk: &#8222;Hvis I virkelig alvorligt &#248;nsker at komme tilbage til Herren, s&#229; hold op med at dyrke fremmede guder. &#216;del&#230;g alt, hvad der repr&#230;senterer gudinden Astarte og beslut jer for at adlyde Herren alene, s&#229; vil han frelse jer fra filistrene.&#8221;</div><div class="p"> 4S&#229; &#248;delagde israelitterne deres afgudsbilleder af Ba&#700;al og Astarte og tilbad Herren alene. 5Derefter sagde Samuel: &#8222;Kom til Mitzpa, s&#229; vil jeg g&#229; i forb&#248;n for jer hos Herren.&#8221;</div><div class="p"> 6Folket samledes s&#229; i Mitzpa. Den dag fastede de som udtryk for, at de angrede deres synder; og som en symbolsk offerhandling &#248;ste de vand fra br&#248;nden og h&#230;ldte det ud p&#229; jorden for Herren. Det var d&#233;r ved Mitzpa, at Samuel f&#248;rst blev anerkendt som leder i Israel.</div><div class="p"> 7Filisterkongerne fik imidlertid nys om, at alle israelitterne havde samlet sig i Mitzpa. Derfor mobiliserede de deres h&#230;re og rykkede ud imod Israel. Da israelitterne h&#248;rte det, blev de skr&#230;kslagne.</div><div class="p"> 8&#8222;Bed Gud Herren om at frelse os!&#8221; r&#229;bte de til Samuel. 9Samuel tog da et lam og ofrede hele dyret som et br&#230;ndoffer til Herren, alt imens han gik i forb&#248;n for Israel. Og Herren greb ind. 10Mens Samuel var i f&#230;rd med at ofre lammet, stormede filistrene dem, men Herren sendte et voldsomt tordenvejr imod dem, og filistrene blev s&#229; bange og forvirrede, at israelitterne nemt kunne sl&#229; dem. 11Israelitternes h&#230;r forfulgte dem fra Mitzpa helt til Bet-Kar og huggede mange af dem ned undervejs. 12Da tog Samuel en stor sten og anbragte den mellem Mitzpa og Jeshana, og han kaldte stenen Eben-Ezer,#7,12 Eben-Ezer betyder &#8222;hj&#230;lpens sten&#8221;. for han sagde: &#8222;Hidtil har Herren hjulpet os!&#8221;</div><div class="p"> 13Filistrenes nederlag holdt dem i lang tid fra at angribe israelitterne, og Herren var med Israel, s&#229; l&#230;nge Samuel levede. 14De israelitiske byer mellem Ekron og Gat samt de &#248;vrige omr&#229;der, som filistrene havde erobret, fik Israel nu tilbage. I den periode var der ogs&#229; fred mellem israelitterne og amoritterne.</div><div class="p"> 15Samuel var Israels leder s&#229; l&#230;nge han levede. 16En gang om &#229;ret foretog han en rundrejse mellem Betel, Gilgal og Mitzpa for at tage sig af folkets retssager. 17Men han vendte altid tilbage til sit hjem i Rama, hvor han ogs&#229; afgjorde retssager. Og i Rama byggede han et alter for Herren.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1SA">
 <div class="chapter ch8" data-usfm="1SA.8">
 <div class="label">8</div><div class="s1">Israels folk forlanger en konge</div><div class="m"> 1Da Samuel blev gammel, satte han sine to s&#248;nner til at v&#230;re dommere i Israel. 2Den &#230;ldste hed Joel, og den anden hed Abija. De havde deres dommers&#230;de i Be&#700;ersheba, 3men de var pengegriske og slet ikke som deres far. De tog imod bestikkelse og d&#248;mte uretf&#230;rdigt. 4Til sidst m&#248;dtes Israels ledere i Rama for at diskutere sagen med Samuel. 5&#8222;H&#248;r her,&#8221; sagde de. &#8222;Du er blevet gammel, og dine s&#248;nner er ikke som dig. Giv os en konge, s&#229;dan som de andre folk har.&#8221; 6Samuel var opr&#248;rt over forslaget, og han gik til Herren for at sp&#248;rge om r&#229;d. 7&#8222;G&#248;r, som de siger,&#8221; svarede Herren. &#8222;Det er ikke dig, de forkaster, men mig, for de &#248;nsker ikke l&#230;ngere mig som konge. 8Lige siden jeg f&#248;rte dem ud af Egypten, har de forkastet mig og vendt sig til andre guder for at f&#229; hj&#230;lp, og nu behandler de dig p&#229; samme m&#229;de. 9Giv dem, hvad de beder om, men advar dem om, hvordan en konge vil behandle dem.&#8221;</div><div class="p"> 10Da fortalte Samuel, hvad Herren havde sagt: 11&#8222;Siden I vil have en konge, skal I vide, hvordan konger behandler deres unders&#229;tter. Kongen vil indkalde jeres s&#248;nner til sin h&#230;r. Nogle skal bemande hans stridsvogne, andre bliver ryttersoldater, og nogle m&#229; l&#248;be foran hans kongelige vogne. 12Nogle af dem bliver anf&#248;rere i h&#230;ren, mens andre bliver udskrevet til tvangsarbejde. Nogle bliver tvunget til at pl&#248;je og h&#248;ste hans marker, andre til at lave v&#229;ben og udstyr til de kongelige vogne. 13Kongen vil ogs&#229; tage jeres d&#248;tre og tvinge dem til at lave mad, bage br&#248;d og tilberede de salver, han sm&#248;rer sig ind i. 14Han vil tage jeres bedste marker og ving&#229;rde og olivenplantager og give dem til sine provinsguvern&#248;rer. 15Han vil tage en tiendedel af jeres h&#248;st og fordele den mellem sine embedsm&#230;nd og officerer. 16Han vil g&#248;re krav p&#229; jeres slaver og p&#229; jeres bedste okser og &#230;sler til eget brug. 17Han vil forlange at f&#229; udleveret en tiendedel af jeres f&#229;reflokke, og han vil behandle jer som slaver. 18N&#229;r I s&#229; engang beder om at bliver fri for den konge, I selv har forlangt at f&#229;, da er det for sent. Herren vil ikke h&#248;re jeres b&#248;n.&#8221;</div><div class="p"> 19Men folket n&#230;gtede at h&#248;re p&#229; Samuels advarsel. &#8222;Det er lige meget,&#8221; svarede de. &#8222;Vi vil have en konge. 20Vi vil ikke st&#229; tilbage for vores nabolande. Vores konge skal regere landet og v&#230;re vores anf&#248;rer i krig.&#8221;</div><div class="p"> 21S&#229; fortalte Samuel Herren, hvad folket havde sagt, 22og Herren svarede: &#8222;S&#229; g&#248;r, som de siger, og giv dem en konge.&#8221; Da gik Samuel med til ledernes forslag og sendte dem hjem.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkPSA">
 <div class="chapter ch99" data-usfm="PSA.99">
 <div class="label">99</div><div class="s1">Herren er en god og retf&#230;rdig konge</div><div class="q1"> 1Herren er konge, og alle folkeslag b&#230;ver.</div><div class="q2">Han sidder p&#229; sin trone mellem keruberne,</div><div class="q3">og hele jorden sk&#230;lver.</div><div class="q1"> 2Han sidder som konge p&#229; Zions bjerg,</div><div class="q2">han regerer over alle jordens folkeslag.</div><div class="q1"> 3De skal &#230;re hans store og herlige navn.</div><div class="q2">Han er enest&#229;ende.</div><div class="q1"> 4Du store konge, som elsker retf&#230;rdighed,</div><div class="q2">du har s&#248;rget for lighed og retf&#230;rdighed i Israel.</div><div class="q1"> 5Lovpris Herren, vores Gud,</div><div class="q2">b&#248;j jer ned for hans f&#248;dder,</div><div class="q3">for han er jo vores Gud.</div><div class="q1"> 6Moses og Aron var hans pr&#230;ster,</div><div class="q2">Samuel en profet, der bad til Gud.</div><div class="q3">De p&#229;kaldte Herren, og han svarede dem.</div><div class="q1"> 7Han talte til dem fra skys&#248;jlen,</div><div class="q2">og de fulgte den vejledning, han gav dem,</div><div class="q3">adl&#248;d hans bud og befalinger.</div><div class="q1"> 8Herre, vor Gud, du svarede dem og var villig til at tilgive,</div><div class="q2">selv om du m&#229;tte straffe dem for deres synder.</div><div class="q1"> 9Lovpris Herren, vor Gud,</div><div class="q2">tilbed ham p&#229; hans hellige bjerg.</div><div class="q3">Herren er jo vores Gud.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Walk Through The Bible 365 - MayUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner